Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilI Odense kommer hele familien i behandling når barnet lider af en funktionel lidelse

I Odense kommer hele familien i behandling når barnet lider af en funktionel lidelse

Sund Forskning nr. 6 2018 - funktionelle lidelser
Illustration: Mikkel Larris, SDU
 

Børn med funktionelle lidelser har blandt andet smerter i hoved og mave, er trætte eller får krampeanfald, men symptomerne kan ikke forklares med en kendt fysisk sygdom. På Odenses børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, kommer hele familien, som det eneste sted i landet, i terapi, når et barn lider af funktionelle lidelser.

-De lyver altså ikke, slår Ditte Roth Hulgaard fast, da hun bliver konfronteret med spørgsmålet, om børnene rent faktisk fejler noget, når de siger, de har ondt, selvom lægerne ikke kan finde en fysisk forklaring på deres symptomer.

Ditte er læge og forsker på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, og har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om familieterapi, som behandlingsform for børn og unge med funktionelle lidelser.

-Der er ingen tvivl om, at de her børn er syge; de har fysisk ondt, ligger i sengen og kan ikke hænge sammen. Også selvom begrebet ”funktionel lidelse” ikke formelt er en diagnose. 

Børn med funktionelle lidelser kan blive mistænkt eller beskyldt for at lyve eller selv finde på symptomerne. Nogle oplever også den holdning, at de bare skal tage sig sammen for at blive rask. Forældre kan også være bange for, at give barnet for meget opmærksomhed når symptomerne viser sig.

-Det kan være en voldsom belastning for familien, og ikke mindst barnet selv, både at være syg og samtidig ikke blive troet på, understreger Ditte Roth Hulgaard.

Grelle symptomer på smerte
Funktionelle lidelser er et begreb, som dækker over fysiske symptomer, som ikke kan beskrives og diagnosticeres med en kendt sygdom. Og selvom det er fysiske symptomer, som børnene oplever, blandt andet mavesmerter, ondt i hovedet, kramper, som ligner epileptiske anfald og en umådelige træthed, er det børne- og ungdomspsykiatrien de sværeste tilfælde henvises til, når de er blevet undersøgt på kryds og tværs på en almindelig børneafdeling, uden at der er fundet en fysisk forklaring på deres symptomer.

-Alle mennesker mærker deres krop. Det kan være hovedpine eller ømhed i nakken eller uoplagthed. Det er helt normalt at ens krop ”larmer”, men fælles for de børn vi får henvist her i børne- og ungdomspsykiatrien er, at de har så grelle symptomer, at de ikke kan leve en normal hverdag med skole, fritidsaktiviteter og kammerater, at symptomernes sværhedsgrad gør at de er syge. Børnene er naturligvis forinden udredt på en børneafdeling, så det er afklaret, at det ikke er fysisk sygdom, som giver dem smerterne, siger Ditte Roth Hulgaard.

Hendes forskning viser at familierne ofte synes at begrebet funktionelle lidelser er en dårlig betegnelse og at de savner en ”rigtig” diagnose. Det giver børnene og forældrene en følelse af, at de er i ingenmandsland, hvorimod en diagnose giver legitimitet, tilladelse til at være syg, en forklaring, og peger i retning af hvordan man bliver helbredt.

Fysisk eller psykisk
Vi har i vores kultur en lang tradition for at adskille fysisk og psykisk sygdom. Mange tænker derfor, at når lægerne ikke kan finde de fysiske forklaringer på, hvorfor barnet har ondt, så må det være psykisk betinget.

-Ved funktionelle lidelser giver det ikke mening at foretage denne skarpe adskillelse mellem krop og psyke. Funktionelle lidelser er multifaktorielle og når vi skal hjælpe et barn, er det nødvendigt at inddrage både biologiske, psykologiske, sociale, familiære og andre forhold, siger Ditte Roth Hulgaard.

Som det eneste sted i landet bruger Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense familieterapi, som behandlingsform til børn, som har funktionelle lidelser.

-Det påvirker hele familien, når et barn har en funktionel lidelse. Desuden kan der være dynamikker i familien, som fastholder sygdommen. Det handler helt grundlæggende om at få familien til blive en del af løsningen, i stedet for at se sig som en del af problemet, lyder det fra Ditte Roth Hulgaard, som i sin ph.d. har forsket i hvordan børn og forældre oplever familieterapi, som behandlingsform. 

Og netop dette helhedsperspektiv i form af en biologisk, psykologisk og social forståelse, som familieterapien anlægger, er noget, som både barn og forældre synes er meningsfuldt. Også selvom det kolliderer med den gængse forståelse af, at sygdom kun har én årsag. Når det på den anden side ikke lykkedes at få en fælles sygdomsforståelse mellem behandlere og familier, så kan familierne ikke altid se meningen med familieterapeutisk behandling.

Komme i gang med livet
Et familieterapiforløb varer cirka et halvt til et års tid. Der kan være skepsis i starten fra både barn og forældre; for hvorfor skal noget fysisk behandles som et psykisk tilfælde? Men når behandlingen er kommet i gang vises Ditte Roth Hulgaards forskning, at det kan opleves som brugbart for begge parter i forhold til at ændre nogle af de ting i familien, som fastholder barnets symptomer.

Familieterapien hjælper med at mindske barnets symptomer, så det får en bedre hverdag og et almindelig ungdomsliv.

-I terapien handler det om få familien at være refleksive omkring hvad der virker, og hvad der ikke virker i familien, og så få fremmet de gode mønstre. For det er helt sikkert, at de mønstre barnet er kommet ind i, ikke er gode. Vi siger ikke at alle symptomer skal væk, men det handler om, at de kan komme i gang med livet – og jo bedre hverdagsliv, jo færre symptomer, lyder det fra Ditte Roth Hulgaard.

Årsagen til funktionelle lidelser
Ifølge Ditte Roth Hulgaard får flere og flere børn og unge funktionelle lidelser. Og til spørgsmålet om det er fordi, at børn og unge svarer hun:

-Det giver aldrig mening at lede efter en enkel årsag til en funktionel lidelse, og børnenes historier kan være meget forskellige. For nogle børn og unge kan det have en betydning, at vi er så optaget af udvikling og succes hele tiden. Alle skal være gode til alt, og man skal hele tiden udvikle sig. Stilstand er ikke acceptabelt og det lægger et stort ansvar på unges skuldre. Vi skal passe på, at vi ikke får et samfund hvor sygdom er den eneste legitime grund til at melde sig ud af ræset. For børn med funktionelle lidelser er symptomerne kroppens måde at fortælle, noget er ”for meget”.

 

FAKTA

Forskningen i funktionelle lidelser hos både børn, unge og voksne er i en rivende udvikling, og den er langt fra afsluttet endnu. På hjemmesiden www.funktionellelidelser.dk kan du finde information, som er opdelt og målrettet både patienter, pårørende, forskere, behandlere og andre interesserede.

 


 
 MERE AT VIDE? 

 

Sund Forskning nr 6 2018 - Ditte Roth Hulgaard
 

Speciallæge i børne og ungdomspsykiatri Ditte Roth Hulgaard på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense ved Psykiatrien i Region Syddanmark og forsker på SDUs Kliniske Institut.
 

Mail

dhulgaard@health.sdu.dk

 

 

/Bolette Marie Kjær Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  


Siden er sidst opdateret: 18-12-2018 af Odense Universitetshospital.