Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Børneortopædi

Velkommen til den Børneortopædkirurgiske sektor, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital

Vi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af erhvervede og medfødte sygdomme samt skader i bevægeapparatet hos børn og unge.

Børneortopædisk sektor dækker den højt specialiserede børneortopædi i hele Region Syddanmark. Sektoren varetager en satellit funktion i Kolding med både ambulant aktivitet og operationer. Derudover samarbejder vi med Børneafdelingen og Fysioterapiafdelingen ved Odense Universitetshospital og med børneafdelingerne i Kolding, Sønderborg og Esbjerg.

Børneortopædisk sektor indgår i en række tværfaglige samarbejdsrelationer:

  • Konferencer vedrørende botoxbehandling og rhizotomi hos børn med  spastisk lammelse
  • Ambulatorie vedrørende børn med rygmarvsbrok 
  • Ambulatorie vedrørende hæmangiomer
  • Ganganalyse laboratorium
  • Institutioner for svært handikappede børn

Vi behandler børn fra hele landet. Alle patienter kan henvises direkte fra egen læge eller via anden hospitalsafdeling ifølge regler for frit sygehusvalg.

Afdelingen har landsfunktion for behandling af børn med fødselsskader på armens store nerver (plexuslæsioner), og behandler i øvrigt medfødte lidelser som f. eks. klumpfod, hofteskred, rygmarvsbrok og spastisk lammelse. Desuden behandler vi led- og knogleinfektioner og erhvervede lidelser som Calvé Perthes sygdom. Endelig er vi ansvarlig for behandlingen af skader hos børn samt deformiteter efter knoglebrud.

Sektoren råder over 7 senge på hverdage og 3 i week-ender på børnekirurgisk afdeling H7.

 


Siden er sidst opdateret: 16-11-2020 af Odense Universitetshospital.



sideAnsatte

Mere information

Ekstern link Instrukser

Tilgængelighedserklæring