Forringet syn (AMD)

Podcast-vært: Forestil dig, at alt, du kigger på, bliver forvrænget. For eksempel er din tidligere så flotte og lige flagstang i kolonihaven nu blevet helt bøjet at se på. Det er hverdagen for patienter med aldersrelateret maculadegeneration, også kaldet ”AMD”. En sygdom i øjets nethinde, der påvirker synet. Men hvorfor får man AMD, og hvad kan man gøre ved det? Det skal vi blive klogere på sammen med dig, Benjamin Thinggaard. Velkommen til. Du er læge og ph.d.-studerende på Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital, og du forsker i AMD. Så lad os prøve at starte med at få styr på øjet og nethinden. Hvordan bruger vi nethinden til at se? 

Podcast-gæst: Nethinden ligger på indersiden af øjeæblets bagvæg. Og det lys vi får ind i øjet, det kommer først igennem hornhinden, som er den forreste del af øjet. Dernæst skal det igennem pupillen, for så til sidst at ramme nethinden.

Podcast-vært: Så pupillen er det sorte i øjet, det er faktisk et hul i virkeligheden? 

Podcast-gæst: Ja, det er rigtigt. Det er sådan set ikke andet end et hul. Og når lyset så er kommet igennem pupillen, og videre ind igennem glaslegemet, der til sidst ind til nethinden, så er der nogle sanseceller, som opfanger det her lys. Og det er det, som vi jo også kender som stave og tappe. Og når lyset så rammer stave og tappe, så sender de signal videre via synsbanen og synsnerven ind i hjernen, og helt tilbage bagerst i hjernen, hvor synskorteks ligger. Og det er jo så her, vi får dannet vores synsindtryk. 

Podcast-vært: Så der kommer et signal fra nethinden via nogle nerver til hjernen,  som så bevidstgør et billede i vores hjerner?

Podcast-gæst: Ja, lige præcis. Sådan helt overordnet.

Podcast-vært: Nethinden er sådan en slags parabolantenne for synssignaler. En parabolskive? 

Podcast-gæst: Ja, det kan du godt kalde det, ja. Men den her parabol er jo så en lille parabol, hvis man skal sige det sådan. Den er jo ikke andet end en halv millimeter tyk, men den har jo alligevel ti lag i sig. 

Podcast-vært: Og hvad består de lag af? 

Podcast-gæst: Jamen, de består så blandt andet af de her sanseceller, og så en masse yderligere lag dernede af.

Podcast-vært: Og hvad sker der så i nethinden, når man får AMD?

Podcast-gæst: Jamen, det der sker, det er, som navnet også antyder, aldersrelateret maculadegeneration. Altså, at man med alderen får en form for påvirkning af det nervevæv, eller det nethindevæv, der ligger i maculade, som er det centrale område på nethinden, også kaldt ”den gule plet”, hvor man danner det skarpe syn, altså sit læsesyn.  

Podcast-vært: Det vil sige, når jeg læser i Harry Potter, for eksempel, eller dagens avis, og fokuserer på et bogstav, så justerer mit øje, så det er den gule plet, der får mest lys ind. Skal jeg forstå det sådan? 

Podcast-gæst: Det er lige nøjagtigt rigtigt, ja. Så har du lige præcis lyset i det skarpe plet, ja. 

Podcast-vært: Og hvad sker der så med den her plet, når man får AMD? Altså, hvad sker der med den med alderen?

Podcast-gæst: Ja, altså populært bliver det jo kaldt ”aldersforkalkninger”, det her AMD. Og det er ikke så præcist, for det er ikke som sådan forkalkninger, men det er nogle aflejringer, der ligger under i nethinden,  og de får stille og roligt nethinden til at bule, kan man sige. Og det er det her med, at nethinden der ligger og buler, så kan du begynde at få de her synsforvrængninger. Det der hedder, vi kalder metamorfopsier. Og det er lige præcis som du siger, at populært sagt, når man kigger på sin flagstang,  så kan den stå og bugte sig, at den ikke står lige mere. 

Podcast-vært: Er det en af de hyppigste henvendelsesårsager, man får fra patienter, at de ser ting, de bugter sig?

Podcast-gæst: Ja, både og. Altså, det er det, jo. Så er der jo også generelt, at tingene kan måske også ændre lidt størrelse. At man kan have sådan en fornemmelse af, at de er forskellige størrelser, fordi det jo ikke altid lige meget hvert øje bliver ramt, så der kan jo være sådan et forskel på den måde.

Podcast-vært: Og det er jo noget med, at du kan underinddele det i en våd og en tør AMD. 

Podcast-gæst: Det er rigtigt, ja. Og der skal man huske, at det her med ”tør AMD” ikke er at forveksle med tørre øjne. For det har vi jo faktisk en del patienter, der jo selvfølgelig har lidt svært ved at forstå. Når vi snakker tørre øjne, så er det jo øjets overflade, der er tør. Og det er noget med tårefilm eller sådan nogle ting.  Men det her med ”tør” og ”våd”, det er inde på nethinden. Det er sådan set nok mere, når vi kigger på scanningerne af nethinden, så kan vi se, om der er noget væske, der er i nethinden, hvor det ikke bør være. Altså våd, eller om det er mere nogle tørre forandringer.

Podcast-vært: Og er det et spektrum? Starter man med at have en tør AMD, som så går over og bliver våd? 

Podcast-gæst: Ja, det vil det jo være, at man har den her tør AMD. Til at starte med har man kun de her aflejringer, altså det vi også kalder droser. Og så kan det stille og roligt udvikle sig til tør AMD. Og så kan det igen udvikle sig videre til våd AMD. Det der jo så sker, det er, at der vokser nogle blodkar fra øjets overhinde,  det vi kalder kordea, som ligesom ligger bag nethinden. De vokser ud igennem nethinden og ud til nethinden. Og de her blodkar, de er lidt mere utætte og lidt mere skrøbelige end normale blodkar, så de kan bløde. Der kan både komme lidt blod, men også noget væske, der så træder ud i nethinden. 

Podcast-vært: Så der kommer simpelthen en gennemvækst af kar igennem nethinden? 

Podcast-gæst: Ja.

Podcast-vært: Og så kan man jo forestille sig, at i det område, hvor karret går igennem, der kan man jo ikke optage noget lys i nethinden? 

Podcast-gæst: Nej, det er rigtigt. Men det er så også det her med, at der hvor der så ligger noget væske,  der vil nethinden jo så blive påvirket og heller ikke få så meget ilttilførsel. Så i løbet af noget tid vil den del af nethinden jo stille og roligt gå til grunden.

Podcast-vært: Det lyder jo alvorligt, sådan som man får det præsenteret på. Kan man blive blind af at have AMD? 

Podcast-gæst: Det kan du godt, ja. Og man kan sige, egentlig både den tørre og den våde form. Den tørre form kan nemlig udvikle sig også og give det her, der giver sådan en svind af nethinde, hvor du simpelthen har nogle områder inde i det centrale synsfelt, hvor du ikke kan se med. Den våde form, der mister man også det centrale syn, hvis man ikke får den rette behandling, fordi at du simpelthen får den her væskeophobning, og det stille og roligt får nethinden til at gå til grunde.

Podcast-vært: Og hvem er det, der får AMD? Det ligger jo næsten i navnet, at det er aldersrelateret, men er det hovedsageligt den ældre del af befolkningen, det rammer? 

Podcast-gæst: Det er det. Men man kan jo så sige, nu bliver vi jo også ældre og ældre, så der vil jo så være flere og flere, der selvfølgelig får det. Ofte ser vi det jo ikke så tit før 50-årsalderen. Men fra 50-årsalderen, der siger vi, at et sted mellem 50 og 60 år, der er der nok ca. en halv procent, der har begyndende AMD-forandringer. Og når du så når op omkring de over 75, så er det jo en 10-15 procent af befolkningen, der har det.

Podcast-vært: Og hvad kan man gøre for at passe på sig selv? Kan man gøre noget selv for at undgå at udvikle det? 

Podcast-gæst: Man siger jo, at rygning er en faktor i det her. Det er sådan, at hvis du ryger med en 150 cigaretter om dagen, så har du to til tre gange øget risiko for at udvikle AMD. Så det er jo i hvert fald noget, vi informerer vores patienter om. Så er der også en hel del arv i det. Og det er jo ikke noget, vi har kortlagt helt endnu.

Podcast-vært: Det vil sige, hvis mor og far har det, så risikerer man det, og så er man selv i større risiko måske. Lad os sige, Benjamin, hvis vi spoler tiden lidt fremad, og jeg er måske 65 år, og jeg har fået at vide af dig, at du har kigget mig i øjnene og min gule plet. Der er tør AMD. Hvad gør du så med mig? Hvordan kan du hjælpe mig?

Podcast-gæst: Indtil videre har vi jo ikke sådan set nogen god behandling af tør AMD, andet end vi holder øje med det. Så er der jo noget forebyggende behandling, man kan tage. Der er lavet nogle kæmpe store amerikanske studier, hvor man kan tage nogle høje doser vitaminer og mineraler, blandt andet C og E-vitamin. De tilføjes, hvis man har moderat tør AMD, så nedsætter man risikoen for at udvikle fremskreden AMD ved den her behandling.

Podcast-vært: Anbefaler I så jeres patienter at gå ned i den lokale Matas for eksempel og købe tabletvitamin, eller er det nogle helt andre doser, man skal op i?

Podcast-gæst: Det er nogle andre doser, man skal op i, så det er ikke bare den almindelige multivitamin, de har dernede. Det er nogle specielle præparater, man bruger, og så er det gerne 4-5 tabletter om dagen, man skal tage. Så det er også en dyr behandling. Vi plejer at sige, at ca. 100 kr. om måneden koster den her behandling, for at man nedsætter risikoen for at udvikle våd AMD. Det er jo ikke dermed sagt, at man ikke udvikler våd AMD, man nedsætter risikoen. 

Podcast-vært: Det vil sige, at det er noget man skal have hjælp til fra jer, man skal ikke selv gå ned på apoteket og starte det.

Podcast-gæst: Nej, der skal være en god indikation, og man skal jo som sagt have moderat tør AMD, og det er jo nok de færreste, der lige går rundt og ved, om de har lige præcis det.

Podcast-vært: Men lad os så sige, at jeg ikke rigtigt fik holdt øje med min flagstang og lagt mærke til den, og buet, og da jeg kommer til dig, så har jeg faktisk våd AMD, og jeg har blodkar, der vokser igennem og irriterer min nethinde. Hvad kan du så gøre for at hjælpe mig Benjamin?

Podcast-gæst: Så er der jo udviklet en del præparater efterhånden, eller i hvert fald en lille håndfuld, hvor man kan få sprøjtet noget medicin ind i øjet, ind i øjets glaslegeme, altså det der ligger foran nethinden.

Podcast-vært: Altså med en sprøjte ind i øjet i æblet?

Podcast-gæst: Ja, simpelthen en lille bitte nål.

Podcast-vært: Det lyder jo voldsomt. 

Podcast-gæst: Og det er der også en del, der synes det er, specielt de første par gange, og så vænner patienterne sig jo heldigvis som oftest til det. Men den her medicin virker så simpelthen på den våde form og mindsker den her hævelse, der er inde på nethinden. Det er jo sådan en behandling, du skal have en gang om måneden eller anden måned, og oftest livslangt, så det er jo også en krævende behandling. 

Podcast-vært: Og der kan man så holde det i skak?

Podcast-gæst: Der kan man holde det i skak. Det er ikke sådan, at man helbreder det, men man kan holde det i skak, ja. Og opretholde et fortsat godt syn. Og det var en behandling, der kom her i starten og midten af nullerne, og indtil da havde vi jo ikke det store tilbud til de her patienter. Der blev man praktisk talt blind af den her sygdom. Så det er jo en kæmpe landvinding, og patienterne er jo ekstremt glade for det.

Podcast-vært: Og det er jo gode nyheder, men hvad er fremtiden ellers, hvis man kan kigge lidt i krystalkuglen for patienter med AMD?

Podcast-gæst: Ja, altså man kan sige, at fremtiden er selvfølgelig, at vi udvikler de her behandlinger, der skal gives ind i øjet, så de kan virke længere og længere, så du skal have færre og færre behandlinger. Og der er allerede en hel del præparater i pipeline. Og så handler den helt store fremtid jo nok også om behandling af tør AMD. Og der har man også forsøgt med vandgenterapi, hvor du går ind og lægger en lille smule medicin ind under nethinden, som så simpelthen kan modvirke dannelsen af tør AMD.

Podcast-vært: Og det er genterapi, siger du så? Så går du ind og faktisk klipper i arvemassen? Du har måske nogle gener, der disponerer for den her udvikling, som du så kan tænde eller måske mere slukke for? Eller hvordan skal vi forstå det? 

Podcast-gæst: Som jeg har forstået det, så er det, at du mere går ind og sprøjter noget medicin ind i øjet, som nedsætter det immunrespons, der er i gang i øjet. Fordi i den her sygdom er der også noget inflammatorisk. Noget betændelse. Altså en lille smule af det er der i hvert fald også med i sygdomskaskaden, hvis man kan sige det sådan. Og som jeg forstår det, er det den, man går ind og påvirker med den her medicin, man sprøjter ind. Og du kan høre, at det er jo ret omfattende. Det vil i øvrigt også kræve, at man får lavet en glaslegeme-operation først, hvor man får fjernet glaslegemet, før man kan få sprøjtet den her medicin ind. Og i mit forskningsprojekt, der forsøger vi også at gøre selve behandlingsforløbet bedre i fremtiden for de patienter med våd AMD. For det er en krævende behandling, hvor man ofte skal på hospitalet. Og det drejer sig ofte om patienter oppe i årene. Så vi vil prøve at klarlægge, hvad det er, der fylder for de patienter, der er i behandling for våd AMD. Og så se, hvordan vi kan optimere selve behandlingsforløbet. Det er sådan set den ene del af studiet. Og den anden del af studiet, vil vi kigge i vores registre, vi har her i Danmark, som er nogle enormt gode registre. Og så vil vi kigge på sikkerheden i den her behandling med medicin ind i øjet for våd AMD. For nu har vi mulighed for at kigge på rigtig mange patienter og se, om den her behandling skulle give anledning til øget risiko for f.eks. hjerte-kar-sygdomme. Det er der ikke så meget, der tyder på. Men man har set det i nogle andre patientgrupper, bl.a. diabetikere, der får den samme behandling, at der måske er en lille øget risiko for, at man får kardiovaskulære sygdomme. Men det er jo sådan, at man skal jo starte et sted. Og det er jo noget af det, der er gang i. 

Podcast-vært: Sådan er det jo med al forskning. Der skal jo trædes nogle trin først.  Og lige til sidst, Benjamin, jeg kunne godt tænke mig at høre dig: Hvis man sidder som borger og lytter med og tænker ”kunne jeg have våd eller tør AMD?”, hvad skal jeg så gøre? 

Podcast-gæst: Hvis man er i tvivl, så skal man jo selvfølgelig opsøge en øjenlæge, og blive undersøgt. Fordi det er jo en sygdom, hvor man oftest behøver at scanne nethinden for at i hvert fald være sikker på, om man har enten tør eller våd AMD. Men man kan jo også gå på nettet og søge efter det på, f.eks. Øjenforeningen, der har en rigtig god beskrivelse af det. Og der er der også de her Amsler-kort, som de har liggende derinde. Der er sådan nogle ternede firkanter, kan man sige, med en masse streger i. Og der kan man derhjemme undersøge sig selv, om man har tendens til, at de her lige linjer, de nu står lidt skævt, når man nu lukker først det ene og så det andet øje. Så det er også en måde, man kan kontrollere