Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilAlmen praksis og OUHpilOUH PraksisNYTpilBedre patientforløb i Lægevagten for patienter med mistanke om knoglebrud

Bedre patientforløb i Lægevagten for patienter med mistanke om knoglebrud

OUH Praksisnyt nr 2_FAM

 

 

Et udviklingsarbejde mellem praksiskoordinatorer, Lægevagten, Radiologisk afdeling i Odense og Svendborg samt FAM i Odense har vist sig bæredygtig.

Lægevagten rettede i slutningen af 2017 henvendelse til Direktionen på OUH, fordi de fandt det utilfredsstillende for såvel patienter som læger, at det ikke var muligt at få beskrevet røntgenbilleder af patienter med henblik på verificering af evt. fraktur i vagttiden. Patienter, hvor der var mistanke om fraktur, var henvist til fuldt forløb i Skadestuen i Odense og oplevede uhensigtsmæssige ventetider og sektorovergang.

 

Efter dialog og en kort pilottest af en ny ordning, der gav Lægevagten mulighed for at henvise til Radiologisk afdeling, hvor vagthavende radiologer i Odense og Svendborg samt beskrivende radiografer i aften- og weekendvagt kunne beskrive røntgenbillederne umiddelbart efter og returnere svaret til Lægevagten, så der kunne henvises direkte til relevant behandling, blev ordningen 1.1.2018 gjort permanent.

FAM´s i forvejen eksisterende ”Brobygger” indgik som bindeled mellem Radiologisk afdeling og Lægevagten.

 

Ordningen har nu fungeret i 1 år og er blevet evalueret.

 

Vagtlægerne fandt ordningen meget tilfredsstillende og kunne oplyse, at der i 2018 blev sendt 3-4 henvisninger / døgn. Vagtlægerne fik radiologisk beskrivelse efter ¼ - ¾ time, og 27 % af patienterne viste sig at have en fraktur og blev således henvist til et videre forløb i FAM. De øvrige kunne afsluttes af lægevagten.

 

FAM var ligeledes tilfredse med ordingen, som muligvis har bidraget til det færre antal kontakter, som afdelingen har oplevet i 2018. De beskrivende radiografer anvender endvidere deres overskydende arbejdskapacitet i vagterne til at beskrive andre ukomplicerede frakturer, som behandlersygeplejersker i FAM kan behandle og afslutte uden ventetid. Desuden er der aftalt fast-track forløb for nogle patienter til røntgen af fodled og håndled, hvor patienten kan afsluttes af beskrivende radiograf, hvis der ikke er brud eller behov for anden behandling.

 

Radiologisk afdeling glædede sig over, at de beskrivende radiografer i vagterne udnyttede tiden til at beskrive andre forløb og derigennem optimere behandlingsforløbet for andre end de primært tiltænkte for ordningen.

 

Kontaktoplysninger

 

Ledende overlæg Michael Hansen Nord

FAM

Michael.Hansen-Nord@rsyd.dk - 6541 2673

 

Overradiograf Lene Tarp

Radiologisk Afdeling

Lene.Tarp@rsyd.dk - 6541 2178

 

Praksiskonsulent Cees Stavenuiter

ceesstavenuiter@hotmail.com -

 

 

Jette Kraght Larsen

  


Siden er sidst opdateret: 04-04-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring