Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Nyt OUH-SDU-samarbejde: Center for klinisk kunstig intelligens

CAI-X logo kort version

​Centre for Clinical Artificial Intelligence - eller bare CAI-X - er et nyt center for klinisk kunstig intelligens. Centeret er skabt i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelig og Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) og skal skabe rammerne for effektivt samarbejde mellem de kliniske afdelinger på OUH og de sundhedsfaglige og tekniske forskere på universitetet om de mange muligheder med kunstig intelligens.

”Kunstig intelligens giver os mulighed for at bearbejde store mængder data i et hidtil uset tempo og kan fx bruges til at forebygge og forudse risiko for bestemte sygdomme, stille diagnoser eller screene for fx kræft ved at analysere røntgenbilleder”, forklarer direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen.

Der er allerede en del projekter på OUH om kunstig intelligens - også i samarbejde med SDU, og det nye center skal både hjælpe eksisterende projekter videre, gøre det lettere at starte nye og hjælpe med at synliggøre det store arbejde, der er i gang på området.

Den overordnede vision for CAI-X er at skabe bedre sundhedsydelser ved intelligent brug af data. Centret vil sikre, at forskningsaktiviteterne holder patienternes behov for øje og involverer borgere og patienter i forskningen.

Centeret lanceres officielt i december 2020, men allerede nu er det indledende arbejde i gang, og der er et aktivt stillingsopslag efter daglig leder til centeret.

 


Siden er sidst opdateret: 09-10-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring