Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ledende radiograf Anne-Grethe Mortensen går på pension

Anne-Grethe Mortensen ledende radiograf

Ledende radiograf for Radiologisk Afdeling i Svendborg, Anne-Grethe Mortensen, går på pension den 1. januar 2020.

Anne-Grethe Mortensen har arbejdet inden for radiologien i 46 år på flere forskellige hospitaler og afdelinger, de sidste godt 10 år som leder af Radiologisk Afdeling i Svendborg.

- Anne-Grethe Mortensen er kendt for ordentlighed i alt, hvad hun foretager sig. Hun og medarbejderne har etableret et virkeligt godt samarbejde med de øvrige afdelinger, og samtidig er afdelingen utrolig velindrettet, hvilket både gavner patienter og medarbejdere. Hun har sørget for, at alle afdelingens driftsparametre er på plads og samtidig bidraget positivt til afdelingsledelserne fælles tværgående samarbejde. Inden vi overlader Anne-Grethe til pensionens forhåbentlig mange glæder, vil jeg gerne takke for en fantastisk indsats gennem årene, lyder det fra Peder Jest, lægelig direktør.

En rejse fra mørkekamre til total digitalisering

- Med de mange år i Radiologien har jeg været på en eventyrlig rejse fra mørkekamrene og fremkaldervæskernes tid til nu, med den totale digitalisering. Ledelsesdisciplinen har fra første færd haft min store interesse – og her er forandringen nok mindre for mit vedkommende. Medarbejderinddragelse, respekt og en ordentlig kommunikation med patienter som medarbejdere går aldrig af mode. Mine 17 år på OUH, Svendborg Sygehus har været fantastiske, fortæller Anne-Grethe Mortensen, ledende radiograf.

Processen med at finde en ny ledende radiograftil Radiologisk Afdeling i Svendborgbliver sat i gang snarest muligt, og vedkommende forventes at kunne tiltræde i starten af det nye år.​


Siden er sidst opdateret: 10-09-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring