Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hovedpineklinikken

Sådan sender du mail til os

Telefon: 65 41 56 04 
J.B. Winsløws Vej 4,
indgang 1, 8. sal
Patienthotellet
5000 Odense

Hovedpineklinikken er en del af Neurologisk Ambulatorium N3. Neurologisk Ambulatorium N3 modtager patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Klinikken

Hovedpineklinikken modtager patienter til udredning og behandling for forskellige svære typer af hovedpine og migræne samt hovedpine, der er opstået som følge af en anden sygdom eller på anden baggrund.

Behandlingen af hovedpine er tværfaglig og foregår i et tæt samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Du vil derfor ofte få tider både ved læge og sygeplejerske.

Afhængig af din hovedpinelidelse vil du få tilbudt medicinsk behandling, som kan være forebyggende eller smertelindrende.

Hovedpine udredes og behandles ud fra nationale referenceprogrammer og behandlingsvejledninger.

Vi samarbejder med Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, Glostrup og anvender samme retningslinjer.

Du kan læse mere på Nationalt Videnscenter for Hovedpine, som har til formål at samle og formidle viden omkring hovedpine til sundhedspersonale, patienter og pårørende.

National Videnscenter for Hovedpine

Forberedelse til konsultation

Ved nogle typer af konsultationer vil du, sammen med indkaldelsesbrevet, få et spørgeskema med spørgsmål om dine symptomer og de problemer, du oplever i hverdagen.

Har du modtaget sådan et skema, bedes du udfylde det, og medbringe det, når du møder i ambulatoriet.

Det er meget vigtigt, at du udfylder og medbringer din hovedpinekalender til alle konsultationer i Klinikken

Vi vil gerne have, at du medbringer en opdateret medicinliste med anførsel af medicintidspunkter.

Husk også dit sundhedskort.

Har du spørgsmål til din sygdom eller dit behandlingsforløb, kan det være en god ide at skrive en huskeseddel, før du møder.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i klinikken.

Forskning i afdelingen

Der foregår megen forskning og udvikling i afdelingen. Derfor kan du, afhængig af dit sygdomsforløb, få tilbudt at deltage i studier eller forskning. Det er frivilligt, og du bestemmer selv, om du vil deltage.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.00.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.

Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 56 04.

Ønskes opringning af en sygeplejerske kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.

Receptfornyelse

Receptfornyelse af medicin udstedt i Hovedpineklinikken kan ske ved henvendelse til sekretær i klinikkens telefontid.

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken/ambulatoriet.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside.   

Klinikkens ledere

Overlæge Dagmar Beier
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer
Diætist
(Studerende og elever)

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen. Du kan også parkere gratis, når du har aftalt tid til medicinafhentning.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset, som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for, at dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.


Siden er sidst opdateret: 29-01-2020 af Odense Universitetshospital.