Skip til primært indhold

Vi søger frivillige til Nyborg Sygehus

Hør nærmere om at blive frivillig guide til informationsmødet den 6. juni klokken 10:00 på Nyborg Sygehus, Vestergade 17, 5800 Nyborg. Mødested er i forhallen.

Nu kan du blive frivillig guide og hjælpe patienter og pårørende på Nyborg Sygehus. Vi har indgået et samarbejde med Røde Kors Nyborg.

Et besøg på sygehuset kan for mange være usikkert og forbundet med bekymringer. Som frivillig guide byder du med et smil, ro og nærvær patienter og pårørende velkommen, og hjælper med at finde frem til den rigtige afdeling. Du hjælper blandt andet også med at scanne sygesikringskort ind på den rigtige skærm, og snakker om løst og fast med patienter, der sidder i forhallen og venter på eksempelvis FlexTrafik.

Hør mere om at blive frivillig guide til informationsmødet den 6. juni klokken 10:00 på Nyborg Sygehus, Vestergade 17, 5800 Nyborg. Mødested er i forhallen.

Tilmelding foregår via e-mail til kan@rsyd.dk

APPFWU01V