Skip til primært indhold

Graviditetstab

Sådan kommer du igennem graviditetstab

Der kan være mange forskellige faktorer og årsager til, at et barn bliver tabt i løbet af graviditeten. Op mod hver fjerde graviditet ender i en spontan abort, og det kan have store konsekvenser både fysisk og mentalt.

Men hvorfor opstår spontan abort? Hvad kan du gøre for at forhindre graviditetstab? Og hvad er den nyeste forskning ved at afdække?

Medvirkende:

Gæst: Nicolaj Bruun Brandt, Ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik
Vært: Lea Ankerstjerne

Podcasten 'OUH Talks' er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK
Musik: Ketsa

Podcast-vært:
Selvom op mod hver fjerde graviditet ender i en spontan abort, så ved vi stadig meget lidt om, hvorfor en graviditet går tabt. Langt de fleste, der har været gravide og tabt en graviditet, har måske hørt velmenende ord som: ”Der var nok noget galt med fosteret” eller: ”Det er naturens gang”. Men er det nu altid sandt? Til at gøre os klogere på det og tidligere spontane aborter, har jeg inviteret Ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik, Nicolaj Brun Brandt, med i studiet. Og Nicolaj, vil du ikke starte med at forklare os, hvad er sådan en spontan abort?

Podcast-gæst:
Jo, det kan du tro. Men først vil jeg lige sige tak, fordi I gerne ville høre om det her emne. Men hvad er en tidlig spontan abort? Altså, i virkeligheden kalder vi det jo faktisk for graviditetstab. Det bliver sådan lidt klinisk med de her spontane abort-tankegang. Så det kommer jeg til at sige fra nu af. Men egentlig siger vi op til sådan omkring 12. uge, så kalder vi det ”de tidlige tab”. Og ”de seneste tab” cirka derfra og så op til uge 22, og derfra snakker man ”dødsfødsler”. Og hvis man skal snakke om, hvad det er, så er det jo en udstødelse af fosteret. Det kan også være, at graviditeten er gået i stå ind i livmoderen, og så kalder man det en ”missed abortion”.

Podcast-vært:
Og hvorfor opstår sådan et graviditetstab? Hvad er det, der kan gå galt?

Podcast-gæst:
Det er jo det helt store spørgsmål, og det er jo også noget af det, som jeg selv er interesseret i. På en meget basal måde ved vi, at jo ældre kvinden er, jo større er risikoen for graviditetstab. Det er sådan set også gældende for manden, men kvinden tæller mere med i den her sammenhæng. Vi ved bare, at jo ældre kvinden er, jo flere kromosomfejl er der på fostrene, og derved kommer de dårligere fra start, kan man sige. Så noget af det, som man har fundet ud af gennem nyere forskning, er jo faktisk, at omkring halvdelen af dem er raske, altså de her fostre, så har de ikke de her kromosomfejl. Og i virkeligheden er det dem, som der er allermest spændende at forholde sig til, fordi det åbner jo muligheden for, at der er nogle andre årsager til, at fostret gik til grunde. Og der kan være rigtig mange ting, men det er jo et sammenspil imellem miljøfaktorer, arv, og så hvad du er født med som mand og kvinde, og så hvordan din kvindens krop tolker det her foster; altså den her integration ind i kvindens immunforsvar, som der kan spille et pus.

Podcast-vært:
Okay, men du siger simpelthen, at op mod 40 procent har ikke lige en eller anden logisk forklaring på, hvorfor det tabes? Men er der så noget, man kan gøre for at forhindre det?

Podcast-gæst:
Når først man kan sige, at tabet er gået i gang, så er løbet kørt. Man kan sige, at nogle af de ting, vi kigger på, er jo netop de her miljøfaktorer. Og det er jo helt klart, at hvis man lever efter sundhedsstyrelsens anbefalinger, både med kost, motion, røg og alkohol, så står man bedre end ellers. Der er ikke sådan den store bevisførelse for, at der er nogen... altså, man skal selvfølgelig tage kosttilskud. Vitaminer til gravide er vigtigt, men udover det, er der ikke sådan de store beviser for, at der er et eller andet kosttilskud, eller noget andet, som der skulle gøre en forskel. Der er mange, der spørger ind til: Hvad man kaffeforbruget. Gør det noget?” Og der må vi nok sige, at litteraturen i forskningen er lidt uklar her. Der er nogen, der har fundet en sammenhæng med mange kopper kaffe om dagen, og øget risiko for abort. Der er nogen, der ikke har fundet det. Jeg ved, der er nogle klinikker, altså nogle tabsklinikker rundt om i land, der helt anbefaler, at man stopper med at drikke kaffe. Og der må man finde ud af med sig selv, hvor man er henne i det her.

Podcast-vært:
Ja, så måske spare på kaffen og energidrikken?

Podcast-gæst:
Ja, og så en sidste ting. Hvis man er så uheldig at have tre tab med i sin bagage, så kan man blive henvist til udredning for at gentagende graviditetstab.

Podcast-vært:
Ja. Men når man så har fundet ud af, at man er gravid, og lige pludselig begynder man at bløde, og man bliver måske bekymret; hvad er så proceduren fra, at man får at vide, at det her er et regulært graviditetstab? Hvordan kommer man derhen?

Podcast-gæst:
Altså i virkeligheden, hvis du som kvinde er gravid og bløder, så skal du kontakte din læge. Hvis det er efter kl. 16, skal du kontakte vagtlægen, og så vil de hjælpe dig videre derfra. De vil typisk tage dig ind, lave en gynækologisk undersøgelse. Hvis de har et ultralydsapparat, vil de scanne med det, og så vil de henvise dig, hvis der er behov for det, til videre udredning hos en gynækolog eller en fødselslæge. De vil så derfra kigge på, hvordan ser fosteret ud indeni og vejlede derfra. Og har man først fået tabet konstateret, og aborten er i gang, så vil man have en afventende holdning, så vil man kontrollere, at alt vævet er kommet ud på et senere tidspunkt. Hvis man er der, hvor man har en ”missed abortion”, altså en til grunde gået graviditet inde i livmoren, men uden tegn til noget i gang med en abort, kan man vælge enten at se det lidt an, men man kan også give noget medicin, som sætter gang i sammentrækningen af livmoderen, og derved udstøder fosteret. Eller man kan lave det, vi kalder en kirurgisk udskrabning. Det mest skånsomme for kvinden er den medicinske abort med pillerne. Det er også her, hun mest oplever smerterne og blødningerne. Og så kan man sige, ved den kirurgiske er det overstået, man sover, og når man vågner op, så er det ude, men der er bare en risiko for, at den instrumentering, vi har lavet med suget, har lavet en skade på livmoderen. Og det skal man jo også gøre op med sig selv med, hvor er man henne i forhold til at tage de risici med, hvis man gerne vil være gravid og give sig selv de bedste chancer ved den næste graviditet.

Podcast-vært:
Og det vil de jo typisk gerne, eller hvis det har været en ønsket graviditet, og man har beholdt, når man ligesom tænker, at det er det, man gerne vil. Men jeg tænkte: Nu sagde du det her med, at når man så gerne vil være gravid igen, hvad er så risikoen for, at en graviditet går tabt næste gang?

Podcast-gæst:
Ja, det ved vi jo godt noget om. Altså, man kan vælge at kigge på tallene, eller man kan som gravid bare sige, jamen, det forholder jeg mig ikke til, jeg håber på det bedste. Men hvis man kigger på tallene, så kan man sige, at efter én abort, så står man faktisk uændret. Så har man den samme chance for at beholde graviditeten næste gang. Det er først, når man når op på fire aborter i streg, at risikoen for at miste er højere end risikoen for at beholde det.

Podcast-vært:
Okay, og det er også først der, man ligesom får noget hjælp, eller hvordan?

Podcast-gæst:
Ja, altså jeg ved, der kører flere forskningsprojekter rundt i Danmark, hvor man eksperimenterer med at give behandling til de gravide. Altså idet de har fået konstateret, at de har gentagende tab, og så prøver man at give dem en eller anden form for behandling næste gang, de er gravide. Men det er jo igangværende forskning.

Podcast-vært:
Ja, og nu er vi ved forskningen. Vil du ikke også fortælle os lidt om, hvad dit projekt går ud på? Du siger, at I kigger på dem, hvor vi ikke ved, hvorfor bliver de tabt. Men hvad er det, I kigger nærmere på?

Podcast-gæst:
Jamen i virkeligheden er min del jo en lille bitte del af kagen i et ret stort projekt, som hedder ”Copenhagen Odense Pregnancy Loss”. Men der kigger vi på, at vi skal have 3.000 par med, så en mand, kvinde og foster. Så kigger vi i virkeligheden på deres gener. Er der nogle gener, der gør, at der er nogen, der er mere tilbøjelige til at afstå foster end andre? Vi kigger på deres bakteriesammensætninger. Er der nogle uhensigtsmæssige bakteriesammensætninger? Når vi så kigger på samtlige 3.000, kigger vi også på miljøforstyrrende stoffer. En del af det, som jeg kigger helt konkret på, er 3D-ultraludscanninger af livmoderen, hvor man så kan se, jamen er der en eller anden anatomisk variant, en anomali i livmoderen, som kan spille ind på, at der er en øget risiko for at tabe? Der er nogle ting, som vi godt ved formentlig spiller ind, men det er faktisk ikke særlig velundersøgt. Så det er noget af det, som jeg kigger på.

Podcast-vært:
Og nu lyder det jo lidt som om, at man igennem rigtig mange år har lukket øjnene for det her kæmpe store dilemma omkring de her graviditetstab. Kunne du forestille dig, at de her gravide bliver taget anderledes hånd om om for eksempel 5 eller 10 år i forhold til nu?

Podcast-gæst:
Ja, altså drømmen er selvfølgelig, at vi kan give dem en eller anden form for personlig behandling, hvis de har gentagende tab eller gerne vil være forældre. En anden ting, som jeg tænker er lidt mere håndgribeligt, det er, at når jeg sidder med de her par, så er der mange af dem, der er enormt ked af det og rådvillige i forhold til, at de lige har mistet et foster. Fra man ser de to streger på graviditetstesten, begynder man nogle gange at indrette børneværelse og se for sig hele forældreskabet, og spejler sig i sin egen barndom. Og det betyder meget for dem. Og faktisk er de efter, altså dagen efter principielt, altså hvis de ikke er blødere, så skal de med på arbejde. Og der står man ikke særlig godt med de her tab fra uge 22. Så jeg håber, der helt konkret kunne komme en eller anden form for psykologisk støtte eller rådgivning, som kan hjælpe de her par.

Podcast-vært:
Ja, simpelthen upfront, måske allerede ved første graviditetstab. Kunne du forestille dig det?

Podcast-gæst:
Ja, der er jo nogen, som ikke har behov for det, og det er jo som det er. Men der er jo nogen, hvor det kunne man godt ønske, når man sendte dem ud. At man havde et tilbud, de kunne benytte sig af.

Podcast-vært:
Og Nicolaj, vi skal faktisk til at runde af. Jeg tænkte på, er der noget inden for det her emne, du har lyst til at tilføje, eller som vi ikke har rundet i dag?

Podcast-gæst:
Man kan jo altid ringe til os i projektet faktisk. Man kan gå ind på graviditetstab.dk og læse mere omkring projektet. Vi blander os ikke i behandlingen. Vi vil gerne hjælpe til omkring perspektiver, hvor står de nu, og hvor er vi inden for forskningen og sådan nogle ting. Så der er man velkommen til at kontakte os.

Podcast-vært:
Ja, og du er simpelthen i gang med at inkludere, og hvis man går lige nu og er ved at tabe en graviditet, så kan det være, at man møder dig.

Podcast-gæst:
Ja, vi inkluderer lige nu fra Odense Universitetshospital og Svendborg. De gør det også i hovedstaden. Det har de gjort længe. Men hvis man sidder og hører den her podcast og har tabt i Jylland, så er man velkommen til at ringe til os. For så kan man godt komme med i projektet, uagtet om man egentlig er berettet til sygehusbehandling i den region.

APPFWU02V