Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilDirektionssekretariatetpilTil samarbejdspartnerepilNyhederpilDet nationale videncenter REHPA bliver selvstændigt center på OUH med Ann-Dorthe Zwisler i spidsen

Det nationale videncenter REHPA bliver selvstændigt center på OUH med Ann-Dorthe Zwisler i spidsen

Leder af REHPA

REHPA, det nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, er pr. 1. januar 2019 etableret som en selvstændig afdeling på OUH med professor Ann-Dorthe Zwisler som leder.

Da REHPA i 2015 blev dannet som Danmarks nationale videncenter for Rehabilitering og Palliation, blev centeret organisatorisk etableret som en del af Onkologisk Afdeling R på OUH. Men nu er videncenteret ved årsskiftet etablereret som en selvstændig afdeling på OUH.

- REHPA blev oprindelig tilknyttet Onkologisk Afdeling R på OUH, fordi vi i opstarten primært havde fokus på rehabilitering og palliation til kræftpatienter, og samarbejdet med afdelingen har været en uvurdelig støtte for os. Nu er det en del af den naturlige udvikling, at REHPA bliver et selvstændigt center på OUH, da vi ikke kun arbejder med kræftpatienter, men også patienter med lunge- og hjertekarsygdomme, neurodegenerative sygdomme samt fremskreden infektionssygdomme, fortæller videncenterets øverste leder, professor Ann-Dorthe Zwisler, som nu bliver afdelingsleder for Videncenteret på OUH.

Lægelig direktør på OUH, Kim Brixen, glæder sig til det fortsatte samarbejde:

- OUH er stolte over at have et nationalt videncenter, og den nye organisering som selvstændigt center understøtter den politiske ambition om, at palliation er rettet til alle mennesker med livstruende sygdom. REHPA bidrager både med særlig viden om rehabilitering og palliation, men også med vidensbaseret erfaring med udvikling af det nære sundhedsvæsen, og jeg er glad for at byde Ann-Dorthe Zwisler velkommen som leder af afdelingen, siger Kim Brixen.

 


Fakta om Ann-Dorthe Zwisler

  • Overlæge og leder af REHPA siden videncenteret start i 2015
  • Klinisk professor i rehabilitering og palliation
  • Speciallæge i kardiologi, Exam.art og ph.d
  • Som en del af stillingen ved REHPA er Ann-Dorthe tilknyttet til Holbæk Sygehus som kardiolog. Holbæk Sygehus huser REHPAs regionale kontor i Region Sjælland
  • Tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed, SDU gennem otte år bl.a. som overlæge og klinisk forskningslektor
  • Formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase fra 2013 til 2018
  • Privat: Født i 1965, gift med Jesper Zwisler, kommunaldirektør i Herlev Kommune, har to børn og er bosat i Hvalsø på Sjælland

Læs mere om Ann-Dorthe Zwisler


Om REHPA
REHPA er Danmarks nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation.Som nationalt videncenter er det REHPAs opgave at samle, skabe og dele viden om rehabilitering og palliation til gavn for danskere med livstruende sygdom.

REHPA udvikler og gennemfører derfor aktiviteter i rehabiliterende og palliativ praksis, bl.a. ved REHPA-ophold, som er rehabilitering målrettet forskellige patientgrupper med livstuende sygdom.

Videncenteret har hospitalstilknytning til OUH og universitetstilknytning til Klinisk Institut på SDU. REHPA har hovedadresse på Nyborg Sygehus og har derudover kontorer i alle landets regioner.

REHPA har 56 ansatte og ledelsen består af en ledergruppe med professor Ann-Dorthe Zwisler i spidsen. 
Læs mere på www.rehpa.dk

 


Siden er sidst opdateret: 10-01-2019 af Odense Universitetshospital.