Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Mobil- og Hjemmelaboratoriet

I Ambulatoriet på Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) udføres prøvetagning i eget hjem.
Det er en særlig service til de borgere, hvis fysiske muligheder vurderes til at være for begrænsede til at komme til prøvetagning på sygehuset eller ved egen læge.
Det er en ordning som er aftalt mellem Odense, Kerteminde, Nordfyn og Assens Kommune og den kan ikke benyttes i akutte situationer.

Praktiserende læge eller en læge på en af OUH’s afdelinger visiterer patienten og bestiller prøvetagning til denne ordning.

I Mobillaboratoriet er der tilknyttet en mindre personalegruppe og to prøvetagere kører dagligt ud til de patienter, som er visiteret til prøvetagning i eget hjem.
Mobillaboratoriet dækker alle distrikterne over en uge og kører ud til ca. 38 patienter dagligt.

Patienterne får besked via e-boks eller brev, hvilken dato de får besøg.


Prøvetagning udføres alle hverdage mellem 8.30 og 14.00 og skal bestilles 10-12 dage før ønsket prøvetagningsdato.


Ved behov for hurtigere prøvetagning (< 10 dage) må der bestilles en tid i Ambulatoriet på Afdeling KBF og patienten transporteres hertil. Alternativt skal blodprøven tages af egen læge. 

Ønsket prøvetagningsdato, patientens fulde opholdsadresse, kontakttelefonnummer samt bestilling til prøvetagning af mobillaboratorie/eget hjem skal fremgå ved rekvirering af prøvetagning.


Distrikterne som dækkes i dag er:

Mandag: 5270 N, 5210 NV og Nordfyns Kommune

Tirsdag: 5000 C, 5220 SØ og Odense Arrest.

Onsdag: 5250 SV, 5200 V, 5491 Blommenslyst, Assens Kommune og Assens Arrest.

Torsdag: 5230 M, 5260 S og Lysningen (Østerdalen 2-4)

Fredag: 5240 NØ, 5320 Agedrup, 5000 C og Kerteminde Marienlund Plejecenter, Drejøgade 1A og 1B, 5000 Odense C

Ved ændret efterspørgsel kan der komme ændringer i distrikterne. Eventuelle henvendelser omkring prøvetagning i eget hjem skal sendes til mailadressen:

ouh.ode.kbf.hjemmelab@rsyd.dk
 


Siden er sidst opdateret: 26-05-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring