Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Leje af ultralydsbad

Tilbud til almen praksis, som benytter laboratoriet på OUH i Odense
Ultralydsbehandling af instrumenter i almen praksis

Laboratoriekonsulentordningen har indkøbt et Bandelin Sonorex Digitec ultralydsbad, som almen praksis nu har mulighed for at leje.
LKO anbefaler, at lægepraksis lejer ultralydsbadet mhp. en grundig rengøring af instrumenterne.

Hvorfor anvende ultralydsbehandling af instrumenter i lægepraksis?
 V/Hanne Holmgren, hygiejnesygeplejerske.
"Hygiejnekomiteen har en retningslinje for instrumentbehandling i primær sektor på OUH's internetside www.ouh.dk/wm169044

Som anført skal smitte fra borger til borger forebygges, ved at instrumenter, der anvendes ved penetration af hud eller slimhinde, skal steriliseres. Pga. sterilisationsprocessens specielle karakter skal sterilisation forudgås af omhyggelig rengøring og desinfektion.

Rengøring kan foregå manuelt, men instrumenter med vanskeligt tilgængelige steder* samt instrumenter med fastsiddende belægninger kan med fordel renses ved hjælp af ultralydsrensning, som er mere skånsom for instrumenternes overflade.

Instrumenter, der skal steriliseres, skal være synligt rene og uden belægninger efter forbehandling.
Der er ikke standarder for frekvens for ultralydsbehandling, men det anbefales, at forbehandling i form af ultralydsbehandling altid foretages af instrumenter med vanskeligt tilgængelige steder, og at grundinstrumenter (f. eks. sakse og pincetter) ultralydsbehandles med passende frekvens, så belægninger fjernes. Det afhænger af lokale forhold som f. eks. vandkvalitet og hvor hurtigt belægninger dannes.

*) Alle rørformede, hule, spaltede, krogede, særligt snavsede instrumenter, samt dele med gevind og koblinger, som ikke alene kan rengøres ved manuel eller mekanisk rengøring."
 

Lejebetingelser - ultralydsbad

Kontrakt - udlån af ultralydsbad til rensning af instrumenter i almen praksis


Siden er sidst opdateret: 20-08-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring