Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilSteno Diabetes Center OdensepilNyhederpilPsykologtilbud højner behandlingsstandarden for patienter med diabetes

Psykologtilbud højner behandlingsstandarden for patienter med diabetes

Distress

Foto: ID 162689386 © Bulat Silvia | Dreamstime.com
Artikel: Jannie Iwankow Søbjerg, Journalist

Steno Diabetes Center Odenses (SDCO's) psykologinitiativ giver patienter med diabetes bedre psykosocial støtte hos de sundhedsprofessionelle samt mulighed for psykologbistand til dem, der har behov. Indtil nu er der kun ros til initiativet fra alle implicerede parter

 

Det er ikke unormalt at høre mennesker med en diabetesdiagnose fortælle, at de med deres sygdom har fået et ekstra fuldtidsjob. Et job, de ikke selv har ansøgt om, men som de derimod må leve med resten af livet og passe samvittighedsfuldt for ikke at risikere at blive endnu mere syge. 
 
Fra forskning ved man, at angst, stress, depression samt andre psykiske udfordringer som følge af et liv med en diabetesdiagnose er en reel risiko. Men man ved også, at psykologisk intervention kan være med til at afhjælpe disse problematikker og øge livskvalitet og egenomsorg hos selvsamme patienter.
 
Det er på den baggrund, at SDCO sidste år iværksatte et nyt initiativ, som gør det muligt for sundhedsprofessionelle i hele Region Syddanmark at henvise patienter med behov til en psykolog med specifikt viden om- og fokus på livet med diabetes. Et tilbud, der ellers kun eksisterede på Odense Universitetshospital. 
 
At der lige nu er ventelister på de fleste af regionens sygehuse, ser psykolog Kimmie Koch, som tager imod de henviste patienter, som et udtryk for, at der er et stort behov for ordningen. 
 
Kimmie Koch fortæller, at der overordnet er tre hovedårsager til, at patienterne henvises. 
 
- De kommer med acceptproblemer i forhold til måden, hvorpå diabetes påvirker deres liv. Så kommer de for at få hjælp til at fremme nogle adfærdsændringer, der kan optimere deres egenomsorg - og endelig også for at få støtte til at bryde psykologiske barrierer, der forhindrer dem i optimal selvomsorg, siger hun.
 
Livskvalitet kontra sygdom 
 
Kimmie Koch fortæller, at det for mange af patienterne kan være svært at balancere forholdet mellem livskvalitet og diabetes.  
 
- Groft sagt ser jeg to slags patienter. Dem, der prøver at gøre alt det rigtige for at passe deres diabetes godt, men alligevel ikke oplever, at de kommer i mål hermed. Således står de med oplevelsen af, at indsatsen forbundet med diabetesegenomsorgen ikke står mål med resultatet. Hertil får de behov for et frirum fra den store byrde, diabetesegenomsorgen kan opleves som, hvortil de ikke tager højde for deres diabetes i en periode.
 
- Dette med en følelse af skyld og skam til følge af ikke at have overholdt principperne for deres behandling samt bekymringer for fremtiden i forhold til komplikationer.  Og så dem, der gør alt i verden for at passe deres diabetes, men helt glemmer deres livskvalitet, fordi de undlader at gøre de ting, de godt kan lide, da disse ting måske kunne gøre det sværere at styre blodsukkeret. På den måde betaler de for den somatiske sundhed med deres livskvalitet, siger Kimmie Koch.
 
Der er visse kriterier, patienterne skal leve op til for at blive visiteret til psykologtilbuddet. Blandt andet er det udelukkende diabetesrelaterede problemer, der må ligge til grund for henvisningen. Generelle psykologiske udfordringer som eksempelvis parforholdsproblematikker eller psykiatriske diagnoser skal – selvom de også kan spille ind på patienternes måde at passe diabetesen – behandles andre steder. 
 
- Vi tager heller ikke patienter ind, hvis deres primære problematik omhandler støtte til livsstilsændringer. Der findes oftest nogle tilbud i kommunerne, hvor de kan få hjælp til dette, siger Kimmie Koch og fortæller, at samtaleforløbene i initiativet oftest er af kortere varighed og typisk strækker sig over fem til 10 sessioner. 
 
Det siger patienterne
 
Det er både patienter med type 1- og type 2-diabetes, der kan henvises til diabetespsykologen. Men fordi det er et krav, at man er i behandling med insulin, henvises der flest patienter med type 1- diabetes. 
 
En af disse er 31-årige Helle (dæknavn, da hun ønsker at være anonym). Hun blev henvist med et ønske om at få øget sin egenomsorg relateret til diabetes. Blandt andet ønskede hun at blive bedre til at foretage flere målinger og justeringer dagligt. Derudover havde hun behov for støtte til at ændre negative tankemønstre, der gik på, at hun følte det meget tidskrævende at varetage sin diabetes og ofte havde lyst til helt at opgive egenomsorgen. 
 
Om behandlingsforløbet hos psykolog Kimmie Koch siger Helle: 
 
- Det var dejligt, at psykologen havde specifik viden om diabetes, fordi det betød, at der var fokus og støtte til at afprøve andre handlemuligheder end hidtil. Jeg har fået flere målinger og justeringer ind i min hverdag og er også blevet bedre til at fange uhensigtsmæssige tanker, inden de ”tager over” og fylder mere, end de behøver, siger hun. 
 
En anden patient, Christian på 49 år, der har type 2-diabetes, har ligeledes været glad for at komme i et forløb hos en psykolog med fokus på livet med diabetes. Et tilbud, han har manglet i flere år, hvor han har sloges med at acceptere sin sygdom og haft til tendens til uhensigtsmæssige tankemønstre omkring mad og diabetes. 
 
- Forløbet hos psykologen har givet mig en øget forståelse for, at mine tanker og følelser har 
betydning for mine handlinger. Det har også bevirket, at jeg har haft succes med et vægttab. Jeg håber, at det bliver et permanent tilbud til alle, hvor der også er mulighed for hurtigt at komme i kontakt med psykologen igen efter endt forløb, hvis behovet opstår, siger han. 
 
Nye teknikker ind under huden
 
SDCO’s psykologinitiativ indebærer ud over psykologbistand til patienter også undervisning og supervision af diabetessundhedspersonale. Målet er, at disse skal blive i stand til at yde bedre psykosocial bistand til patienter. 
 
Jutta Henning, sygeplejerske og diabeteskoordinator på Diabetesambulatoriet på Sønderborg Sygehus, er en af dem, der i forbindelse med psykologinitiativet har modtaget både undervisning og supervision fra psykolog Kimmie Koch. 
 
- Når vi har haft supervision, har vi haft mulighed for at tale om helt konkrete situationer, hvor vi gerne ville have haft redskaber til at kunne tackle for eksempel en samtale med en patient på en anden måde. Vi har også haft undervisning om diabetes, stress og depression, og det har været rigtig fint at få noget teori på det område. Når man får undervisning, så kommer teknikkerne mere ind under huden, og vi tænker automatisk mere over, hvordan vi taler om de svære ting med patienterne, siger Jutta Henning.
 
Høj faglighed hos sundhedspersonalet
 
Noget af det, som Kimmie Koch helt konkret har været med til at ændre i Jutta Hennings og hendes kollegaers arbejdsgang, er indførslen af et screeningsskema, som patienterne udfylder en gang årligt ved en såkaldt ”sammedagsscreening”. 
 
- Det her skema er en rigtig god indgang til en samtale. Det hjælper os også til at se, om der er
noget, vi skal være ekstra opmærksomme på at få talt med patienten om. Der kan være problematikker, som vi ikke har fanget, men som viser sig tydeligt ud fra afkrydsningerne, siger Jutta Henning. 
 
Kimmie Koch oplever, at sundhedspersonalet er glade for den opkvalificerende supervision, de modtager. Og hun mener, de er gode til at bringe den nyerhvervede viden i spil over for patienterne. 
 
- De skal selvfølgelig ikke være minipsykologer, men dygtige til at give psyko-social støtte og
have en mere udforskende tilgang til samtalen med patienter. Og jeg oplever en høj faglighed derude - blandt andet igennem gode refleksioner og overvejelser, når jeg er ude for at undervise og supervisere. Ligeledes har de fra starten været rigtig gode til at henvise patienter, hvis udfordringer egner sig til et psykologisk forløb med de rammer, som tilbuddet har, siger Kimmie Koch. 
 
Læs mere om diabetespsykologinitiativet og SDCO's øvrige implementerede supplerende aktiviteter

Siden er sidst opdateret: 06-05-2020 af Odense Universitetshospital.