Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Gastronom med speciale i smørrebrød og catering

caterelev
 
Gastronom med speciale i smørrebrød og catering
 

Kantinen og Patienthotellets køkken på OUH danner rammen for en lærerig elevplads med fart over feltet. Som elev her indgår du i den daglige tilberedning af mad til OUH's personale, mødeservice, patienter og pårørende. Der bespises ca. 1800 gæster hver dag. Der tilberedes både danske og internationale retter. Der serveres hver dag buffet med lune retter og salatbar. Derudover tilbydes sandwich, frokostboller, cafeprodukter, fastfood og anretninger til at tage med. Maden, bortset fra fastfood, er baseret på årstidens sunde og ernæringsrigtige råvarer.

 

I uddannelsen lærer du at producere varmt, lunt og koldt med grundmetodikkerne og arbejde hygiejnisk i køkkenet. Du lærer om indkøb, råvarehåndtering og anretning af mad både på tallerken og buffet, så den er indbydende, samt hvordan du betjener kunder.

 

Uddannelsen tager typisk to år og seks måneder, eksklusiv et grundforløb. Når du har bestået grundforløbsprøven og har følgende fag: informationsteknologi på F-niveau og naturfag på F-niveau, samt certifikater i almen fødevarehygiejne, førstehjælp på erhversuddannelserne og elementær brandbekæmpelse, kan du søge ne elevplads på OUH. Der ansættes elever efter behov.

Når du indgår en uddannelsesaftale, får du elevløn efter overenskomsten.


Opbygning af uddannelsen:

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Når du har indgået uddannelsesaftale, starter du i praktik. Der er tre skoleperioder, der afvikles på en erhvervsskole. Sidste skoleperiode afsluttes med en svendeprøve. De erhvervsskoler der ligger tættest på er Kold College og Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier.


Andre udfordringer:

Elever under 25 år har mulighed for at stille op til DM Skills for gastronom med speciale i smørrebrød og catering. Læs mere her.

Se flere informationer om uddannelsen via linkene i højre side.

 

 
Kontakt
 

 Klinisk Udvikling

Lise Lotte Sørensen UDA

Uddannelseskoordinator                                     
Lise Lotte Hjorth Sørensen
Mobil 2144 9985                       

  

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 21-03-2019 af Odense Universitetshospital.