Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Søvnklinikken

Sådan sender du mail til os

Telefon: 65 41 19 43 
J.B. Winsløws Vej 4,
indgang 17, stuen
Patienthotellet
5000 Odense C  

Søvnklinikken er en del af Neurologisk Ambulatorium N4. I Neurologisk Ambulatorium N4 modtager vi patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Søvnklinikken

I søvnklinikken modtager vi patienter til udredning og behandling for søvnbesvær. Det vil sige patienter, der har problemer med at falde i søvn, sove igennem eller vågne for tidligt.

Vi udreder og behandler også for neurologiske søvnforstyrelser som f.eks. hypersomni og narkolepsi. Det vil sige patienter, som sover for meget eller pludseligt falder  i søvn.

Derudover udreder vi patienter med parsomni dvs. søvngængeri, eller mistanke om natlige epileptiske anfald.

Patienter med smerter, psykiske lidelser eller fysisk årsag til søvnproblemer behandles ikke i Søvnklinikken ligesom der ikke udredes for søvnapnø dvs. søvnforstyrrelser som følge af problemer med vejrtrækning.

Behandlingen tager udgangspunkt i dig, og afhængigt af din søvnlidelse vil du få konsultation hos enten en læge eller en sygeplejerske.

Forberedelse til konsultation

Ved nogle typer af konsultationer vil du sammen med indkaldelsesbrevet få et spørgeskema med spørgsmål om dine symptomer og de problemer, du oplever i hverdagen.

Har du modtaget sådan et skema, bedes du udfylde det elektronisk eller printe det, og medbringe det når du møder i ambulatoriet.

Hvis du bruger en søvndagbog bedes du medbringe den. Hvis du ikke allerede er i gang må du meget gerne starte med at føre en søvndagbog før første konsultation.

Husk også at medbringe dit sundhedskort, når du har en aftale i klinikken.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i klinikken.

Forskning i afdelingen

Der foregår megen forskning og udvikling i afdelingen. Derfor kan du, afhængigt af dit sygdomsforløb, få tilbudt at deltage i studier eller forskning. Det er frivilligt, og du bestemmer selv, om du vil deltage.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.00.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.
Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 19 43.

Ønsker du at blive ringet op af en sygeplejerske, kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.

Ønsker du at tale med en af lægerne, kan det ske efter aftale med sygeplejerskerne.

Medbring venligst sundhedskort

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken/ambulatoriet.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside. 

Klinikkens ledere

Overlæge Christoph Beier
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen. Du kan også parkere gratis, når du har aftalt tid til medicinafhentning.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset, som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for at, dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.


Siden er sidst opdateret: 29-01-2020 af Odense Universitetshospital.