Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Neuroonkologisk klinik

Sådan sender du mail til os

Telefon: 65 41 56 04 
J.B. Winsløws Vej 4,
indgang 1, 8. sal
Patienthotellet
5000 Odense C 

Neuroonkologisk Klinik er en del af Neurologisk Ambulatorium N3. I Neurologisk Ambulatorium N3 modtager vi patienter med forskellige neurologiske sygdomme til ambulante konsultationer.

Klinikken

Neuroonkologisk Klinik modtager patienter i kontrolforløb med forskellige typer af primære hjernetumorer.

Alle patienter tilbydes individuelt tilrettelagte forløb for at kunne opspore eventuel vækst af tumor og håndtering af senfølger.

Patienter tilbydes kontrol og vurdering af behov for rehabilitering, socialrådgiver, støtte til egenomsorg og palliation.

Palliation handler om at lindre de lidelser og problemer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom.

Forberedelse til konsultation

Ved nogle typer af konsultationer vil du, sammen med indkaldelsesbrevet, få et spørgeskema med spørgsmål om dine symptomer og de problemer, du oplever i hverdagen.

Har du modtaget sådan et skema, bedes du udfylde det, og medbringe det, når du møder i ambulatoriet.

Vi vil gerne have, at du medbringer en opdateret medicinliste med anførsel af medicintidspunkter.

Husk også dit sundhedskort.

Har du spørgsmål til din sygdom eller dit behandlingsforløb, kan det være en god ide at skrive en huskeseddel, før du møder.

Samarbejdet med pårørende

Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte, de kan bidrage med, er meget værdifuld for din behandling. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med, når du har en aftale i klinikken.

Åbningstid

Hverdage kl. 08.00-15.30.

Telefontid

Telefonisk kontakt til klinikken sker gennem en sekretær.

Du kan ringe alle hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.00
på tlf.nr. 65 41 56 04.

Ønskes opringning af en sygeplejerske, kan det ske efter aftale med sekretæren på ovenstående tlf.nr.

Telefonisk kontakt med lægerne kan ske efter aftale med sygeplejerskerne.

Receptfornyelse

Receptfornyelse af medicin udstedt i Neuroonkologisk Klinik kan ske ved henvendelse til sekretær i klinikkens telefontid.

Transport til og fra klinikken

Har du behov for hjælp til transport, kan du få siddende patienttransport efter gældende regler.

Du skal selv bestille transporten på tlf. nr. 70113111.

Har du behov for liggende transport, skal dette bestilles af personalet i klinikken/ambulatoriet.

Kører du i egen bil, kan en del af transportudgiften refunderes efter gældende regler.

Ønsker du befordringsgodtgørelse, skal dette registreres elektronisk ved fremmøde i ambulatoriet.

Du kan læse om de gældende regler for patienttransport og tilskud til transportudgifter på Region Syddanmarks hjemmeside.   

Klinikkens ledere

Overlæge Dagmar Beier
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann
Ledende sekretær Helle Jørgensen
 

Personale tilknyttet klinikken

Læger
Sygeplejersker
Sekretærer
Studerende og elever
Socialrådgivere

 

Øvrige informationer

Parkering

Som patient parkerer du gratis på OUH (de første 24 timer). Pårørende skal betale i betalingszonen men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen. Du kan også parkere gratis, når du har aftalt tid til medicinafhentning.

Se mere om parkering her: Om parkering på OUH

Venteværelse

Der er kaffe, te og vand i venteværelset som frit kan benyttes af dig som patient og dine pårørende.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Ingen kode er påkrævet.

Kantine og indkøb

I stueetagen er der mulighed for, at dine pårørende kan købe mad og drikkevarer. Der er et cafeteria i forhallen samt café og spisesalon på Patienthotellet. Der er også et minimarked på gangen mellem de to højhuse. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 og i weekender fra kl. 08.00 til 20.00.

Rygning

Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner udenfor. Spørg personalet.

Alkohol

Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.


Siden er sidst opdateret: 29-01-2020 af Odense Universitetshospital.