Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Anmeldelse

Du afgør selv, om voldtægten eller det seksuelle overgreb skal anmeldes til politiet. Ved anmeldelse er det vigtigt, at den sker så hurtigt som muligt efter overgrebet, så politiet har bedst mulighed for at sikre eventuelle beviser fra gerningssted og gerningsmand.

Efter anmeldelse kommer politiet hurtigt til det sted, hvor du opholder dig. Der foretages en kort afhøring om overgrebets art, gerningssted og lignende, og politiet sørger herefter for, at du bringes til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre. På Centret orienteres en sygeplejerske kort om situationen, og hvis politiet og du ønsker det, vil en læge foretage en retsmedicinsk undersøgelse med henblik på beskrivelse af skader og sikring af spor. Herefter vil politiet gerne foretage en mere grundig afhøring. Denne kan foregå på Center for Voldtægtsofre eller på politistationen. Ved anmeldelse kan du under afhøringen få gratis advokatbistand.

Hvis du ikke umiddelbart har valgt at anmelde det seksuelle overgrab eller voldtægten, men ønsker at gøre dette efterfølgende, kan Centret for Voldtægtsofre også være behjælpelig hermed.


Siden er sidst opdateret: 22-07-2019 af Odense Universitetshospital.