Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilAktuelt og pressemeddelelserpilAktueltpilTo medarbejdere på Odense Universitetshospital smittet med Covid19

To medarbejdere på Odense Universitetshospital smittet med Covid19

covid 19

I begge tilfælde er smitten efter alt at dømme sket udenfor arbejdspladsen.

En medarbejder på Onkologisk Afdeling R er bekræftet positiv for Covid-19. Medarbejderen havde ikke symptomer, men blev testet fredag den 4. september, da en nær kontakt til medarbejderen viste sig at være smittet. Medarbejderen har opholdt sig i sit hjem siden og fik søndag den 6. september positivt svar på sin test.

Der er foretaget smitteopsporing. Det betyder, at samtlige patienter og godt 200 kollegaer, som medarbejderen har været i kontakt med, er blevet orienteret - og i går (søndag) blev podning af de berørte patienter og samtlige medarbejdere sat igang. Podningen forventes afsluttet i mandag den 7. september.

15 medarbejdere, der har været i tæt kontakt med den Covid-19-smittede er blevet hjemsendt.

Onkologisk Afdeling R modtager patienter som vanligt, under hensyntagen til de forholdsregler, der er i forbindelse med Covid-19.

Udover medarbejderen på Onkologisk Afdeling R, er også en medarbejder på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V i Odense testet positiv for COVID19. Der er foretaget smitteopsporing, og det personale, som kan være berørt, er blevet podet.

De to tilfælde er ikke relateret til hinanden og i begge tilfælde er smitten efter alt at dømme sket forskellige steder udenfor arbejdspladsen.
 


Siden er sidst opdateret: 08-09-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring