Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilFagligt nytpilFagligt nytpilNy forskningsleder på Patologisk Afdeling

Ny forskningsleder på Patologisk Afdeling

Forskningsleder

Den 1. august 2021 tiltræder lektor Kent Søe som ny forskningsleder ved Patologisk Afdeling på Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.

Kent Søe har været tilknyttet afdelingen siden 01.01.2019 og efterfølger institutleder og professor Niels Marcussen. Kent er meget beæret over den tillid, der er blevet vist ham i forbindelse med udpegelsen til Forskningsleder.


Hvem er Kent Søe?
Kent Søe studerede biologi ved Aarhus Universitet, hvorfra han opnåede sin kandidatgrad i 1998. Derefter flyttede han til Tyskland for at udføre sine ph.d.-studier ved Biokemisk Afdeling, Institut for Molekylær Bioteknologi i Jena inden for forskningsområdet omkring DNA-reparation og apoptose med fokus på topoisomerase I og p53. Han fik sin ph.d.-grad fra Friedrich Schiller Universitet, Jena, i 2002 og fortsatte indtil 2006 ved Institut for Molekylær Bioteknologi.

I 2006 sluttede Kent sig som seniorforsker til forskningsgruppen, Clinical Cell Biology på Vejle Hospital. I 2012 blev han udnævnt til adjunkt og i 2014 til lektor ved Syddansk Universitet.
Kent Søe har været medlem af Forskningsudvalget på Patologisk Forskningsenhed siden januar 2019, og har desuden været arbejdsmiljøleder for Klinisk Instituts laboratoriegrupper siden 1. februar 2020. Det har bl.a. givet Kent erfaring i også at tænke på arbejdsmiljøet og sikkerhed i forbindelse med forskning.


Kent Søes forskning
Kent Søes forskning udføres inden for forskergruppen, Clinical Cell Biology, der er en del af Patologisk Forskningsenhed. Kents forskning kredser omkring forståelsen af knoglehomeostase og sygdom hos mennesker. Hans speciale er at dyrke knogleceller fra mennesker i laboratoriet, men altid med et klinisk fokus.
Kent Søe bestræber sig altid på at overføre opdagelser fra grundforskning til klinisk praksis. Derfor er han i øjeblikket også ansvarlig for flere kliniske forsøg, der involverer f.eks. patienter med bryst- og prostatacancer, HIV-positive patienter, osteoporosepatienter, slidgigtpatienter og patienter, der lider af rygsmerter.


Fremtiden for Patologisk afdeling
”Selvom jeg har været tilknyttet Patologisk Afdeling siden 2019, så er min første og vigtigste opgave efter tiltrædelsen at få et helhedsindtryk af forskningen i afdeling, så forskerne understøttes bedst muligt.
En anden opgave er at implementere Klinisk Institut og Odense Universitetshospitals nye forskningsstrategi til gavn for patienterne. Desuden er det også vigtigt at bidrage til at få synliggjort afdelingens forskningsresultater nationalt og internationalt, samt fortsætte og udbygge det gode samarbejde med de øvrige forskningsenheder på Odense Universitetshospital og Klinisk Institut.”
siger Kent Søe.


Siden er sidst opdateret 28-6-2021



Tilgængelighedserklæring