Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Klinik for ALS og Motor Neuron Sygdomme

Sådan sender du mail til os

Telefon:  65 41 18 33

J. B. Winsløws Vej 4
Indgang 20, 8. sal
Højhuset
5000 Odense C 

Klinik for ALS og Motor Neuron Sygdomme er en del af Neurologisk Ambulatorium N3. Neurologisk Ambulatorium N3 modtager patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Om klinikken

Vi modtager patienter til udredning og behandling af
 

  • ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) 
  • Lidelser i den del af nervesystemet, som styrer bevægelserne. (Motor Neuron Sygdomme)


Behandlingen kan variere, og gives med udgangspunkt i dit personlige sygdomsforløb.

Behandlingen kan være symptomdæmpende eller sygdomslindrende.

Dine konsultationer i Klinikken vil enten være hos en læge eller en sygeplejerske.

Forberedelse til konsultation

Vi vil gerne have, at du medbringer en opdateret medicinliste med anførsel af medicintidspunkter.

Husk også at medbringe dit sundhedskort

Har du spørgsmål til din sygdom eller dit behandlingsforløb, kan det være en god ide at skrive en huskeseddel til konsultationen.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i klinikken.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.00.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.
Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 18 33.

Ønsker du at blive ringet op af en sygeplejerske, kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.

Ønsker du at tale med en læge, kan det ske efter aftale med sygeplejerskerne.

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken/ambulatoriet.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside.

Klinikkens ledere

Overlæge Claus Madsen
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer
Studerende og elever
Diætister

Eksterne samarbejdspartnere

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CFKV)
Respirationscenter Syd
Muskelsvindfonden
Palliativt team

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen. Du kan også parkere gratis, når du har aftalt tid til medicinafhentning.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset, som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for, at dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.


Siden er sidst opdateret: 13-05-2020 af Odense Universitetshospital.