Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Diabetesforskerne

Podcast om diabetesforskning i Danmarks fem Steno Diabetes Centre

 

Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?

Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige typer diabetes

Hvert afsnit har hvert sit fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.

'Diabetesforskerne' består af 10 episoder, der udkommer løbende henover over sommeren 2021. Hver episode varer mellem 20-40 min og sætter fokus på et særligt forskningsprojekt.

 

 

Du kan lytte til episoderne uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Lyt til de udgivede podcasts via linksene nedenfor eller find dem i din podcast app på din mobiltelefon eller tablet.


Link Episode 1: Når nerverne bliver skadet - en snak med Johan Røikjær
Denne episode handler om diabetisk nerveskade - en ganske udbredt og til tider meget smertefuld senkomplikation, som både kan ramme mennesker med type 1- og type 2-diabetes
Link Episode 2: Ole Lindgård Dollerup om kosttilskud og diabetes
Kan kosttilskud være gavnligt for mennesker, som har diabetes, eller som befinder sig i risikozonen for at udvikle type 2-diabetes?
Link Episode 3: Signe Schmidt om diabetes-teknologi
En forskergruppe er i gang med at undersøge, om man ved hjælp af teknologi kan automatisere insulin og glukagon-dosering, så det kan blive lidt lettere at leve med diabetes
Link Episode 4: Kurt Højlund om højintensitetstræning og diabetes
Fysisk aktivitet er rigtig gavnligt i behandlingen af type 2-diabetes, men det er ikke altid nemt at finde tid og motivation til timelange træningspas uge efter uge
Link Episode 5: Vicki Zabell om tværfaglig behandling af diabetes og psykisk sygdom
Hvad er det der fylder i hverdagen hos mennesker, som kæmper med både fysisk og psykisk sygdom, og hvad efterlyser de fra behandlingsystemet?
Link Episode 6: Nicklas Højgaard-Hesselund Rasmussen om fald, knogleskørhed og diabetes
Hvordan kan man kan nedsætte risikoen for fald, når man har type 1- eller type 2-diabetes?
Link Episode 7: Thomas Aagaard om diabetiske fodsår og fysisk træning
Vi dykker ned i et forskningsstudie, der undersøger om fysisk træning i virkeligheden kan være gavnligt for mennesker med diabetiske fodsår
Link Episode 8: Ulla Kampmann om insulinresistens under graviditet
Hvorfor udvikles insulinresistens? Er det et problem for mor eller for barn? Og hvad kan man få ud af at få større kontrol over denne insulinresistens?
Link Episode 9: Dorte Møller Jensen om mental sundhed og diabetes i graviditeten
Hvad er sammenhængen mellem graviditetsdiabetes og psykisk sygdom, og hvordan kan man hjælpe de berørte kvinder med at forebygge udviklingen af type 2-diabetes?
Link Episode 10: Dan Grabowski om familiekassen
For at en familie kan lande et godt sted i en forandret hverdag, er det en god idé at tale sammen. Men hvordan taler man sammen om de svære emner?

Siden er sidst opdateret: 16-06-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring