Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Plastikkirurgisk Afdeling Z

Klinik
Plastikkirurgisk Afdeling Z er en højt specialiseret afdeling, der behandler næsten alle plastikkirurgiske diagnoser. Universitetscenter for Sårheling og Brystkirurgisk Center (BKC) er ligeledes en del af afdelingen, ligesom lægerne på Plastikkirurgisk Afsnit i Vejle udgår fra OUH.

Plastikkirurgisk Afdeling Z tilbyder en bred vifte af behandlinger til børn. Afdelingen tilbyder behandling af traumer herunder mikrokirurgisk rekonstruktion og brandsår, operation af benigne og maligne tumorer i huden, og behandling af andre ikke aldersrelaterede plastikkirurgiske lidelser.

Afdelingen fungerer som tovholder og vært for de såkaldte hæmangiomkonferencer, hvor patienter med ekstrakranielle karanomalier og tumorer vurderes tværfagligt, der afholdes ca. to månedlige fællesambulatorier, hvoraf det ene er forbeholdt mindre børn.

Ambulatorierne afholdes i fællesskab med Interventionsradiologi, H.C. Andersen Børnehospital, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Dermatologisk Afdeling og Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F, ligesom der er knyttet patologi og klinisk genetik til gruppen og ad-hoc andre afdelinger f.eks Kæbekirurgisk Afdeling K.

Afdelingen har tidligere varetaget behandlingen af hypospadier, men p.g.a. manglen på børneurologi på OUH varetages dette nu på Skejby Sygehus. Afdelingen har stadig kirurger, der har stor erfaring med kirurgien. Såvel de helt distale samt de mere proximale, hvor der skal rekonstrueres større dele af uretra, enten i et eller to stadier.

 

Uddannelse
Afdelingen er et af de to hoveduddannelsessteder i landet, og har syv læger i hoveduddannelse og to læger i introduktionsuddannelse.

 

Forskning
Afdelingens forskningsenhed består i 2017 af seks ph.d.-studerende, en professor og to kliniske lektorer.

Stor videnskabelig produktion inden for flere områder: Læs mere på afdelingens forskningshjemmeside

 

Læs mere om Plastikkirurgisk Afdeling Z på deres hjemmeside
 


Siden er sidst opdateret: 09-02-2017 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring