Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilR - Onkologisk AfdelingpilOm afdelingenpilNyhederpilKræftens Bekæmpelse giver 1.5 millioner kroner til nyt PhD studie

Kræftens Bekæmpelse giver 1.5 millioner kroner til nyt PhD studie

Kræftens Bekæmpelse giver 1.5 millioner kroner til nyt PhD studie i samarbejde mellem Onkologisk og Geriatrisk afdeling som del af OUH Eliteforskningscenter AgeCare

Et nyt studie ledet af forskningsleder Jesper Ryg (Geriatrisk afdeling) og professor Per Pfeiffer (Onkologisk afdeling) skal afdække faktorer, der har betydning for udfaldet af behandling og livskvaliteten hos ældre patienter med uhelbredelig tarmkræft.

- Vi ved at risikoen for at få kræft stiger med alderen, siger Jesper Ryg. Når det gælder tyk- og endetarmskræft sker 70 % af dødsfaldende hos patienter over 70 år. Samtidigt tåler mange ældre patienter med kræft ofte behandlingen dårligt, da flere samtidigt døjer med kroniske sygdomme. Det overordnede formål med dette projekt er at finde ud af, om der er særlige forhold hos patienterne, der kan forudsige hvem der får mest gavn af behandlingen, hvem der tåler behandlingen bedst og hvem der opnår den bedste livskvalitet under behandling med kemoterapi.

Projektet er en fortsættelse af et nyligt afsluttet Nordisk studie (NORDIC9 studiet), hvor formålet var at finde den bedste behandling til ældre patienter med spredt tyk- og endetarmskræft. I alt blev 160 patienter over 70 år inkluderet fra afdelinger over hele Skandinavien. Det viste sig, noget overraskende, at de patienter der fik en kombination af 2 slags kemoterapi i let nedsat dosis både havde bedre effekt og færre bivirkninger og indlæggelser end de patienter der fik 1 slags kemoterapi i fuld dosis.

Resultater fra projektet vil kunne bidrage til at undgå både over- og underbehandling samt hjælpe med at bevare både fysisk og psykisk velvære og livskvalitet i en større grad hos
ældre patienter med fremskreden tyk- og endetarmskræft.

Projektet, der er en del af OUH Eliteforskningscenteret AgeCare, foregår i samarbejde med onkologer fra Hospitalsenheden Vest i Herning, forventes at gå i gang i efteråret 2020.

Kontakt

Jesper Ryg

Overlæge, ph.d/ Consultant, Ph.D.
Geriatrisk Afdeling/ Department of Geriatric Medicine
Odense Universitetshospital/ Odense University Hospital

Forskningsleder Geriatrisk Forskningsenhed, Klinisk lektor/ Head of Geriatric Research, Associate Professor
Klinisk Institut, Syddansk Universitet/ Department of Clinical Research, University of Southern Denmark

jesper.ryg@rsyd.dk


Siden er sidst opdateret: 02-06-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring