Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

 

Cancer Vulvae

 

Visitation:
Patienter med kræft i de ydre kvindelige kønsorganer bliver henvist til Gynækologisk Afdeling D. Diagnosen er oftest forud stillet ved vævsprøver, der er taget af en speciallæge i gynækologi enten i en praksis eller på et sygehus.
Alle henvisninger bliver visiteret inden for et døgn. Patienterne bliver herefter indkaldt til undersøgelse/journaloptagelse i ambulatoriet på Gynækologisk Afdeling i løbet af maksimalt 14 dage. Ved visitationen bliver patienterne eventuelt henvist til supplerende undersøgelser.

Undersøgelser:
Ved første besøg i ambulatoriet optager vi en journal, og patienten bliver informeret om det forventede forløb. Der bliver udleveret skriftligt materiale om indlæggelse i afdelingen.
Alle patienter får foretaget en billedskanning (MR-skanning) af bækkenet og en røntgenundersøgelse af lungerne. Begge undersøgelserne bliver foretaget ambulant på Røntgenafdelingen.
En gynækologisk undersøgelse, som i nogle tilfælde bliver foretaget senere i fuld bedøvelse, danner sammen med de øvrige undersøgelser basis for vurderingen af sygdommens udbredelse og hermed for den videre behandlingsplan. Denne plan bliver lagt i forbindelse med besøget i ambulatoriet eller i forbindelse med den senere undersøgelse i fuld bedøvelse og meddeles inden udskrivelsen senere samme dag.

Behandling:
I tidlige stadier af sygdommen foretages kirurgisk behandling, hvorimod der ved de senere stadier bliver behandlet med stråler og kemoterapi på Onkologisk Afdeling R.

Ved en kirurgisk behandling fjernes en større eller mindre del af de ydre kønsorganer, afhængig af hvor stor svulsten er, og hvor den sidder; for eksempel i relation til klitoris, urinrørets udmunding, skedeindgangen eller endetarmsåbningen.

Formålet med operationen er at fjerne svulsten med omkringliggende væv i tilstrækkelig afstand til at sikre, at alle kræftceller er væk samt at afgøre, om sygdommen har spredt sig til lymfesystemet.

Operationen bliver foretaget enten i fuld bedøvelse eller i en såkaldt rygmarvsbedøvelse (epidural bedøvelse). I forbindelse med indgrebet bliver en eller flere lymfeknuder i lysken også fjernet for at sikre, at svulsten ikke har spredt sig til disse.
Der bliver anvendt en såkaldt Sentinel Node (skildvagtlymfeknude) teknik, som også er kendt ved for eksempelvis brystkræft og modermærkekræft.
Før operationen bliver der sprøjtet en meget lille mængde radioaktivt sporstof ind ved svulsten. Dette sporstof kan under operationen genfindes i de såkaldte skildvagtlymfeknuder. Ved at fjerne disse kan man ved den senere undersøgelse i mikroskop afgøre, om der er spredning af kræftsvulsten til lymfesystemet. Hermed undgår man en større operation med fjernelse af alle lymfeknuderne i lysken, og risikoen for bivirkninger efter operationen mindskes.

Sårene i lysken bliver lukket med små metalklips, mens såret i selve kønsorganerne bliver lukket med selvopløselig tråd.

Ved større indgreb er det almindeligt at have kateter i urinblæren i nogle dage efter operationen. Der bliver i forbindelse med operationen givet to slags antibiotika for at mindske risikoen for infektion.

Indlæggelsestiden i forbindelse med operationen er meget afhængig af operationens omfang og patientens alder og kan svinge mellem 2 og 8 dage. Ved den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse af det fjernede væv, bliver den nøjagtige udbredelse af sygdommen fastlagt. Dette er afgørende for, om en efterbehandling er nødvendig (strålebehandling/kemoterapi).

Efter udskrivelsen:
Metalklipsene i lyskesåret fjernes af egen læge 7-10 dage efter operationen. Vi anbefaler sygemelding i 4-6 uger, afhængigt af operationens størrelse.
Når mikroskopisvaret fra svulsten og lymfeknuderne foreligger, vil det blive besluttet, om der er behov for efterbehandling. Svaret foreligger 1-2 uger efter operationen.
Vi anbefaler brug af støttestrømper i op til 4-6 uger efter operationen for at hindre hævede ben og dannelse af blodpropper.
Det er normalt at have lidt udflåd/blødning fra sårene i et par uger efter operationen.
I de første 4 uger efter operationen bør man undgå at dyrke hård sport som badminton, tennis og lignende. Almindelig motion (løb, cykling, spadsereture og så videre) må genoptages, når man føler sig rask. Svømning må dog først genoptages, når såret er helet, og eventuel blødning er ophørt. Samleje bør undgås i 6 uger efter operationen.

Følger efter operationen:
Man kan efter operationen opretholde sit seksualliv. Ved større operationer, hvor for eksempel klitoris må fjernes, vil det selvfølgelig påvirke seksuallivet, afhængigt af indgrebets omfang. Dette vil lægen drøfte med dig inden operationen. Operationen kan også medføre, at man tisser ”skævt” eller med ”spredt stråle”. Endelig kan operationen medføre en tendens til hævelse i lysken samt af benet/benene. Dette kan afhjælpes med støttestrømper.


Kontakt:
Sådan sender du mail til os

 


Siden er sidst opdateret: 01-04-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring