Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hvem er vi?

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital behandler alle typer sygdomme hos børn og unge i alderen 0-17 år.

Vi er en del af HCA Børnekirurgisk Center, hvor afdelinger på OUH samarbejder omkring behandlinger inden for børne- og ungekirurgi.


Hvad vil vi?

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital vil være blandt de bedste børne- og ungeafdelinger, når det drejer sig om diagnostik, behandling og pleje.

Vi forstår, at sygdom rammer hele familien. Derfor er det vigtigt for os at have et godt samarbejde med hele familien.

Vores vision er, at alle børn, unge og familier på trods af sygdom trives, udvikler sig og føler sig inddraget i deres behandling.

Vi tror på, at leg og bevægelse altid er godt – også for syge børn. Derfor er der bl.a. forskellige muligheder for leg og bevægelse på Børne- og Ungehospitalet.


Hvem arbejder her?

Foruden læger og sygeplejersker arbejder her bl.a. pædagoger, psykologer, diætister, socialrådgivere, lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter og forskere. Vi er omkring 400 ansatte.

Derud over samarbejder vi med bl.a. bioanalytikere, serviceassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og præster på resten af OUH, og skolelærerne i Skolen OUH, Legehelte, hospitalsklovne og frivillige i Ungdommens Røde Kors.

 

Afdelingsledelse:
Ledende overlæge Marianne Skytte Jakobsen og oversygeplejerske Anne Pedersen.

 

Hovedindgang 60 Eventyrtorvet

Siden er sidst opdateret: 05-08-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring