Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ufrivillig vandladning

Urininkontinens

 

Visitation:
Patienter som lider af inkontinens skal henvises via egen læge eller fra praktiserende gynækolog. Herefter vil patienten blive indkaldt i Kontinensklinikken. Kontinensklinikken er et samarbejde mellem Urologisk- og Gynækologisk Afdeling.
I forbindelse med indkaldelsen til Kontinensklinikken får patienten tilsendt et spørgeskema samt et væske-/vandladningsskema, som man udfylder hjemmefra og medbringer til det første besøg i Kontinensklinikken.

Udredning:
Alle patienter laver ved første besøg i Kontinensklinikken et urinflow; det vil sige, at patienten skal møde med en fyldt blære og derefter lade vandet på et toilet, der opsamler og måler urinen. Efterfølgende vil blæren blive skannet for at se, om blæren er helt tømt for urin. Urinen vil også blive undersøgt for blod, sukker, protein og bakterier.
Patienten vil komme ind til en speciallæge, hvor der bliver foretaget en journaloptagelse.
Det medbragte spørgeskema og væske-/vandladningskema, inddrages som vigtige oplysninger i journaloptagelsen.
Der vil blive snakket om hensigtsmæssige væske-/vandladningsvaner.
Kvinder vil få foretaget en gynækologisk undersøgelse.

Inkontinens kan være et midlertidigt symptom, som skyldes for eksempel blærebetændelse, en polyp i blæren, forstoppelse, sygdomme andre steder i kroppen eller indtagelse af medicin.


De to mest almindelige typer af urininkontinens:

  1. Stress-inkontinens eller ”dryppen”, som blandt andet skyldes en svag bækkenbund. Stressinkontinens viser sig ved, at man er utæt for urin ved host, nys, latter, sportsudøvelse og lignende.
  2. Urge-inkontinens (trang-inkontinens) er ufrivillig vandladning, samtidig med stærk tissetrang. Urgeinkontinens kan blandt andet skyldes en overaktiv blære.

Ca. 1/3 del af patienterne har blandingsinkontinens, som er en kombination af stress- og urge-inkontinens.

Primær behandling:
Erfaringer viser, at man ved en ganske simple metoder kan kurere 70% af patienterne, eller behandle så patienten får en lettere hverdag med større livskvalitet.
Afhængig af hvilken type urininkontinens man har, får man forskellige behandlingsforløb. Nogle patienter har også gavn af at komme ved vores fysioterapeuter, der har en specialuddannelse til behandling af inkontinens.
Hvis kvinder er i overgangsalderen, vil de typisk have gavn af en medicinsk behandling med et lokalt hormontilskud til skeden.
Kvinder med urgeinkontinens kan herudover få en medicin, som hæmmer blæremusklen.
I forløbet skal der laves en blevejningstest over 24 timer. Det vil sige, at patienten hjemme i 24 timer vejer sine bind. Ud fra dette får man et indtryk af urinlækagens omfang.
En urodynamisk undersøgelse (blærefunktionsundersøgelse) kan mere specifikt vise, hvordan blæren fungerer under opfyldning og under vandladning. Afhængigt af resultatet fra undersøgelsen, vil man kunne tilbyde patienten forskellige behandlingsforløb.

Kirurgisk behandling for stress-inkontinens:
Hvis der er behov for yderlige behandling for stressinkontinens, vil der typisk blive tale om en operation. Der kan være en TVT-operation eller en injektionsbehandling (bulking).

En TVT-operation (TVT står for Tension Vaginal Tape) er en operation, hvor der i lokalbedøvelse lægges et støttebånd ind under urinrøret, så man bliver tæt, når man hoster, løfter, nyser og dyrker sport.

Som udgangspunkt vil operationen foregå i dagkirurgisk regi, dvs. at man kan regne med at komme hjem igen samme dag, som operationen er foretaget.

Efter operationen anbefaler vi sygemelding i ca. 14 dage.
Der vil være en opfølgende kontrol efter 3 måneder, enten ved fysisk fremmøde eller telefonisk.

Injektionsbehandling (bulking) består i, at man sprøjter gele ind under slimhinden i urinrøret. Behandlingen kan sammenlignes med en ”ny pakning i en vandhane”. Forløbet vil være som beskrevet under TVT-operation.

Kontakt:
Sådan sender du mail til os

 


Siden er sidst opdateret: 01-04-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring