Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilPressepilAktuelt og pressemeddelelserpilAktueltpilPatient og pårørende repræsentanter søges til Forskningsudvalg ved Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, OUH

Patient og pårørende repræsentanter søges til Forskningsudvalg ved Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, OUH

Vi søger 2 patient og pårørende repræsentanter, som vil deltage ved vores forskningsmøder ved Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F.

Afdeling F modtager patienter med øre-, næse-, halskirurgiske sygdomme fra Region Syddanmark med landsfunktion inden for visse specielle patientkategorier. Forskningsenheden ledes af professor Christian Godballe. Vores mål er gennem forskning at styrke afdelingens højt specialiserede områder og være med til sikre udvikling og kvalitet for og med patienter i afdelingens behandling og pleje.

Patienter og pårørendes behov og erfaringer fra livet med sygdom bidrager med værdifuld viden og nye vinkler på forskningen. Patienter og pårørende er specialister i at vide hvordan det er at være patient/pårørende og sammen med de faglige medlemmer er I med til at sætte retningen for forskningen på afdelingen.

Vi ønsker at inddrage patienter og pårørende til at:
• styrke kommunikationen og samarbejdet med forskere
• sikre relevant forskning for og med patienter
• vurdere hvilke forskningsprojekter der skal forskes i
• bidrage med løsninger ud fra patient og pårørende perspektivet

 

Om dig
Du har været i kontakt med sygehusvæsenet inden for de seneste fem år enten som patient eller pårørende og har lyst til at:
• repræsentere en bredere patient og pårørende gruppe (erfaring inden for øre-næse-hals specialet er IKKE nødvendigt)
• tale, lytte og samarbejde med forskellige faggrupper
• afsætte tid til at deltage i møder, hvor overvejelser om forskningen drøftes.

 

Møderne foregår aktuelt virtuelt (kræver mulighed for at tilgå møderne via egen computer), men vi påregner fysisk fremmøde senere.
Derudover skal du kunne modtage indkaldelse, dagsorden og referat fra møderne på mail.
Det er ulønnet at deltage i forskningsudvalget, kørsel og parkering bliver betalt. Møderne afholdes 3-4 gange årligt tirsdage i tidsrummet 15-16.30.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Malene Korsholm på tlf. 2139 5569 eller mail (malene.korsholm@rsyd.dk). Forskningsleder og professor Christian Godballe på mail (christian.godballe@rsyd.dk). 
Frist for at melde sig som patient og pårørenderepræsentant til forskningsudvalget er d. 24. maj 2021.
Send en mail med nogle ord om dig selv til malene.korsholm@rsyd.dk. Samtale vedr. evt. deltagelse i forskningsudvalget forventes afholdt onsdag d. 2. juni 2021.
Send ansøgning til malene.korsholm@rsyd.dk 
 


Siden er sidst opdateret 3-5-2021



Tilgængelighedserklæring