Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan jeg selv gøre?
 

Skal jeg tage folinsyre, når jeg er i fertilitetsbehandling?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder med graviditetsønske tager 400 mikrogram folinsyre dagligt (findes i vitaminpiller, Gravitamin).

Bør jeg holde op med at ryge?
Sundhedsstyrelsen fraråder rygning.

Må jeg drikke alkohol?
Sundhedsstyrelsen fraråder indtagelse af alkohol.

Bør jeg tabe mig?
Man er overvægtig, hvis BMI er over 25. Der gælder på Fertilitetsklinikken OUH følgende regler for vægttab, før man kan påbegynde behandling:
- Hvis man er over 35 år gammel, skal man tabe sig til BMI 35 eller derunder
- Hvis man er under 35 år gammel, skal man tabe sig til BMI 30 eller derunder
 


Fertilitetsmedicin
 

Hvordan tages næsesprayen Suprecur?
Ét pust i et næsebor 4 gange dagligt.

Hvor skal man stikke sig med hormonsprøjterne?
Vi anbefaler, at man stikker sig i maveskindet, selvom der evt. står noget andet i medicinvejledningen.

Skal vi have medicin med i klinikken?
Ved første skanning i IVF behandling vil det være en fordel at medbringe medicinen, idet administration af denne gennemgås og opstartes. Ved øvrige behandlinger eller skanninger er det ikke nødvendigt at medbringe medicin.

Kan jeg stoppe med Crinone,  hvis jeg begynder at bløde?
Ja, hvis du bløder som ved kraftig menstruation, ellers anbefales det at fortsætte som anvist.
 


Anden medicin
 

Må man blive behandlet for underlivssvamp under fertilitetsbehandling?
Ja, gerne med håndkøbspræparatet Canesten, der fås som 1-dags eller 5-dags kombinationsehandling med vagitorier og creme.
Lettere irritation kan ofte behandles med vagitorier Vivag.

Må jeg få antibiotika under behandlingsforløb og evt. graviditet?
Ja, hvis en læge vurderer, at du har en behandlingskrævende infektion.

Må man tage smertestillende medicin under behandlingsforløbet?
Man må godt tage Panodil eller lignende. Ved behov for yderligere bør læge konsulteres.
 


Bivirkninger
 

Er det almindeligt at få mavesmerter/-kramper, når man tager Crinonegel eller efter Ovitrelle injektion?
Ja, det er desværre en hyppig bivirkning, som er ufarlig. Hvis smerterne er for voldsomme, anbefalers det at tage panodil/Pamol højst 1 g x 4 dagligt.

Er det normalt med øget udflåd under behandlingen?
Ja, det forekommer meget hyppigt ved alle behandlingsformer, da slimhinden i livmoderen påvirkes af hormonerne.



Hvor kan jeg ringe hen ved akut opstået situation uden for Fertilitetsklinikkens åbningstid?
Du skal kontakte egen læge eller vagtlæge, som til enhver tid vil kunne konferere med vagthavende gynækolog på hjemstedssygehus eller OUH og indlægge dig, hvis der er behov for dette.
 


Behandlingen

Hvor mange behandlinger kan man få?
Man kan få IVF behandling til ét barn eller maks tre fulde behandlingscykli med ægudtagning og -tilbagelægning. Har man fået æg til frys, kan disse anvendes frit, indtil kvinden fylder 46 år - også til barn nr. to. Antallet af de øvrige behandlingsformer er typisk mellem tre og seks. Der kan være særlige tilfælde, hvor ovenstående ikke er gældende. Dette vil blive oplyst på klinikken.

Hvornår er første blødningsdag?
Første blødningsdag er den dag, man vågner om morgenen med blødning

Kan man blive skannet under menstruation?
En del behandlinger kræver en skanning i begyndelsen af menstruationscyklus, altså når man bløder. Det betyder intet for os.

Er det nødvendigt at foretage graviditetstest, hvis jeg har fået blødning?
Ja, vi vil gerne registrere dig negativ og sikre, at der ikke er vækst af graviditetshormon inden evt. ny behandling.

Kan jeg få kørselsgodtgørelse?
Ja, hvis du har mere end 50 km til sygehuset. Du skal søge befordringsgodtgørelse ved hvert besøg. Når du har  registreret din ankomst på skærmen, trykker du på det blå felt "Ansøg om befordringsgodtgørelse". Der kan ikke søgres med tilbagevirkende kraft. Hvis du glemmer det, eller hvis du har noget til gode fra før 3. oktober 2016, skal du kontakte sekretærerne.
 


Samliv under behandlingen
 

Må man have et seksualliv i forbindelse med fertilitetsbehandling?
Ja, gerne, og skulle der i særlige tilfælde være restriktioner, vil det blive oplyst fra klinikken.

Hvor længe skal man undgå sædafgang i forbindelse med aflevering af sædprøve?
Der anbefales 2 - 5 dages afholdenhed forinden.


Siden er sidst opdateret: 28-04-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring