Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilAktuelt og pressemeddelelserpilAktueltpilOUH styrker patientkommunikationen med forskningscenter

OUH styrker patientkommunikationen med forskningscenter

Jette Ammentorp, professor og forskningsleder, Center for Forskning i Patientkommunikation

Center for Forskning i Patientkommunikation flytter til OUH fra Sygehus Lillebælt.

Det er helt afgørende for patienter på sygehuset at møde personale, som er dygtige til at kommunikere med den enkelte ud fra netop dennes forløb og personlige oplevelse af tryghed og tilfredshed.

OUH Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus styrker derfor den forskningsmæssige tilgang til kommunikationen med patienterne ved at integrere Center for Forskning i Patientkommunikation (CFPK) i organisationen.

- Patientkommunikation er en central kerneydelse i sygehusvæsenet, som kræver kontinuerlig vedligeholdelse og udvikling af vores færdigheder. Derfor er jeg meget glad for, at det nu er lykkedes for os at tiltrække nogle af de allerbedste danske og internationale forskere inden for patientkommunikation til OUH. Det vil helt klart styrke vores forskning på området, men endnu vigtigere, kan det være med til vise os, hvordan vi gør det rigtige i mødet med vores patienter, fortæller lægelig direktør Kim Brixen, OUH.

Om center for Forskning i Patientkommunikation
Center for Forskning i Patientkommunikation har siden 2007 været en del af Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet, men flytter ved årsskiftet til OUH.

Centret har i alle årene arbejdet med forskning og forskningstilgangen til at styrke sundhedspersonalets kommunikation, relation og samarbejde med patienter og pårørende. På OUH vil centrets opgaver stort set være uændrede, men de vil samtidig blive en del af et af Danmarks største sundhedsfaglige forskningsmiljøer med fortsat tilknytning til Syddansk Universitet.

Centret ledes af professor Jette Ammentorp. Derudover udgøres bemandingen af et tværfagligt team med seks ansatte og for tiden fire ph.d. studerende. Der er yderligere tilknyttet to adjungerede professorer fra henholdsvis Deakin Universitetet i Australien og Oslo Universitet.

Yderligere oplysninger

  • Jette Ammentorp, professor og forskningsleder, Center for Forskning i Patientkommunikation, tlf. 23 84 53 45
  • Kim Brixen, lægelig direktør på OUH Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus, tlf. 51 20 97 87.

Siden er sidst opdateret: 14-07-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring