Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Epilepsiklinikken

Sådan sender du mail til os

Telefon: 65 41 19 43 
J.B. Winsløws Vej 4,
indgang 17, Stuen
Patienthotellet
5000 Odense   

Epilepsiklinikken er en del af Neurologisk Ambulatorium N4. I Neurologisk Ambulatorium N4 modtager vi patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Epilepsiklinikken

I Epilepsiklinikken modtager vi patienter til udredning og medicinsk behandling for epilepsi og epilepsilignende anfaldfænomener. Klinikken fungerer desuden som speciale-ambulatorium for voksne med nedsat mental funktion.

Forberedelse til konsultation

Vi tilbyder både konsultationer pr. telefon og konsultationer, hvor du møder op i klinikken. Behandlingen tager udgangspunkt i dig, og du vil få konsultation hos enten en sygeplejerske eller en læge afhængigt af din aktuelle problemstiling.

Nogle patienter, som er i et såkaldt roligt forløb, får med faste mellemrum tilsendt et spørgeskema, som besvares elektronisk i ”Mit Sygehus”. Er du i et roligt forløb, vil vi på baggrund af dine besvarelser afgøre, hvor ofte du indkaldes til samtale eller ringes op af en sygeplejerske.

Husk at medbringe en opdateret medicinliste med anførsel af medicintidspunkter. Hvis du skal have en telefonisk konsultation, så hav listen klar ved telefonen. 

Har du, ved en tidligere konsultation, fået udleveret en anfaldskalender, skal du også medbringe den. 

Har du spørgsmål til din sygdom eller dit behandlingsforløb, kan det være en god ide at skrive en huskeseddel til konsultationen.

Husk også at medbringe dit sundhedskort, når du møder i Epilepsiklinikken.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i klinikken.

Forskning i afdelingen

Der foregår megen forskning og udvikling i afdelingen. Derfor kan du, afhængig af dit sygdomsforløb, få tilbudt at deltage i studier eller forskning. Det er frivilligt, og du bestemmer selv, om du vil deltage.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.00.

Medbring venligst sundhedskort når du møder i Epilepsiklinikken.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.
Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 19 43.

Ønsker du at blive ringet op af en sygeplejerske, kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.

Du kan stille spørgsmål vedr. medicin og bivirkninger, eller andre epilepsi relaterede problemstillinger.

Afhængigt af din problemstilling, kan du forvente, at vi ringer tilbage samme dag eller i løbet af et par dage.

Ønsker du at tale med en af lægerne, kan det ske efter aftale med sygeplejerskerne.

 

Ved akut behov for hjælp ring 112, kontakt lægevagten eller henvend dig i skadestuen, Odense Universitets Hospital. 

 

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside.

Klinikkens ledere

Overlæge Christoph Beier
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset, som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for at, dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.


Siden er sidst opdateret: 12-05-2020 af Odense Universitetshospital.