Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Øget opmærksomhed efter udbrud med Klebsiella

Indtil 1. oktober skal vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling kontaktes, hvis patienter, som har været indlagt på afsnit T1 i juli måned, genindlægges på OUH

Klebsiella lille ksl

I sidste uge blev der konstateret smitte med bakterien Klebsiella hos tre patienter på Thoraxkirurgisk afsnit T1. Afdelingen er rengjort og desinficeret. Ingen af patienterne har været syge af bakterien.

Der er tale om en undertype af bakterien Klebsiella, som er en almindeligt forekommende bakterie i tarmen. Den fundne bakterietype adskiller sig dog fra andre Klebsiella-bakterier ved ikke at være følsom for de almindeligste antibiotika, som bruges til behandling af infektioner. En infektion med Klebsiella vil typisk være i form af blærebetændelse. Bakterien kan i så fald behandles, men det skal ske med en særlig type af antibiotika.

De patienter, der har været indlagt på T1 i juli i 2015, modtager nu et brev med information og en opfordring om, at de i tilfælde af indlæggelse på et sygehus frem til 1. oktober 2015 viser brevet til den afdeling, de indlægges på.

Derfor vil afdelinger på OUH frem til 1. oktober kunne modtage patienter, der har modtaget et brev som beskrevet ovenfor. Hvis den situation opstår, bedes afdelingen kontakte vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling for at aftale nærmere om de mikrobiologiske undersøgelser, der skal iværksættes.

Umiddelbart modtages disse patienter under iagttagelse af den generelle hygiejne.


Siden er sidst opdateret: 26-06-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring