Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilNyhederpilLone Kjeld Petersen udnævnt til professor i gynækologi

Lone Kjeld Petersen udnævnt til professor i gynækologi

Portræt af Lone Kjeld Petersen udsendt i officiel pressemeddelelse fra SDU

Overlæge, dr. med. Lone Kjeld Petersen er udnævnt til professor i gynækologi ved Klinisk Institut, SDU og Odense Universitetshospital, OUH.

 Lone Kjeld Petersens professorat sigter mod forebyggelse af gynækologiske kræftsygdomme og tidlig opsporing. Dette gælder også screening og vaccination for livmoderhalskræft. Under halvdelen af alle tilfælde af livmoderhalskræft findes ved screening, og der findes risikogrupper, som hverken lader sig vaccinere eller screene, så der er i høj grad brug for at finde nye måder at motivere til forebyggelse.

Et andet fokus for Lone Kjeld Persens professorat er at fokusere på, hvordan det går kvinder med celleforandringer på længere sigt; hvem skal behandles, og hvem har forandringer der går væk af sig selv?

Et tredje forskningsmæssigt og klinisk interesseområde er nye behandlinger af avanceret kræft i æggestokkene; herunder etablering af opvarmet kemoterapi direkte i bughulen under operation.

Lone Kjeld Petersen har en lang række publikationer bag sig, og hun er lige nu vejleder for 4 ph.d.- studerende og har tre nye ph.d.-forløb planlagt.

Lone Kjeld Petersen var med til at etablere forretningsudvalget for Dansk Gynækologisk Cancer-Gruppe og var i en årrække medlem af forretningsudvalget. Hun er medlem af den nationale Ovariecancergruppe, som udstikker guidelines for behandling af ovariecancer i Danmark. Hun er desuden formand for Dansk Gynækologisk Selskabs arbejdsgruppe for guidelines indenfor udredning og behandling af celleforandringer på livmoderhalsen og initiativtager til øget fokus på uddannelse indenfor udredning af celleforandringer i Danmark i et tværfagligt perspektiv.

Uddannelse
Lone Kjeld Petersen er uddannet cand. med. fra Aarhus Universitet i 1983. I 1996 blev hun speciallæge i gynækologi og obstetrik, og i 1997 forsvarede hun sin doktordisputats, ”Relaxin in Human Reproduction”. Lone Kjeld Petersen er uddannet i gynækologisk onkologi ved hospitalerne i Aarhus og på Radium Hospitalet i Oslo og desuden specialiseret i ekstensiv ovariecancer-kirurgi.

Leder af OPEN
Lone Kjeld Petersen har siden 2019 været leder af OPEN på Odense Universitetshospital og Sundhedsvidenskab på SDU. OPEN er en sundhedsdatabaseenhed tilknyttet OUH og SDU, som yder hjælp til hele det dansk sundhedsområde.

Privat
Lone Kjeld Petersen bor i Egå ved Aarhus med sin mand, overlæge i ortopædkirurgi på AUH, Klaus Kjær Petersen. Parret har tre voksne børn.


Siden er sidst opdateret: 03-04-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring