Skip til primært indhold

Nyt tilbud om tværfaglig videosparring og koordinering af samlet behandling for patienter med diabetes og multiorgan-sygdom

Kort nyhed fra Steno Diabetes Center Odense

Som praktiserende læge på Fyn og øer har du nu mulighed for at booke en fælleskonference til din patient, hvor du sammen med specialister i f.eks. endokrinologi, lungemedicin, kardiologi, nyremedicin og farmakologi kan drøfte patientens behandling. Fælleskonferencen giver let adgang til relevante specialister på én gang samt mulighed for gensidig tværfaglig sparring om, hvordan vi i fælleskab kan optimere patientens samlede behandling og lette koordinering af behandling for både behandlere og for patienten.

Patienter skal opfylde følgende tre kriterier for at være omfattet af tilbuddet:

  • Har diabetes – men diabetes behøver ikke være dysreguleret eller henvendelsesårsag
  • Har mindst én anden sygdom inden for hjerte, lunge eller nyre
  • Har en komplekst problemstilling, et komplekst forløb og/ eller får mindst 5 forskellige lægemidler

Du booker din patient ved at oprette en dynamisk henvisning og vælge ”Steno Fælleskonference, OUH”.
Du beholder behandlingsansvaret for din patient medmindre andet aftales på fælleskonferencen.
Du kan afregne deltagelse i fælleskonferencen med ydelseskode 0126 (videokonference pr. påbegyndt 10. min).

Læs mere om hvordan du booker din patient til en Steno Fælleskonference

Læs mere om Fælles Specialistnetværk


Ved mere akutte problemstillinger relateret til diabetes ringes som vanligt til specialistrådgivningen på OUH.
Steno Diabetes Center Odense på tlf. 29 63 07 96 eller OUH Svendborg på. tlf. 92 43 46 57. 

Kontaktoplysninger

Steno Diabetes Center Odense

Projektleder Ewa Romancsuk
Mail: ewa.romanczuk@rsyd.dk -Tlf.: 51642794

Overlæge Jørgen Hangaard
Mail: Joergen.Hangaard@rsyd.dk - Tlf.:

Kardiologisk Afdeling B

Professor Ann-Dorthe Olsen Zwisler
Mail: ann.dorthe.olsen.zwisler@rsyd.dk - Tlf.:

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk    

 

APPFWU02V