Ph.d.-projekter

Lægemiddelresistens hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi. (Tidsperiode 2020-2023) 

Vejledere: Professor Charlotte Guldborg Nyvold, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitetshospital;  professor Henrik Frederiksen, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitet; professor Karen Dybkær, Aalborg Universitetshospital.

Projektbeskrivelse

I Danmark er der årligt ca. 450 nye tilfælde af kronisk lymfatisk leukæmi, hvilket gør sygdommen til
den hyppigste form for blodkræft. Patienterne sygdomsforløb er meget forskellige, men flere
patienter responderer godt på behandlingen med lægemidlet ibrutinib. Ibrutinib indgår i målrettet
behandling imod kræftcellerne. Denne behandling har derfor også færre bivirkninger end
traditionel kemoterapi. Trods gode resultater hos størstedelen af patienterne, er der stadig nogle
patienter, der ikke responderer på behandlingen. I projektet vil vi undersøge den genomiske
baggrund for kronisk lymfatisk leukæmi, og hvorfor nogle patienter ikke får gavn af behandlingen.
Dels vil vi undersøge arvemassen af kræftcellerne med omfattende sekventering for at kunne
opdage forandringer i cellerne med betydning for prognosen, og dels ved at anvende en yderst
følsom metode til at undersøge hvor hurtigt kræftcellerne forsvinder efter behandling. Ved hjælp
af en matematisk model vil vi udvikle et redskab til at forudsige lægemiddelresistens for patienter
med kronisk lymfatisk leukæmi. Dette projekt har derfor potentiale til at påvirke det kliniske forløb
for hver enkelt patient. Både før behandling, men også under behandlingen, da den tidligt kan
opspore om en patient er ved at udvikle behandlingsresistens.

Treatment and Monitoring of the Bone Disease in Multiple Myeloma Patients (Tidsperiode 2020-2023)

Vejledere: Thomas Lund, M.D ,Ph.d., Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital (Hovedvejleder); Niels Abildgaard, Professor, Forskningsleder, Specialeansvarlig overlæge, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitet; Anne Lerberg Nielsen, MD, Nuklearmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital; Jon Thor Asmussen,  Ledende overlæge inden for onkoradiologi, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital.

Projektbeskrivelse

Formål med projektet:
Med dette projekt ønsker vi at forbedre livskvaliteten og behandling af patienter med
myelomatose (MM) på tre måder:
1) Ved at undersøge bedst mulige måder til at følge og overvåge knogleskader over tid, med
henblik på opstart af behandling på bedst mulige tidspunkt.
2) Ved, i et klinisk forsøg, at undersøge, om et nyt lægemiddel, over tid, kan fremme knogleheling.
3) Ved at undersøge muligheden for at følge og overvåge knogleheling under behandling.
Dette med henblik på sikring af rettidig og optimal tilpasning af behandling til den enkelte
patient.
I første del vil vi undersøge, hvordan man bedst kan overvåge knoglesygdom ved at sammenligne
konventionelle røntgenbilleder (RTG) med lavdosis CT-scanninger ved MM. Dette er helt
afgørende for behandling, da udvikling eller tilstedeværelse af knogleskader ofte
er det, som adskiller ”sovende” MM fra behandlingskrævende MM. Hvis behandling opstartes for
tidligt, kan man, uden grund, give patienterne betydelige bivirkninger, mens hvis knogleskader
overses, risikerer man udvikling i knogleskade, som kunne været undgået ved behandling og
dermed undgå stor sygelighed og smerte for patienterne. Traditionelt følges knogleskader med
røntgenbilleder, men flere forsøg tyder på, at der med fordel kan anvendes lav-dosis CTscanninger, som også er lettere og hurtigere for patienter at få udført, men har begrænset område
af skelettet, man kan se. I forsøget sammenligner vi fremadrettet fund på røntgenbilleder med CTscanninger.
RTG og CT-scanninger har dog begge den svaghed, at de kun kan give billeder af skader,
der allerede er sket, ikke hvad der sker i patienten lige nu. Hvis man kunne opnå et billede
af, hvordan knogleudviklingen er, ville det være en stor fordel. Vi supplerer derfor i forsøget
med knoglemarkører (nedbrydningsprodukter af knogle i blodet) med det mål at undersøge, om
man ,kan finde tegn på skeletskader før de er så udviklede, at de kan ses på RTG eller
CT-scanninger. I studiet følger vi patienter med MM over 2 år med CT, RTG og
knoglemarkører.
I anden del undersøger vi knogleheling i MM. Knogleheling ses traditionelt ikke i MM, men der er
lovende tegn på, at stofgruppen kaldet ”proteasomhæmmere” over tid kan
muliggøre knogleheling i MM. Hidtil har disse ikke kunnet bruges over længere tid grundet
besværlig administration samt bivirkninger, men en ny proteasomhæmmer, kaldet ”Ninlaro”,
tages som tablet og er veltolereret. Dette åbner muligheden for knogleheling i MM og kunne være
et gennembrud i behandlingen. I dette studie undersøger vi knogleheling over en 2-årig
periode med Ninlarobehandling.
I 3. del vil vi ligeledes forsøge at opnå en bedre overvågning af knoglesygdom, her af knogleheling
under behandling. Dette mhp. at kunne følge effekt af behandling. Vi vil her undersøge
muligheden for at følge knogleopbygning med NaF-pet, hvor et sporstof hurtigt sætter sig i ny
knogle og derved viser et billede på knogledannelse. Yderligere skal dette følges med markører for
knogleopbygning, CT-scanninger samt ved analyse af små bidder fra selve knoglen.

On adverse outcomes in patients with immune thrombocytopenia – a population-based cohort study (tidsperiode 2020-2023)

Vejledere: Professor, overlæge, ph.d., Henrik Frederiksen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital / Klinisk Institut Syddansk Universitet (hovedvejleder).
Professor, farmaceut, ph.d., dr.med., Anton Pottegaard, Klinisk Farmokologi og Farmaci / Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet (medvejleder).

Projektbeskrivelse

FORMÅL
Formålet med projektet er at undersøge prognose og senfølger til blødersygdommen immun
trombocytopeni (ITP).
Vores patientgruppe er fundet i de danske sundhedsregistre, 1980 - 2016. Patienternes data er indsamlet
fra seks forskellige sundhedsregistre. Med dem vil vi undersøge, hvilke andre diagnoser, de udvikler over
tid, ud over deres ITP-diagnose, og se på, om der er større eller mindre forekomst af fx depression,
angstsygdomme, kræft, knoglebrud mv., sammenlignet med resten af befolkningen. Vi vil lave opfølgninger
efter 1, 5 og 10 år, idet hver patient med ITP sammenlignes med 50 raske personer, matchet på alder og
køn. Ved yderligere at underinddele i årtier, kan vi undersøge og sammenligne tendenser, udviklet over tid,
og sammenligne udviklinger på tværs af årtier.
Med en patientgruppe på ca. 7500 individer og omkring 375.000 kontrolpersoner, er det muligt for os at
beskrive forekomsten, også af mere sjældne senfølger, præcist.
Konkret vil vi undersøge:
1. Overlevelse og konkurrerende sygdomme
2. Kræftsygdomme som senfølge til den immundæmpende behandling
3. Knoglebrud som senfølge til behandling med binyrebarkhormon
4. Psykisk sygdom og forbruget af psykiatrisk medicin som senfølge til vedvarende belastning,
binyrebarkhormoner og nedsat livskvalitet pga. sygdommen
Vi har, i de ovennævnte 4 studier, opstillet de dertilhørende hypoteser:
 Studie 1: Dødeligheden hos ITP-patienter er forøget, og prognosen er forbedret over den seneste
tid.
 Studie 2: Kræftrisikoen hos ITP-patienter er forhøjet, kan kvantificeres og er uforandret i nyere tid.
 Studie 3: Risikoen for knoglebrud efter en ITP-diagnose er forhøjet, kan kvantificeres og er
uforandret i studieperioden.
 Studie 4: Risikoen for psykisk sygdom efter en ITP-diagnose er forhøjet, kan estimeres og er
uforandret i studieperioden.

KORT OM ITP
ITP er en sygdom, hvor blodpladerne i kredsløbet ødelægges af kroppens immunforsvar, en såkaldt
autoimmun reaktion. Dette mindsker blodpladetallet og skaber derved en blødertilstand, der kan give
spontane blødninger i huden og slimhinder og derved også blodmangel. TP forekommer med 150
tilfælde/år i Danmark, og da sygdommen hos voksne oftest er kronisk, skal patienterne leve længe med
den. Den hidtidige forskning har fokuseret mest på blodpladetal og blødninger, men det viser sig, at
livskvaliteten hos disse patienter er temmelig dårlig, og deres senfølger er stort set ukendte.
Ny viden her kan derfor potentielt have store indvirkninger for, hvordan patienterne behandles og følges
fremover.

OM PROJEKTET
Projektet er et 3-årigt PhD-studie, baseret på nationale data fra de danske sundhedsregistre. Data er
anonymiserede og bygger på patientdata fra hele landet gennem de seneste knap 40 år. Danske
sundhedsregistre er unikke, og tidligere studier har vist, at ITP sygdommen er registreret nøjagtigt i disse. I
vores studie har vi derfor mulighed for at gennemføre det, til vores kendskab, største studie af ITP på
verdensplan til dato.
On adverse outcomes in patients with immune thrombocytopenia – a population-based cohort study
Vores store patientgruppe og den lange periode giver unik mulighed for at undersøge dette såvel som
tendenser, udviklet over de senere år og sammenholde disse data med fx indførelsen af nye lægemidler i
behandlingen af ITP.

The role of mesenchymal stromal cells and bone marrow stromal dysfunction in multiple myeloma
(Tidshorisont 2022-2024)

Knoglemarvens støtteceller og mikromiljøets rolle i myelomatose

Vejledere: Professor Niels Abildgaard Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital / Klinisk Institut Syddansk Universitet (hovedvejleder); Professor Charlotte Guldborg Nyvold,  Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital / Klinisk Institut, Syddansk Universitet; Professor Moustapha Kassem, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital , Klinisk Institut, Syddansk Universitet; læge ph.d. Ida Bruun Kristensen, Hæmatologisk Afdeling X,Odense Universitetshospital

Projektbeskrivelse

Myelomatose (knoglemarvskræft) er en alvorlig kræftsygdom, der medfører svigt af knoglemarven og brud på knoglerne. Myelomatose oprinder fra knoglemarvens plasmaceller, men plasmacellerne ved myelomatose kan have de samme forandringer i arvematerialet som i forstadiet til sygdommen kaldet MGUS. Forskellen på myelomatose og MGUS skal derimod findes i knoglemarvens støtteceller og i mikromiljø, som ved myelomatose er forandret. Det er netop knoglemarvens mikromiljø og støtteceller, vi vil undersøge i dette 3-årige ph.d. projekt, hvor vi udforsker, hvordan knoglemarvskræft og den medfølgende knoglesygdom opstår. Vi vil, på knoglemarvsbiopsier fra myelomatosepatienter i forskellige sygdomsstadier og behandling, undersøge knoglemarvens støtteceller og mikromiljø. Vi vil undersøge cellerne funktionelt ved at dyrke dem i cellekultur og observere deres evne til at blive til knogledannende celler. Vi vil desuden undersøge dem genetisk med omfattende sekventering af arvematerialet for at beskrive dem helt ned på enkeltcelleniveau. Vores fund vil vi sammenligne med samme undersøgelser på prøver fra patienter med MGUS og med raske. Vi vil derved kunne svare på, hvorledes støttecellerne adskiller sig mellem grupperne, og derved bidrage til viden om, hvorfor cellerne går fra raske til syge - hvorfor kræftsygdommen og knoglebrudne opstår.

Monitoring circulating tumor DNA in aggressive large B-cell lymphoma – a tool for personalized medicine
(Tidshorisont:  2021 – 2024)

Vejledere: Overlæge, ph.d.Thomas Stauffer Larsen, Hæmatologisk Afdeling X, OUH/Klinisk Institut, SDU (Hovedvejleder); Professor Charlotte Guldborg Nyvold, HPF, OUH/Klinisk Institut, SDU; Michael Boe Møller, overlæge, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH/Klinisk Institut, SDU; Thomas Kielsgaard Kristensen, Innovationschef, Klinisk Udvikling, Innovation & MTV, OUH.

Projektbeskrivelse

Aggressivt storcellet B-celle lymfom er den hyppigste gruppe af lymfomer hos voksne med 450 tilfælde årligt i Danmark. Sygdommen er dødelig, men kan helbredes med kombineret immun-kemoterapi behandling. Desværre vil 30-40 % af patienter opleve tilbagefald af deres lymfom eller være primært behandlingsrefraktære.

Når behandlingen er afsluttet undergår patienterne en slutevaluerende skanning, hvorefter de overgår til et kontrolforløb bestående af regelmæssige kliniske kontroller og skanninger. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvorvidt skanningsaktivitet skyldes lymfomaktivitet eller godartede årsager. Det er ikke altid muligt at lave en biopsi med henblik på diagnostisk afklaring i sådanne situationer, og derfor kan patienterne være nødsagede til at vente og få lavet en ny skanning på et senere tidspunkt.

Lægerne har derfor behov for en mere specifik, sensitiv og lettilgængelig metode, som muliggør longitudinel monitorering med henblik på at kunne påvise residualsygdom og tidligere identificere patienter i risiko for tilbagefald.

Formålet med vores projekt er at undersøge den potentielle anvendelighed af cirkulerende tumor-DNA som en ny potential markør for minimal restsygdom i aggressive storcellede B-celle lymfomer ved hjælp af en metode kaldet Next Generation Sequencing (NGS). Det ønsker vi at gøre i et kliniske anvendeligt set-up. Projektet består af 4 delprojekter. NGS har gjort det muligt, på forskellig vis, at detektere cirkulerende tumor- DNA fra lymfomceller i blodet og kan bibringe vigtig genetisk information om patientens lymfom som en form for personligt genetisk aftryk for den enkelte patient, som kan følges over tid i blodet. Disse NGS-metoder anvendes dog ikke rutinemæssigt i klinikken til aggressive storcellede B-celle lymfomer, da de er omkostningstunge, teknisk krævende og deres kliniske potentiale ikke er tilstrækkeligt klarlagt. 

De fremtidige perspektiver i vores projekt er at opnå større diagnostisk sikkerhed, mere rettidig opstart af behandling i tilfælde af restsygdom eller tilbagefald og ultimativt forbedre patienternes overlevelse.

Frailty, Workability and Pain – Quality of Life Challenges in Patients living with Multiple Myeloma (Tidshorisont 2024-2026)

Vejledere: Lene Kongsgaard Nielsen, MD, ph.d., Lektor, QoL Research, Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitet (hovedvejleder); Niels Abildgaard, Professor, Forskningsleder, Specialeansvarlig overlæge, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitet; Sören Möller, ph.d., Lektor, Open Patient Explorative Network (OPEN), Odense Universitetshospital/Klinisk Institut, Syddansk Universitet; Trine Allerslev Horsbøl, ph.d., Adjunkt, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Projektbeskrivelse:
Prognosen for patienter med myelomatose er blevet markant forbedret i løbet af de sidste årtier grundet forbedrede behandlingsmuligheder, men det til trods forbliver myelomatose en uhelbredelig kræftsygdom, hvor patienterne rapporterer nedsat sundhedsrelateret livskvalitet (HRQL) sammenlignet med andre former for kræft. På grund af at den forventede levetid for myelomatose patienter er forbedret markant, er fokus på, at patienterne lever et godt liv, hvor komplikationer og bivirkninger reduceres mest muligt, blevet øget. Billeddiagnostik og kliniske undersøgelser kan ikke indfange patienternes velbefindende, hvorfor brugen af patientrapporteret data (PRO) er afgørende. Det overordnede formål er at undersøge Quality of life (QoL) i den generelle population af patienter med myelomatose.

Studiepopulationen udgøres af 681 patienter, som har indgået i den nationale, longitudinelle spørgeskemaundersøgelse ”Livskvalitet hos danske patienter med myelomatose”, som blev iværksat af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) i 2017. Hver patient med behandlingskrævende myelomatose, nydiagnosticeret eller relaps, blev inviteret til at deltage på alle 10 hæmatologiske afdelinger i Danmark. De har alle udfyldt PRO-data ved baseline og ved 12 opfølgningstidspunkter over en 2-årig periode. PRO-data vil blive koblet med data fra de danske sundhedsregistre.

Ph.d.’en består af 3 følgende studier:
1)      At beskrive patienterne med myelomatose fra kohorten ”Livskvalitet hos danske patienter med myelomatose”, nydiagnosticerede eller recidiverende, i Danmark i 2017-2021, og at undersøge om skrøbelige patienter oplever nedsat livskvalitet i forhold til ikke-skrøbelige patienter på tidspunktet for behandlingskrævende sygdom (primær eller tilbagefald).

2)      At beskrive myelomatose patienters forbrug af smertestillende medicin og selvrapporterede smerter over tid, samt at evaluere indflydelsen af selvrapporterede smerter og forbrug af smertestillende medicin på livskvalitet.

3)      At beskrive arbejdsevnen over tid hos potentielt erhvervsaktive patienter med myelomatose, og at evaluere indflydelsen af socioøkonomiske og demografiske faktorer, komorbiditet, smerter og livskvalitet på arbejdsevnen i denne patientgruppe.

Socioeconomic effects of congenital red blood cell disorders
(Tidsperiode: 2024-2027)

Vejledere: Professor, overlæge, ph.d., Henrik Frederiksen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital / Klinisk Institut Syddansk Universitet (hovedvejleder); Læge, ph.d., Dennis Lund Hansen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital / Klinisk Institut Syddansk Universitet; Professor, cand. oecon., ph.d., Dorte Gyrd-Hansen, Danish Centre for Health Economics (DaCHE), Syddansk Universitet; Professor, overlæge, ph.d., Bart J Biemond, Academic Medical Center, University of Amsterdam, Holland.

Projektbeskrivelse:
Sygdomme med nedsat levetid af røde blodceller (RBC) er en global udfordring, der årligt påvirker over 300.000 nyfødte børn og forårsager mindst 100.000 tidlige dødsfald. Patienter lider af træthed, nedsat arbejdskapacitet og livskvalitet, organskader og tidlig død. Selv personer, der er genetiske bærere uden selv at være syge, har oftest kronisk blodmangel, som kan påvirke livskvalitet og erhvervsevnen. Bærere kan også risikere at videregive en livstruende sygdom til deres børn, helt uden at vide at det. Forekomsten af arvelige RBC-sygdomme er, på grund af immigration fra ikke-vestlige lande, stærkt stigende i Danmark, og der forventes derved forhøjede omkostninger for sundhedsvæsnet. Sociale og økonomiske faktorer som uddannelse, arbejdsevne og indkomst spiller en vigtig rolle for, hvordan man klarer sig i livet. De fleste studier om den socioøkonomiske betydning af arvelige RBC-sygdomme fokuserer på enkeltstående sygdomme i dele af befolkningen. De viser, at udsatte levevilkår, fattigdom og arbejdsløshed fører til dårligere helbred blandt patienterne, men fortæller ikke noget om, hvilken betydning, sygdommene har for de socioøkonomiske forhold.

Formålet med projektet er derfor at undersøge, hvad arvelige RBC-sygdomme betyder for socioøkonomiske faktorer, overlevelse og brug af sundhedsvæsen. Vi vil identificere de mest sårbare grupper med RBC-sygdomme, hvor der kræves en særlig indsats for at optimere behandling, opfølgning og lighed. Vi vil også udvikle et værktøj, der kan bruges til let at identificere genetiske bærere.

Vi har samlet register- og blodprøvedata fra alle patienter med arvelige RBC sygdomme i Danmark siden

1977. Der er i alt 19.100 patienter og genetiske bærere, hvoraf halvdelen er indvandrere og efterkommere, selvom de kun udgør 9% af Danmarks befolkning. Vi har identificeret to kontrolgrupper bestående af 50 raske personer fra befolkningen for hver patient, der bruges til at tage højde for faktorer såsom køn, alder og oprindelse.

Projektet består af 4 studier:
Studie 1: Opbygning af en prædiktiv model, der kan hjælpe med at identificere genetiske bærere, for at nedbringe antallet af børn født med arvelige RBC-sygdomme i lavindkomstlande

Studie 2: Arvelige RBC-sygdommes betydning for opnået uddannelse, arbejdsevne og indkomst, ved sammenligning af patienter, genetiske bærere og to kontrolgrupper

Studie 3: Brugen af sundhedsvæsen og udgifter for patienter med arvelige RBC-sygdomme sammenlignet med patienter, genetiske bærere og to kontrolgrupper

Studie 4: Overlevelsen for patienter med arvelige RBC-sygdomme og betydning af komplikationer, sammenlignet med genetiske bærere

Studierne vil tilvejebringe ny viden, som kan anvendes til at bedre opfølgning og støtte for aktuelle og fremtidige sårbare patienter.

Impact of Molecular Heterogeneity in B cell Malignancies (Tidsperiode: 2018-2021)

Vejledere: Professor Charlotte Guldborg Nyvold, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital; overlæge, ph.d. Jacob Haaber Christensen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital; professor Moustapha Kassem, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital.

Projekttitel: Development of clinically applied next generation bioinformatics – driven by the genomic heterogeneity of mantle cell lymphomas for evidence-based diagnostics, disease tracking and follow-up. (Tidsperiode 2018-2021)

Vejledere: Professor Charlotte Guldborg Nyvold, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital; overlæge, ph.d. Thomas Stauffer Larsen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital; Torsten Haferlach.

Betydning af samtidige sygdomme hos personer med kronisk lymfatisk leukæmi (tidsperiode 2018-2021)

Vejledere: Professor, overlæge, ph.d., Henrik Frederiksen, Hæmatologisk afdeling, Odense Universitetshospital (hovedvejledere) Professor, overlæge, ph.d., dr.med., Henrik Hjalgrim, Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, Lektor, overlæge, ph.d., Carsten Utoft Niemann, Klinik for blodsygdomme, Rigshospitalet, Afdelingslæge, ph.d., Capsar da Cunha-Bang, Klinik for blodsygdomme, Rigshospitalet

Epidemiologisk undersøgelse af kronisk hæmolyse (Tidsperiode 2017-2020)

Vejledere: Overlæge, lektor Henrik Frederiksen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital (Hovedevejleder), Overlæge, professor David Gaist, Neurologisk afdeling Odense Universitetshospital, Overlæge, professor Kjeld Andersen, Neurologisk afdeling - Odense, Region Syddanmark

Tidlig iværksat individuel fysisk træning til nydiagnosticerede patienter med myelomatose; effekt på fysisk funktion, fysisk aktivitet, livskvalitet, smerte og knoglesygdom

Vejledere: Professor Niels Abildgaard, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital (hovedvejleder), Adjunkt Lisbeth Rosenbek Minet, ph.d., cand.scient.san., Rehabiliteringsenheden, Odense Universitetshospital, Sygeplejerske Mary Jarden, cand.cur., ph.d., seniorforsker, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning og læge Ulf Christian Frølund, overlæge, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus.

Livskvalitet hos danske patienter med myelomatose (Tidsperiode 2016-2018).

Vejledere, Professor Niels Abildgaard, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital (hovedvejleder), lektor, cand.cur., ph.d. Mary Jarden, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) og Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter (CIRE), Københavns Universitet, lektor, 1. reservelæge Christen Lykkegaard Andersen, Sjællands Universitetshospital, overlæge, lektor Henrik Frederiksen, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital.

Outpatient management of acute leukemia patients - The experience of patients and their relatives (Tidsperiode 2013-2015)

Vejledere: Lone Smidstrup Friis, MD, PhD,  Rigshospitalet, København, Mette Terp Høybye, BA, MSc, PhD
Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Center, Silkeborg Sygehus, Dorte Gilså Hansen, Associated professor, MD, PhD, National Research Center of Cancer Rehabilitation, Research Unit of General Practice, Odense, SDU, Claus Werenberg Marcher, Clinical associated professor, MD, PhD
Hæmatologisk Afdeling X, OUH

Projekttitel: Knoglestruktur blandt patienter med kronisk myeloproliferativ neoplasi. (Tidsperiode: 2012-2015).

Vejledere: Hanne Vestergaard, specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor og ph.d. (hovedvejleder), Henrik Frederiksen, afdelingslæge og ph.d. (vejleder), Pernille Hermann, specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor og ph.d. (vejleder).

Projekttitel: Integrating 18F-FDG positron emission tomography (PET) to the early response assessment in diffuse large B-cell lymphoma. 

Vejledere: Niels Abildgaard, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital (hovedvejleder); Lars Møller Pedersen (projektvejleder); Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital; Henrik Petersen, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital; Michael Boe Møller, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital; Oke Gerke, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital; Werner Vach, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital..

Projekttitel: Evaluation of serum free light kappa/lambda chain in multiple myeloma and other plasma cell dyscrasia (tidsperiode: 2011-2014).

Vejledere: Professor Niels Abildgaard, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (hovedvejleder); professor Jørgen Jespersen, Institut for Regional Sundhedsforskning-

The JAK2 V617F mutation in Philadelphia chromosome negative chronic myeloproliferative disorders - Impact on clinical phenotype (tidsperiode 2005-2007)

Vejledere: Hans Hasselbalch og Niels Pallisgaard

Genes and Physical Functioning in the Elderly (tidsperiode 1999-2002)

Vejledere: Professor Kaare Christensen, MD, ph.d., DMSc., Institut for Folkesundhed, SDU; David Gaist, MD, ph.d., Institut for Folkesundhed, SDU og Lis Puggaard, ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik,SDU.