Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilFagligt nytpilFagligt nytpilFra akutteam til Infektionsmedicin: Nina Andersen ny oversygeplejerske på afd. Q

Fra akutteam til Infektionsmedicin: Nina Andersen ny oversygeplejerske på afd. Q

AkutTeam Odense

Efter at have opbygget Akutteam Odense og været leder af det i en årrække, vender Nina Andersen ”tilbage” til OUH, hvor hun er ansat som oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling Q fra 1. maj

 

- Min grundholdning er, at alt hvad vi foretager os, skal gøres med ordentlighed og vi skal yde vores bedste or at sikre det bedste forløb for hver enkel patient. Med ordentlighed mener jeg, at man skal være åben og transparent omkring sine beslutninger, så man kan se sig selv og andre i øjnene – også når det nogle gange er trælse beslutninger, der skal tages, siger Nina Andersen.

Hun glæder dig til jobbet på Infektionsmedicinsk, som hun kender lidt til fra tidligere, hvor hun var på fælles akutmodtagelsen OUH, der har et tæt samarbejde med afdeling Q.

- Jeg synes, det er et rigtigt spændende job på en afdeling med engagerede medarbejdere og et bredt speciale, der rummer mange facetter. Jeg glæder mig til at være med til at forfine og raffinere det tværsektuelle arbejde, som jeg jo har en masse erfaringer fra de seneste år. Og så glæder jeg mig til at arbejde med en systematisk forberedelse til Nyt OUH hvor der bl.a. kan arbejdes målrettet med simulationstræning, så vi bliver klar til de nye omgivelser, patientforløb og samarbejdsflader.

Ledende overlæge Anne Øvrehus ser frem til samarbejdet med Nina Andersen.

-  Vi har travlt på afdelingen med alle covid-opgaverne, samtidigt med, at vi skal forberede os til nyt OUH med bl.a. en ny højisolationsafdeling og Nina Andersen har en stor energi, som vi helt sikkert får glæde af. Vi får samtidigt en person, med stor interesse i det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med primærsektoren, som er et meget vigtigt element i vores arbejde, siger hun.

Lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen er også glad for, at Nina Andersen har sagt ja til jobbet som oversygeplejerske på afd. Q pr. 1.maj:

- Nina har vist, at hun er i stand til at gennemføre store nye projekter og har en god erfaring fra såvel sygehusarbejdet som arbejdet i primærsektoren. Når vi skal skabe gode og sammenhængende patientforløb er det samarbejde uhyre vigtigt – og det bliver et vigtigt element i arbejdet frem mod det nye OUH, siger Bjarne Dahler-Eriksen.
 

Fakta om Nina Andersen:

2017 – 2021: Leder af Akutteam Odense.
2020 – 2021 : tilknyttet  PhD-projekter omkring Hospital Hjemme og Uhensigtsmæssige sygehuskontakter
2016 – 2019 : Master i offentlig ledelse
2014 – 2017 : Afdelingssygeplejerske FAM
2018 - 2014 : Sygeplejerske og teamleder FAM
Januar 2004 – 2008 : Uddannet sygeplejerske i Svendborg

 


Siden er sidst opdateret 25-3-2021



Tilgængelighedserklæring