Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Neuromuskulær klinik

Sådan sender du mail til os

Telefon: 65 41 24 85 

J.B. Winsløws Vej 4,
indgang 1, 8. etage
Patienthotellet
5000 Odense C


Neuromuskulær Klinik er en del af Neurologisk Ambulatorium N4.  Neurologisk Ambulatorium N4 modtager patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Om klinikken

Vi modtager patienter til udredning og behandling af:

  • Sygdomme i muskler og nerver i arme og ben
  • Lidelser i rygmarvens nerveceller, der styrer musklerne

Behandlingen er individuel og gives med udgangspunkt i dit sygdomsforløb.

Behandlingen kan være symptomdæmpende eller sygdomslindrende.

Behandling eller Undersøgelse

Neuromuskulær Klinik er delt på to lokaliteter.

  • Stueetagen i højhuset (N4, indgang 17).
  • Patienthotellets 8. sal (N3, indgang 1).

Udredning og undersøgelser
Foregår hos lægerne i stueetagen N4. (Indgang17) En del af udredningen vil være samtaler og ved behov kan der f.eks. suppleres med nerve-, muskel og rygmarvsvæskeundersøgelse.

Behandlingen
Foregår på N3 på 8. sal i patienthotellet. (Indgang 1) Her behandler vi med medicin direkte i blodbanen.

Hjemmebehandling

Har du et vedvarende behov for behandling, vil du blive undervist i hjemmebehandling. Ved hjemmebehandling gives medicinen via en pumpe i huden. Patienter, der får hjemmebehandling, bliver fulgt med regelmæssige kontroller i ambulatoriet.

Forberedelse til konsultation

Før konsultationen vil du sammen med indkaldelsesbrevet modtage et spørgeskema, som du bedes udfylde inden konsultationen.

Vi vil gerne have, at du medbringer en opdateret medicinliste med anførsel af medicintidspunkter.

Husk også dit sundhedskort.

Har du spørgsmål til din sygdom eller dit behandlingsforløb, kan det være en god ide at skrive en huskeseddel før du møder.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i ambulatoriet.

Forskning i afdelingen

Der foregår megen forskning og udvikling i afdelingen. Derfor kan du, afhængig af dit sygdomsforløb, få tilbudt at deltage i studier eller forskning. Det er frivilligt, og du bestemmer selv, om du vil deltage.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.30.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.
Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 24 85.

Ønsker du at blive ringet op af en sygeplejerske, kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.
Ønsker du at tale med en læge, kan det ske efter aftale med sygeplejerskerne.

Medicinbestilling

Medicinbestilling kan ske ved telefonisk kontakt til afdelingens sekretær i klinikkens telefontid minimum 14 dage før det skal bruges. Medicinen hentes på nærmeste store sygehus.

Afhentningssted og tidspunkt finder du i sygehusapotekets pjece om udlevering af vederlagsfri medicin i Region Syddanmark. 

Klik her for at se pjecen

Medbring venligst en køletaske og sundhedskort når du henter medicin.

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken/ambulatoriet.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside.

Klinikkens ledere

Prof. Overlæge Søren Sindrup
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer
Social- og sundhedsassistenter
Studerende

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen. Du kan også parkere gratis, når du har aftalt tid til medicinafhentning.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.Kantine og indkøb

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for, at dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet. 




Siden er sidst opdateret: 14-02-2020 af Odense Universitetshospital.