Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilFagligt nytpilFagligt nytpilForskningsprojekt på OUH undersøger virusmængde under sygdomsforløb med COVID19

Forskningsprojekt på OUH undersøger virusmængde under sygdomsforløb med COVID19

Corona-forskning

Hvornår er COVID-19 allermest smitsom? Og hvor længe smitter virusset efter symptomerne ophører hos de raskmeldte? Det er nogle af de spørgsmål, som forskere på OUH søger at finde svar på ved at følge virusmængden hos covid-patienterne under deres sygdomsforløb.

Et forskningsprojekt på OUH undersøger smitterisikoen og søger at afdække hvor meget covid-patienter egentlig smitter under og efter et sygdomsforløb med SARS-CoV-2-virus. Forskningsprojektet, der i marts 2020 modtog en bevilling på 1.3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens akutte coronavirus-pulje, foregår i tæt samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor COVID-19-patienterne er indlagt, og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, som varetager virusdyrkningerne.

 

Hurtigtest og PCR-test fortæller ikke noget om virusmængde
”Påvist” eller ”Ikke påvist” lyder svaret, når du tjekker dit resultat efter at have besøgt en podningsklinik. Svaret fortæller blot om der kan findes virus i din prøve, og skelner ikke smitsomt ”levende” virus fra døde rester af virus. Derfor vil man få et positivt svar uanset virusmængde, da det kun giver et øjebliksbillede:

- Kun ved at dyrke prøven kan man se, hvor meget ”levende” virus, der reelt er i en prøve. Dermed kan vi se hvor smitsom en covid-patient er, fortæller lektor i klinisk mikrobiologi, Thomas Emil Andersen, der yderligere understreger, at virusdyrkning også er vigtig, når man for eksempel vil undersøge om et lægemiddel er virksomt mod virusset, samt i forsøg, hvor man undersøger om en person har opnået immunitet efter en vaccination.


Dyrker virus for at undersøge virusmængde
Virusdyrkningslaboratoriet ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling modtager friske podninger fra patienterne. Prøverne sættes til dyrkning samme dag. I laboratoriet undersøger forskerne virusset med en sensitivitetsdyrkning, som fanger selv meget små mængder af infektiøst virus.

Forskerne undersøger desuden prøven med såkaldte plaque assays, der viser, hvor mange infektiøse viruspartikler, der er i prøven. Indtil videre har forskerne undersøgt prøver fra omkring 40 indlagte COVID-19-patienter igennem deres indlæggelsesperiode.

Svaret fra dyrkningerne giver et vigtigt indblik i hvor meget infektiøst virus den enkelte patient udskiller.

- Ofte isoleres covid-patienter i lange perioder, hvor man er uvidende om de egentlig afgiver smitsomt virus. Det kan være belastende for den indlagte, og potentielt set være med til at udsætte anden vigtig behandling. Resultaterne fra vores virusdyrkningslaboratorium giver her vigtige oplysninger til sundhedspersonalet om hvor længe patienten smitter og dermed skal forblive isoleret, siger Thomas Emil Andersen.

 

Stor forskel på virusmængde
Indtil videre viser resultaterne, at der er stor forskel på hvor meget smitsom virus hver enkelt patient afgiver:

- Hos mange patienter kan vi slet ikke dyrke virus, hvilket tyder på at virus er helt nedkæmpet, enten af personens eget immunforsvar eller af den anti-virale medicin, som personen får. Omvendt ser vi også tilfælde, hvor patienter afgiver meget store mængder infektiøst virus. Der er blandt andet noget der tyder på, at de patienter, der har et dårligt immunforsvar eller som får hæmmet deres immunforsvar med medicin, afgiver store mængder infektiøst virus i længere tid end andre. Vi har også set patienter der til trods for at de afgiver store mængder virus, ingen nævneværdige symptomer har, forklarer Thomas Emil Andersen.

Resultaterne har allerede nu kommet patienterne til gode, og særligt været brugt hos patienter med nedsat immunforsvar. Disse patienter kan have et langvarigt forløb af COVID-19 og her er dyrkningsresultaterne blevet brugt til at fin-tune behandlingen af patienterne, samt været med til at afgøre om der i det enkelte tilfælde kræves mere højtspecialiseret og skræddersyet behandling.

 

Vaccinerede patienter og dyrkning af virus-varianter
Med indtoget af diverse muterede virusvarianter har forskerne desuden kastet sig over at undersøge eksempelvis hvorfor den britiske variant er mere smitsom. Her kombinerer forskerne sekventeringsanalyser af virussets arvemateriale, med infektionsforsøg i cellekulturer.

Forskningsgruppen er desuden begyndt at undersøge vaccinerede patienters blodprøver. Formålet med dette er at undersøge om den enkelte patient reelt har opnået immunitet efter vaccinationen. Ved at blande levedygtigt virus med patientens blod, og dernæst dyrke virus, kan de se hvor effektivt blodet hæmmer virussen. Dette giver et vigtigt indblik i om den ønskede effekt af vaccinen er opnået.

 

Kreditering: Aleksandra Maria Rojek (Patologisk Afdeling, OUH), Till Leißner (SDU NANOSYD) og Thomas Emil Andersen (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH).
Kreditering: Aleksandra Maria Rojek (Patologisk Afdeling, OUH), Till Leißner (SDU NANOSYD) og Thomas Emil Andersen (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH).
Kreditering: Aleksandra Maria Rojek (Patologisk Afdeling, OUH), Till Leißner (SDU NANOSYD) og Thomas Emil Andersen (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH).
Nye viruspartikler dannes inden i celler. Nye viruspartikler ligger spredt på overfladen af en inficeret celle.

Plaque assay: Antallet af viruspartikler tælles ud fra de små huller, som de har dannet i et cellelag.

Kreditering: Aleksandra Maria Rojek (Patologisk Afdeling, OUH), Till Leißner (SDU NANOSYD) og Thomas Emil Andersen (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH). 

 

 


Siden er sidst opdateret 29-3-2021



Tilgængelighedserklæring