Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilKlinisk UdviklingpilOm afdelingenpilNyt fra afdelingenpilOUH ansætter ny stabschef fra Sundheds- og Ældreministeriet

OUH ansætter ny stabschef fra Sundheds- og Ældreministeriet

Portræt

Anna Skat Nielsen er ny stabschef for Klinisk Udvikling. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet, Center for Lægemidler og Internationale Forhold.

Anna Skat Nielsen tiltræder den 1. februar 2019 og får med sin nye stilling som overordnet opgave at videreudvikle arbejdet i regi af Klinisk Udvikling. Administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen ser frem til at byde den nye stabschef velkommen:

- Anna Skat Nielsen kender sundhedsvæsnet rigtig godt og med hende får OUH en ambitiøs leder, som har et skarpt øje for udviklingen og tendenser inden for sundhedsvæsenet. Hun har håndteret emner som f. eks innovation, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling på nationalt niveau, og jeg er sikker på, at vi kommer til at drage stor nytte af den erfaring her på OUH.

Det er Anna Skat Nielsens interesse for ledelse, udvikling og samarbejde på tværs af sektorer, som nu har ført hende til OUH.

- Jeg ser meget frem til at starte i min nye rolle som stabschef og til at bidrage til at sikre gode sammenhængende forløb for patienterne. I den sammenhæng er det en klar prioritet for mig at sikre følgeskab på tværs af institutioner, myndigheder og aktører. På de interne linjer bliver det en stor prioritet at udvikle Klinisk Udvikling i samspil med medarbejderne og ledelsesgruppen. Min ambitioner er høje både for det faglige miljø og for arbejdsmiljøet, lyder det fra Anna Skat Nielsen.

Forud sin stilling som kontorchef i Center for Lægemidler og Internationale Forhold har Anna Skat Nielsen bestridt flere stillinger i Sundheds- og Ældreministeriet, blandt andet som chefkonsulent. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Anna Skat Nielsen er 37 år, og bor sammen med sin kæreste i København.


Siden er sidst opdateret: 19-12-2018 af Odense Universitetshospital.