Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Behandlingstilbud

Vi har flere forskellige behandlingstilbud:

 

Screening og udredning af ludomani, hvor du taler med en psykolog om, hvilke problemer du oplever med spil. Psykologen kan også afgøre, om der er andre relevante problematikker og kan hjælpe dig til at få den rette behandling. Screening og udredning er et vigtigt redskab til at sikre, at du får den rette behandling, og vores psykologer er eksperter inden for dette område. Psykologen anvender evidensbaserede metoder til screening og udredning for at sikre, at du modtager den rette behandling.

 

Motivationsafklarende forløb, hvor du taler med en psykolog om dine behandlingsmæssige ønsker, og I sammen afdækker behov og sammensætter et individuelt behandlingstilbud. Forskning har vist, at motiverende samtaler (motivational interviewing) har en gavnlig effekt i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi af ludomani.

 

Evidensbaseret behandlingsforløb er et behandlingsforløb, der bygger på viden om, hvad der har effekt i ludomanibehandling. Behandlingsforløbet er et såkaldt struktureret kognitivt adfærdsterapeutisk forløb, hvilket betyder, at man kommer til 12 ambulante sessioner, som fokuserer specifikt på ludomani.

Opfølgningsforløb består af fire opfølgende behandlingssessioner over en 12 måneders periode, efter afsluttet behandling. Behandlingsopfølgningen har til formål at forebygge tilbagefald og hjælpe dig til at fastholde effekten af behandlingen. 

 


Siden er sidst opdateret: 07-01-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring