Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilAlmen praksis og OUHpilOUH PraksisNYTpilEpilepsiklinikken på OUH har indført ny digital løsning for patientopfølgning

Epilepsiklinikken på OUH har indført ny digital løsning for patientopfølgning

Computer og hjerne

 

I takt med OUHs strategi om at inddrage patienterne bedre i kontrol og opfølgning ved kroniske sygdomme og for at prøve at bruge moderne teknologier mere målrettet, har bl.a. Epilepsiklinikken indført et digitalt opfølgningsforløb, som bruger platformen ”Mit Sygehus”. Alt sammen for at forbedre patientens forløb.

 

På ”Mit Sygehus” har patienten med tilknytning til OUHs Epilepsiklinik nu mulighed for at besvare et spørgeskema med 16 spørgsmål, som omhandler alle vigtige emner omkring epilepsi. I spørgeskemaet bliver der blandt andet spurgt ind til, om der har været anfald, bivirkninger, selvmordstanker eller forskellige andre mulige udfordringer.

 

Patientens svar analyseres automatisk og afhængig af svaret, får patienten et automatiseret svar eller bliver indstillet til en telefonsamtale med en epilepsisygeplejerske, som spørger nærmere ind til problemerne. -På den måde sikrer vi, at patienter med behov for opfølgning får den nødvendige behandling og udredning, mens patienter uden udfordringer og stabil sygdom ikke indkaldes til unødvendige besøg fortæller Christoph Beier, specialeansvarlige overlæge i Epilepsiklinikken.  

 

Patienten har altid mulighed for at bede om en tid i Epilepsiklinikken, og vedkommende beholder i øvrigt tilknytningen som ved sædvanlige kontroller i Epilepsiklinikken.

 

Patienterne har taget løsningen til sig.

Det digitale spørgeskema har vist sig at være en succes, og langt de fleste patienter vælger i dag at bruge app’en, som kan downloades på mobiltelefonen. Patienter uden anfald og bivirkninger skal udfylde spørgeskemaet en gang om året.


Efter 3-5 år bliver alle patienter indkaldt til et vanligt fremmøde i Epilepsiklinikken og har undervejs altid mulighed for kontakt til Epilepsiklinikken ved anfald, bivirkninger eller blot til receptfornyelse.

 

Testet spørgeskema

Selve spørgeskemaet er udviklet på Århus Universitetshospital under navnet AmbuFlex og er de sidste år afprøvet systematisk. Der er gennemført en del videnskabelige evalueringer, som bekræfter, at værktøjet er velegnet til opfølgning på epilepsipatienter.

Selve spørgeskemaet er derfor blevet udrullet over epilepsiklinikker i hele landet. Mens mange klinikker bruger det til at følge op på alle slags patienter, har man på OUH valgt kun at tilbyde forløb via ”Mit Sygehus” til patienter med en velkontrolleret epilepsi.-Hvis alt for mange patienter med forudsigelig behov for opfølgning tilknyttes til et PRO forløb, er der risiko for, at "Mit Sygehus" platformen besværliggører kontakten med sygehuset, og det er ikke "Patienten Først" tilføjer overlæge Christoph Beier.

Idet et kontrol-forløb via platformen ”Mit Sygehus” ikke er andet end sædvanlige konsultationer, blot med moderne, digitale midler, gælder de sammen spilleregler som ved andre kontroller. Det vil sige, hvis patienten udebliver fra en konsultation uden at reagere på et rykkerbrev via e-Boks, bliver forløbet afsluttet efter 4 uger. Efter dette vil der være behov for en ny henvisning, hvis patienten er interesseret i videre opfølgning i Epilepsiklinikken.

 

I tilfældet af at den praktiserende læge modtager en afvisning fra Epilepsiklinikken, er en genhenvisning af patienten altid velkommen eller alternativt at råde patienten til selv at kontakte Neurologisk Afdeling.

 

/Christoph Beier, Elke Baurichter & Lene Hinnerup Hartmeyer

  


Siden er sidst opdateret: 31-10-2019 af Odense Universitetshospital.