Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilAlmen praksis og OUHpilOUH PraksisNYTpilOUH og Almen Praksis - besøgsrunde med fokus på fremtiden

OUH og Almen Praksis - besøgsrunde med fokus på fremtiden

Håndslag colourbox

 

OUH prioriterer samarbejdet med diverse aktører højt, og gennem forskellige fora har man i flere år arbejdet for at skabe bedre samarbejde på tværs af sektorerne og fremme bedre sammenhængende forløb for patienterne. Men nu skal en ny besøgsrunde hos almen praksis også bidrage hertil.

 

I starten af oktober måned igangsatte OUH som noget nyt en besøgsrunde hos almen praksis på Fyn. Formålet med møderne; brobygning og få indsigt i samarbejdet herunder forbedringspotentialerne. 

11 almen praksis fordelt over hele Fyn og fra både land- og byzoner fik en invitation og vil derfor i løbet af de næste par måneder få besøg fra OUH.

Behov for dialog på alle niveauer
OUH prioriterer samarbejdet på tværs af sektorerne, og man har i løbet af årene haft masser af dialog med almen praksis gennem fora såsom eksempelvis Praksiskonsulentordningen. Men der er behov for endnu mere dialog og på alle niveauer ifølge direktør Peder Jest; -Vore afdelinger har jo kontinuerligt kontakt til almen praksis, men vi vil gerne udvide kendskabet til hinanden på alle niveauer. Det er derfor også vigtigt, at vi, som sidder med styrelse og ledelse, også har kendskab til almen praksis’ hverdag, hvorfor vore sygeplejefaglig og lægefaglige direktører samt afdelingsledelser også vil skiftes til at deltage på disse møder. Møderne skal derfor både være meget konkrete, således man i fællesskab kan finde løsninger, der kan biddrage til et bedre samarbejde her og nu og samtidig præsentere strategier, således vi får en fælles forståelse af hinanden og hinandens virkelighed.

Forventningerne til møderne
Der er fra OUHs side store forventninger til møderne og til at høre de personlige synspunkter fra de almen praktiserende læger, således man kan skabe værdi for patienterne.
Direktør Peder Jest fortæller; -Vi på OUH kan være svære at få fat på, men vi kan også opleve vanskeligheder ved afleveringen af patienten til almen praksis. Begge situationer håber vi, at vi på disse møder kan være med til at afdække og dermed hjælpe hinanden med at undgå Utilsigtede Hændelser i fremtiden. Han afslutter med at fortælle; -Vi kommer ikke med nogle færdige løsninger til almen praksis i forbindelse med møderne, men vi kommer med et åbent sind og med ”Respect for People”. Vi ønsker på møderne at få feedback på, hvad er svært for den alment praktiserende læge, og hvad vi som hospital kan gøre bedre i fremtiden, alt sammen så vi i fællesskab kan sikre det bedste forløb for patienten.

/Lene Hinnerup Hartmeyer

 


Siden er sidst opdateret: 30-10-2019 af Odense Universitetshospital.