Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilU - Neurokirurgisk AfdelingpilAfdelingens patientoplysningerpilPatientinformationerpilVelkommen til nye patienter der skal opereres for knoglebrud eller ledskred i den øverste halshvirvelsøjle

Velkommen til nye patienter der skal opereres for knoglebrud eller ledskred i den øverste halshvirvelsøjle

 

Vi vil gerne byde Dem velkommen på neurokirurgisk Afdeling U.

I forbindelse med indlæggelse og behandling opstår mange spørgsmål. Personalet i de involverede afdelinger har derfor udarbejdet denne pjece. Her beskrives dels Deres sygdom og behandlingen heraf, dels hvordan en indlæggelse normalt forløber.

Vi håber, at pjecen besvarer mange af Deres og Deres pårørendes spørgsmål. Samtidig håber vi, at pjecen vil være en hjælp ved samtaler med læger og sygeplejersker. Bagest i pjecen findes tre blanke sider, hvor De kan notere de spørgsmål, som De ønsker at få uddybet.

Ikke alle spørgsmål kan imidlertid besvares i en pjece, og har De yderligere spørgsmål, er De velkommen til at rette henvendelse til personalet for at få en uddybning.
Vi håber, at De vil føle Dem velkommen og godt behandlet på afdelingen.



Afdelingen
På neurokirurgisk Afdeling U varetages undersøgelse, behandling og sygepleje af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver, f.eks. hjernekvæstelser, blødning og svulster i hjernen, svulster og diskusprolaps i ryggen, brud på rygsøjlen og slidgigt i ryggen.

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion. Det vil sige, at vi modtager patienter fra Fyns, Sønderjyllands, Ribe og dele af Vejle amt. Afdelingen samarbejder med landets øvrige fire neurokirurgiske afdelinger om særlige eller sjældne sygdomme.

Afdelingen deltager i uddannelse af mange forskellige sundhedspersoner, f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistener, fysioterapeuter med flere. De vil derfor ofte møde studerende og elever, der gerne vil overvære eller deltage i Deres undersøgelser, behandling eller pleje. Det håber vi, at De har forståelse for. Til gengæld sørger vi for, at det foregår under betryggende forhold.

Afdeling U består af flere afdelinger: 

  • Afdeling U1, som er vores sengeafdeling. Her ligger patienterne både før og efter operation.
  • Afdeling U2, som er vores intensiv- og opvågningsafdeling. Her ligger patienter, der har behov for intensiv behandling, men også patienter, der skal vågne op efter operation. .
  • Operationsafsnit
  • Ambulatorium

Operation for knoglebrud/ledskred i den øverste halshvirvelsøjle

Fig. 1, afd. U
De er indlagt for at få foretaget en operation for knoglebrud eller ledskred i den øverste halshvirvelsøjlen.

Vi vil i det følgende informere Dem om Deres sygdom, og hvilke undersøgelser og behandling, De skal gennemgå. Herefter gennemgås, hvordan selve indlæggelsen vil for løbe, hvornår De kan forvente at blive udskrevet og hvad De kan forvente efter udskrivelsen. 


Figur 1 . Halshvirvelsøjlen set fra siden.
Tegning af Erik Leenders. Fra Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi (10. udg.) København: Gyldendal; 1994.
Gengivet med tilladelse.



Anatomi
Halsrygsøjlen består af syv hvirvler. Udover at bære hovedet, er hvirvlernes funktion også at beskytte rygmarven. De enkelte hvirvler er forbundet til hinanden dels ved små led og dels ved båndskiverne (disci), som ligger mellem de enkelte hvirvler. Desuden er der en række stærke senebånd mellem de enkelte hvirvler.

De to øverste hvirvler har imidlertid en speciel udform- ning. Der er ingen båndskive imellem disse hvirvler,
men de er i stedet forbundet til hinanden med en speciel knogletab på den anden halshvirvel, som sikrer en stor bevægelighed. Imellem de enkelte halshvirvler er der i begge sider en åbning - rodkanalen - hvor nerverne kan passere fra rygraden og ud til armene. 
fig.2

Figur 2 - Halshvirvelsøjlen set forfra (A), fra siden (E) og bagfra (C). Fra
Dichman CA et al. In vitro cervical spine biomechanical testing. BNI Quarterly 1993; 9 (4): 18. Gengivet med tilladelse.



Sygdomme og behandlingsprincipper
En række sygdomme kan involvere de øverste halshvirv- ler og kranie kassens bund. Det drejer sig som oftest om knoglebrud eller ledskred mellem hvirvlerne, som følge af ulykke eller gigtsygdom. Hertil kommer en række sjældne tilstande med abnorm bevægelighed mellem hvirvlerne på grund af misdannelser, knoglebetændelse m.m.

Udover at tilstanden ofte giver mange smerter, er der en betydelig risiko for at rygmarven læderes med lammelser til følge, hvis personen ikke behandles.
Ved et knogle brud tager behandlingen sigte på at få bruddet på plads og herefter holde stillingen stabil, indtil bruddet er vokset sammen. For at få bruddet på I plads, kan det være nødvendigt at lægge patienten i et stræk. Patienten ligger i sengen og i lokalbedøvelse skrues en metalbøjle over hovedet fast til kraniet i begge tindinger.
En snor fæstnes til bøjlen og ved hjælp af lod og trisser, hængende over enden af sengen, udøves et træk i kroppens længdeakse. Der lægges mellem to-fem kg stræk, og bruddet vil som oftest komme på plads i løbet af få dage.
Herefter skal stillingen holdes, indtil bruddet er helet.
Dette gøres enten ved en såkaldt ekstern fiksation. Det er en bandage som f.eks. en stiv halskrave. Eller ved en intern fiksation. Det er en stivgørende operation, hvor der anvendes forskellige former for metalskinner, skruer og lignende. De er oftest lavet af titanium. Ved et ledskred er der ikke noget brud som kan hele op og sikre stabiliteten. Der vil derfor som hovedregel blive foretaget en operation. Her suppleres den interne fiksation med skinner og lignende med en form for knoglebro mellem hvirvlerne. Det gøres ved at tage noget knoglevævet andet sted fra kroppen - som oftest enten fra kraniet eller hoftekammen - og lægge det ind mellem hvirvlerne, hvor ledskredet finder sted. Når knoglestykket er vokset fast, kan disse hvirvler ikke skride yderligere fra hinanden

Denne behandling vil man også vælge, hvis der er tale om en abnorm bevægelighed som følge af misdannelser i knoglerne.
Når bruddet eller knoglebroen er vokset sammen, er der ikke længere behov for metalskinnerne. Hvis skinnerne Iikke generer patienten, fjernes de ikke, idet det vil kræve en ny operation. Ulempen ved en operativ behandling er, at den medfører permanent nedsat bevægelighed mellem de hvirvler, som fikseres.

Behandlinger
Den eksterne fiksation udføres ved enten at udstyre pa- tienten med en stiv halskrave, se figur 9, eller med en såkaldt Halovest, se figur 3. Den stive halskrave kan ikke holde et brud fuldstændigt ubevægeligt, og er derfor bedst egnet til mindre alvorlige brud, samt ved brud som ikke kræver operation. Den anvendes desuden som et supplement til opererede patienter i cirka seks-tolv uger.

Halovest anvendes ved mere alvorlige brud og hvor he- lingen kræver større fiksation. Imidlertid er den ikke så behagelig at gå rundt med, kan virke noget opsigtsvækkende og er vanskelig at sove med.

Desuden skal man møde til ambulant kontrol hver uge bl.a. for at blive vasket under vesten. Derfor har neurokirurgisk afdeling i stigende grad anvendt operativ behandling fremfor Halovest. 

Ved et brud på 1. halshvirvel anvendes som hovedregel stiv halskrave eller Halovest.
Et brud på tappen på 2. halshvirvel behandles som oftest operativt. Tappen bliver sat sammen med en skrue
lavet af titanium, som anbringes ved en operation forfra på halsen.

fig4 afdu

Figur 4 - Røntgenbillede af brud på taphvirvel fikseret med titaniumskrue.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil man foretage en ope- ration gennem nakken, hvor første og anden halshvirvel låses sammen ved hjælp af et kabel og eventuelt et par skruer. Operationen suppleres med at sætte et stykke knogle ind mellem de to hvirvler for at de kan vokse sammen. Sidstnævnte operation anvendes også, hvis det drejer sig om et ledskred mellem første og anden hals- hvirvel. 

fig5 afd u 
Figur 5 - Sammenlåsning af 1. og 2. halshvirvel med kabel (A) og isætning af et knoglestykke (Ej. Fra Dichmann & Sonntag. Wire fixation for the cervical spine: Biomechanical principles and surgical techniques. BNI Quarterly 1993; 9 (4):11. Gengivet med tilladelse.

Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at medinddrage kraniet i den stivgørende operation. Der vil da blive anbragt to titaniumskinner, en i hver side, som fikseres til kraniet og de øverste halshvirvler ved hjælp af skruer.

fig6 afd u

 

 


Figur 6. Tegning af 2 titaniumskinner fikseret til kraniet.

Undersøgelser
Valg af behandling afhænger af hvor og hvorledes i hviv- lerne bruddet eller ledskredet finder sted. Det kan derfor være nødvendigt at foretage flere røntgen- og skannings-undersøgelser. )

Ved en røntgenundersøgelse tages altid mindst to røntgenbilleder, et fra siden og et forfra. Der kan desuden suppleres med billeder optaget med en skrå stråleretning.

En almindelig røntgenundersøgelse er en enkel og patientvenlig undersøgelse, som giver mange værdifulde oplysninger, og den er ofte tilstrækkelig til at afgøre be- handlingen.

Almindelige røntgenundersøgelser giver imidlertid ikke oplysninger om en påvirkning af muskler, nerver og an- dre bløddele i halsen, og der kan derfor være behov for yderligere undersøgelser.

Cervikal myelografi
Ved at sprøjte lidt jodholdig væske (kontrastvæske) ind omkring nerverne i rygkanalen kan man ved en rønt- genundersøgelse få fremstillet et skyggebillede af ner- verne og rygmarven. Herved kan man se, om nerverne er påvirket af et eventuelt brud, ledskred eller discusprolaps.
Undersøgelsen kaldes cervikal myelografi og foregår på røntgenafdelingen. De bliver lejret på et røntgenleje. Lægen lægger lokalbedøvelse med en indsprøjtning på siden af halsen. Der føres herefter en nål ind mellem halshvirvlerne og der sprøjtes cirka 10 ml jodholdig væske ind i rygkanalen. Røntgenlejet vippes, så kontrastvæsken fordeles omkring nerverne, og der tages en række røntgenbilleder fra forskellige vinkler. Undersøgelsen varer cirka en halv time.

C7-skanning
Ved en speciel teknik kan røntgenrøret drejes omkring patienten og tage mange små billeder, som så ved en ma- tematisk bearbejdning kan fremstille detaljer vedrørende såvel knogler som bløddele. Undersøgelse kaldes en CT- skanning.

Undersøgelsen kan kombineres med en kontrastind- sprøjtning i rygkanalen som ovenfor nævnt. Undersø- gelsen kaldes da CT-myelografi.

Røntgenapparatet ligner lidt en stor vaskemaskine, hvor patienten ligger på et leje der automatisk kan køres ind i tromlen. Også denne undersøgelse varer cirka en halv time, lidt længere hvis der gives kontrast. 

 

MR -skanning
Enkelte gange kan det være nødvendigt at foretage en MR-skanning. Undersøgelsesapparatet ligner en CT-skanner, men der anvendes ikke røntgenstråler. I stedet bruges et magnetfelt der påvirkes af radiobølger. Der gives af og til kontrastvæske i en blodåre i armen.

Der er ingen bivirkninger efter undersøgelsen, men nogle patienter finder undersøgelsen ubehagelig, da ma- skinen larmer lidt og pladsforholdene er snævre. Patienterne må ikke have magnetisk metal i kroppen, pacemakere m.m., og det er således ikke alle patienter, der kan undersøges med en MR-skanner. Undersøgelsen varer cirka en time.

De nævnte undersøgelser har alle deres fordele og ulem- per, og valg af undersøgelsesform afhænger af sygdommens art. 

Indlæggelsen
I det følgende beskrives en indlæggelse til en planlagt operation.

Indlæggelsesdagen
På indlæggelsesdagen vil De møde en lang række fagper- soner, som vil informere og undersøge Dem. De blive modtaget af en sygeplejerske, som viser Dem til rette på afdelingen og informerer om seng, toilet-og badeforhold, telefon, opholdsrum etc. En sygeplejerske vil optage sygeplejejournal for at klarlægge behovet for pleje og even- tuelle sociale foranstaltninger i forbindelse med Deres indlæggelse og efter udskrivelsen. De bliver også infor- meret om specielle procedurer, f.eks. hårvask, i forbin- delse med den planlagte operation.

De bliver undersøgt af en læge fra afdelingen, som også skriver journal, og senere kommer der en læge fra narkoseafdelingen for at informere om forholdsregler i forbindelse med bedøvelsen ved operationen. De vil desuden få taget blodprøver af en bioanalytiker, og endelig kom- mer den kirurg, der skal foretage operationen, og taler med Dem. Endvidere vil fysioterapeuten informere Dem om hvilestillinger, og hvordan De skal komme ud af sengen efter operation (se bagest i pjecen). Når disse un- dersøgelser og tilsyn har fundet sted, er De velkommen til at bruge resten af dagen som De har lyst.

Forebyggelse af infektion
For at forebygge infektion i operationssåret, skal De aftenen før operationen tage et bad, hvor De vasker hele
kroppen i en desinficerende sæbe. Efter badet skal De have rent hospitalstøj på, og De kommer ligeledes i en ren seng. Hvis De skal opereres bagfra, skal De også vaske hår i desinficerende sæbe. Det skal gøres to gange, og håret skal tørres ind imellem. Hvis De foretrækker det, kan den ene hårvask foretages om morgenen på selve operationsdagen i forbindelse med et almindeligt bad. Efter badet skal De atter skifte til rent hospitalstøj.
De vil få tilbudt hjælp og vejledning til den desinficerende vask.

Faste
Det er nødvendigt at faste inden operationen, så De må ikke spise noget som helst efter kl. 24, ligesom rygning efter midnat ikke er tilladt. Dog må De drikke vand eller saft indtil kl. 6 på operationsdagen.

Operationsdagen
Operationen er planlagt til at foregå dagen efter Deres indlæggelse. Da afdelingen modtager akutte patienter kan det ske, at Deres operation må aflyses. Vi vil da bestræbe os på, at operationen gennemføres så hurtigt som muligt, men det er ikke sikkert at dette kan ske allerede dagen efter.

Om morgenen vil De få udleveret operationstøj. Hvis De har lyst, er De velkommen til at tage et almindeligt bad. De må ikke medbringe smykker til operationsgan- gen, ligesom neglelak, make-up o.lign. skal være fjernet.  De opfordres til at få låst Deres eventuelle værdigenstande ind. De vil få beroligende medicin i god tid inden en service assistent kører Dem tiloperationsgangen.


Bedøvelse og drop
På operationsgangen modtages De af operationsperso- nale og narkosepersonale. Hvis De har uafklarede spørgsmål til operationen eller ønsker at tale med den læge, som skal operere Dem, er det muligt.
De lejres så behageligt som muligt på operationslejet, hvorefter De af narkosepersonalet får anlagt et drop til medicin samt påsat elektroder til overvågning af hjerte- rytme, puls og vejrtrækning. Herefter bedøves De langsomt ved at man sprøjter sovemedicin ind i Deres drop. Når De er bedøvet anlægges yderligere drop og eventuelt et kateter i blæren, hvis der er behov for det.

Opvågning
Når operationen er afsluttet, vækkes De på operationsstuen, flyttes tilbage i Deres seng og køres til opvågningsafsnittet på Afdeling U2. Her bliver De nøje observeret, indtil De er helt vågen. Den sygeplejerske, som har været med til at bedøve Dem, vil følge Dem op til Afdeling U2 og informerer opvågningssygeplejersken om, hvordan operationen er forløbet.
I det første døgn efter operationen har De et drop i hånden til væske og medicinindgift. De fleste patienter har desuden et dræn under huden i operationssåret.
På opvågningsafsnittet vil De blive tilkoblet overvågningsudstyr, så sygeplejersken via en skærm kan overvåge bl.a. blodtryk og puls.

Sygeplejersken observerer jævnligt, hvordan De vågner, af bedøvelsen. Det foregår ved, at De f.eks. bliver bedt om at løfte hovedet fra puden. Deres nervesystem bliver
ligeledes observeret, bl.a. ved at De bliver bedt om at bevæge arme og ben.

Der kan være forbigående gener efter narkosen i form af kvalme og opkastninger, begge dele kan behandles med medicin, - enten i det drop, De har fået lagt før operationen, eller som stikpiller. Forbindingen over såret tilses hyppigt.

Der er altid en sygeplejerske på stuen. De kan således hurtigt få medicin, hvis De har behov for det, eller stille spørgsmål, hvis der er noget, De er i tvivl om.
Når De er helt vågen, må De få noget at spise og drikke. Hvis De er blevet opereret forfra på halsen anbefales det, at De kun indtager koldt flydende mad på operationsda- gen. Efter cirka to-fire timer, bliver De kørt tilbage til Deres stue på Afdeling Ul. Hvis De er frisk nok efter operationen, må De gerne komme op i kort tid samme dag, dog kun sammen med personalet.

Operation og smerter
Vi tilstræber, at De som følge af operationen får mindst - mulig smerte og ubehag. Det opnås bedst ved at forebygge smerter, da det er lettere at holde smerter væk end at fjerne smerter. En god smerte behandling er ligeledes vigtig, fordi De helst skal ud af sengen allerede den dag, De er blevet opereret.

Før operationen får De en pille, som lindrer smerter i hud, muskler og knogler. Under operationen får De smertelindrende medicin, og der lægges samtidig en lo- kalbedøvelse omkring såret. Efter operationen gives fo- rebyggende smertebehandling som piller og/eller ind- sprøjtning. 

fig8 afd u 

Figur 8 - Billede af smertelineal
Smertelineal. Grafik og Klinisk Foto, OUH

Som smertestillende medicin anvendes bl.a. morfin. Desuden kan ispakninger virke smertelindrende i dagene efter operationen.

Måling af smerter
Smerteintensitenten kan måles på en smerteskala, som er en lineal med tallene fra O til 10. Hvis De er fuldstændig smertefri og ikke har ubehag, har De smerten O. Hvis De får smerter og disse forværres, bevæger De Dem op af smerteskalaen. Har De uudholdelige smerter, har De smerten 10.

Sygeplejersken vil jævnligt spørge om De har smerter, men det er samtidig vigtigt, at De selv siger til sygeplejersken, hvis De har ondt. Ved at fortælle sygeplejersken, hvilket tal De vil give Deres smerter, både når De ligger stille og slapper af, og når De hoster eller bevæger
Dem, får sygeplejersken mulighed for at give Dem en god smerte behandling efter operationen.

Narkose, sengeleje og den smertestillende medicin kan give problemer med forstoppelse. De vil derfor blive tilbudt et mildt afføringsmiddel.

1. dag efter operationen
Dagen efter operationen vil væskedroppet i armen og drænet under operationssåret blive fjernet. Såret vaskes med desmhcerende sæbe. Er der ikke yderligere blødning, er det ikke nødvendigt med en ny forbinding.
Herefter er der ikke nogen specielle forholdsregler med I hensyn til Deres operationssår.

For at forebygge lungebetændelse, blodpropper og lignende, er det vigtigt, at De hurtigt kommer op efter operationen. De vil blive hjulpet hermed af personalet.
De kan hurtigt blive træt efter operationen, og De tilrådes hellere at være oppe i flere korte perioder vekslende med hvilepauser, end at være oppe i en lang periode.

Hvis der ved operationen er taget knogle fra hoftekammen, kan der være smerter herfra. Det kan være årsag til, at Deres bevægelser hæmmes, og det kan blive nødvendigt med en krykkestok, som aflaster hoften.
Efter operationen vil De have en stiv halskrave på, indtil De er helt vågen. Herefter skal halskraven anvendes, når De er oppegående, men De behøver ikke at have den på, når De ligger vågen på ryggen i sengen. Når De lægger Dem til at sove, skal De anvende halskraven igen.
Halskraven kan eventuelt blive individuelt tilrettet af 
bandagisten under indlæggelsen. Halskraven skal anvendes i seks til tolv uger afhængig af operationstypen.

Fysioterapeuten vil tilse Dem, og tale med Dem om eventuelt særlige begrænsninger. Generelt gælder det, at De skal undgå at lave pludselige eller hurtige bevægelser. Begrænsningerne gælder i fire uger.

2 - 4. dag efter operationen
Deres smerte behandling vil. blive reguleret og De skal i samarbejde med fysioterapeuten og det øvrige personale fortsætte med at komme op af sengen. Der vil blive taget et røntgenbillede for at kontrollere operationsresultatet. De kommer hjem, så snart De ønsker det, og Deres tilstand i øvrigt tillader det.

Efter udskrivelsen er der normalt ikke behov for fysioterapeutisk efterbehandling, men De kan efter indivi
duel vurdering eventuelt henvises til fysioterapi på Deres lokale sygehus.

For at undgå gener eller smerter som følge af muskelspændinger og eventuel uhensigtsmæssig kropsholdning, vil fysioterapeuten instruere Dem i et hjemmetræningsprogram inden udskrivelsen. Det anbefales at udføre øvelserne en gang dagligt.

Når tråden skal fjernes
I nogen tilfælde vil De blive syet under huden, så der I ikke er nogen sting der skal fjernes. Hvis huden er lukket med sting, skal de fjernes på halsen på 6. dagen, og i nakken/hoften på 10. dagen. Det sker som hovedregel hos Deres egen læge.

Kontrol
De vil blive indkaldt til kontrol hos operatøren cirka seks og tolv uger efter operationen. I forbindelse med den ambulante kontrol vil der blive foretaget nye røntgen undersøgelser. Det kan eventuelt arrangeres, at røntenundersøgelserne udføres på Deres lokale sygehus, inden De skal møde til kontrol på neurokirurgisk afdeling.

Hvis De behandles med en Halovest, skal De møde til ambulant kontrol og soignering af vesten en gang om ugen. Der henvises til den specielle pjece herom.

Resultat af behandlingen
Valget af en behandlingsform frem for en anden afhænger af sygdommens art og udbredelse vurderet ud fra de
foretagne undersøgelser. Desuden er også den enkelte patients øvrige tilstand vigtig. Den behandling der skønnes bedst for den enkelte patient vil blive valgt, og patienter med samme sygdom kan således godt blive behandlet forskelligt.

Alligevel vil det af og til kunne ske at en behandling svigter og der må eventuelt foretages ny operation.
Langt de fleste patienter opnår dog det ønskede resultat ved den primært valgte behandling.

Komplikationer
I det første døgn efter operationen kan der ses en blodansamling i såret, som det kan blive nødvendigt at udtømme ved en ny operation. I ganske få tilfælde optræder infektion i såret. Det kan medføre, at såret må åbnes ved endnu en operation og betændelsen tømmes ud. Såret skal da renses dagligt, mens det vokser sammen fra bunden, dog kan man i sjældne tilfælde efter et par dage sy det sammen igen.

I Ved operation forfra på halsen kan en nerve til stemmebåndene påvirkes, og det kan medføre hæshed. Som oftest vil dette foretage sig i løbet af et par uger, men kan i sjældne tilfælde være permanent.

Ved alle operationer på halsen og nakken kan der indtræde en meget alvorlig, men heldigvis meget sjælden komplikation i form af en læsion af rygmarven. Det sker i under 1 procent af tilfældene. Læsionen kan medføre en fuldstændig lammelse i såvel arme som ben, og i sin yderste konsekvens at man ikke overlever operationen.


Hvis der tages knoglevæv fra hoftekammen, kan nogle patienter opleve smerter herfra i flere uger efter operationen, og nogle udvikler permanente gener.
Som følge af et eventuelt længerevarende sengeleje i forbindelse med behandlingen kan nogle patienter få årebetændelse i benene. For at forebygge dette vil patienter i risiko herfor blive sat i medicinsk blodfortyndende behandling og få støttestrømper under sengelejet.
Enhver form for behandling indebærer risiko for komplikationer, og man kan også opleve andre komplikationer end de nævnte, som er de hyppigste. Risikoen for at pådrage sig en alvorlig komplikation er dog lille.

Sygemelding
De skal regne med at være sygemeldt i cirka fire-seks uger efter operationen. Selvom De fortsat skal bruge halskrave, er det dog ikke en hindring for, at De genoptager Deres arbejde. De skal undgå at dreje hovedet i den første måned efter operationen og må derfor i den periode ikke køre bil.

Efter den første måned må De gerne begynde at genoptage almindelige aktiviteter som cykling, svømning , (bedst kun rygsvømning) samt køre bil. Efter cirka tre måneder skulle fuld stabilitet være opnået, og der er herefter ikke nogen restriktioner i Deres aktiviteter.

Hvilestillinger
Efter operationen må De ligge på ryggen og på siden. De kan ikke ligge på maven.


Rygliggende:
De kan eventuelt lægge en større eller mindre pude under knæene.



Sideliggende:
De kan eventuelt lægge en pude mellem knæene for at modvirke vrid af ryggen samt en pude til at støtte ryggen.



De skal tilstræbe, at hovedet ligger lige i forlængelse af kroppen for at undgå vrid i nakken.

Ud af sengen
Første gang De skal ud af sengen efter operationen, vil De blive hjulpet af personalet. Her anbefales det, at de anvender albueteknikken.


Alubueteknik:

. lig på siden
. hold ryggen lige og kom op at sidde ved at skubbe fra med albue og hænder og samtidig svinge benene ud over sengekanten


 Når De skal op i seng, anvend da albueteknikken i omvendt rækkefølge. 


Siden er sidst opdateret: 04-10-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring