Skip til primært indhold

Publikation i Journal of Crohn's and Colitis

Center for Klinisk Epidemiologi har netop fået publiceret deres artikel i Journal of Crohn's and Colitis . Læs nedenfor mere om hvad den handler om og kommer frem til.

Vi har ved Center for Klinisk Epidemiologi netop udgivet en artikel om de risici, der er forbundet med kirurgiske indgreb på ældre patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD).

Der er en generel mangel på viden om, hvordan det går ældre med IBD i forhold til yngre patienter. Derfor undersøgte vi risikoen for nyt kirurgisk indgreb og for infektioner.
Studiet fokuserede på den justerede risiko for reoperation inden for 2 år efter første operation og på alvorlige hospitalsdiagnosticerede infektioner opstået efter henholdsvis 6 og 12 måneder efter første operation. Den gode nyhed for ældre patienter med både Crohns sygdom og colitis er, at der ikke er forskel på reoperationsraten i forhold til de yngre patienter. Hvad angår infektioner er billedet dog anderledes. For ældre patienter med colitis er der ikke en signifikant forøget risiko for infektion, mens risikoen er markant højere for ældre patienter med Crohns sygdom, der 6 og 12 måneder efter operation har henholdsvis 45 procent og 26 procent forøget risiko for infektion.

APPFWU02V