Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Når alt er prøvet - uden held

Sund Forskning nr. 6 2018 - Morten Sodemann artikel

Indvandrermedicinsk klinik i Odense har siden starten for 10 år siden behandlet over 1700 patienter, som både har alvorlige sygdomme og komplekse problemer. Tre værktøjer: Problemlisten, livshistorien og genogrammet åbner for et langt bedre samarbejde om patienternes sygdom og sundhed. 

Flygtninge og indvandrere bliver tit fejlplaceret i sundhedsvæsenet. De får ikke en diagnose, får en forkert diagnose eller følger ikke deres behandling og ryger derfor ud og ind af sygehuset – uden at blive færdigbehandlede.

Sådan lyder det fra professor Morten Sodemann, der er professor i Indvandrermedicin på SDU.

-Patienterne føler sig ikke hørt og er utilfredse. Og i sundhedsvæsenet er vi sådan set også utilfredse med deres måde at håndtere sygdom på. Så det kunne jo være en win-win at finde ud af, om det kan gøres bedre, siger han.

Så da Morten Sodemann i 2008 fik mulighed for at åbne Indvandrermedicinsk Klinik På Odense Universitetshospital, besluttede han at finde ud af, hvad der egentlig går galt med disse svære patienter.

Klinikken lagde ud med at bede praktiserende læger i Odense om at henvise svære patienter til klinikken.    

- De tog os på ordet og sendte os nogle virkelig komplicerede sager. Kendetegnende for patienterne var, at de stadig var uafklarede, selv om de var vældig godt undersøgt. De havde fået skrevet 117 journaler på klassisk facon, de var blevet scannet 117 gange på klassisk facon, og de havde fået taget næsten alle de blodprøver man kan tage, siger Morten Sodemann og fortsætter:

-Den måde vi i sundhedsvæsenet plejer at snakke med patienter på, havde åbenbart ikke virket særlig godt, så derfor besluttede vi at spørge patienterne om, hvad det deres problemer var.

Tynget af andet end sygdom

Det resulterede i samtaler, som ikke blot handlede om sygdom og relationer til lægen, men også om økonomi, familie, opholdstilladelse, pas, krigen i Afghanistan, sprog m.m. Det blev ret tydeligt, at der var tale om patienter, som var tyngede af flere andre problemer end de sygdomme og symptomer, som praktiserende læge og hospitalslæger undersøgte og behandlede dem for.

-Når man går til en patient med det perspektiv, at du bliver nødt til at fortælle mig om dit liv og dine problemer, og du bliver sådan set også nødt til at hjælpe mig med en løsning, bliver det hurtigt klart, at der langt hen ad vejen er tale om almenmenneskelige problemstillinger: Det handler om penge, om relationer, om usikkerhed og utryghed, om pårørende, om læger, der ikke hører efter, og om patienten, der har svært ved at blive hørt i kommunen, siger Morten Sodemann.

Samtalerne med patienterne har fået Indvandrermedicinsk Klinik til at udvikle tre samtale-værktøjer, som det giver mere mening at tale ud fra end de journaler, som følger alle patienter i det danske sundhedsvæsen.

Problemlisten er et af dem, en anden er livshistorien og det tredje er genogrammet, som er en grafisk oversigt over familiens sociale relationer til hinanden.

Beskrivelse af netværk

-Genogrammet bruger vi faktisk en del tid på, for et er et godt samtaleredskab. Vi tegner og prøve at lave en beskrivelse af deres netværk. Og der er forbavsende mange, der ikke har nogen fortrolige, udover familien.

De er isolerede i deres eget minoritetsmiljø, fordi de har store helbredsmæssige udfordringer og måske er svære at være sammen med, siger Morten Sodemann.

Med brug af de tre værktøjer skabes et overblik over situationen og dermed mulighed for at tilrettelægge et forløb, der kan føre til, at patienterne afklares og bliver bedre til at håndtere deres sygdomme og følge behandlinger.

 Der er tale om forløb, som involverer samarbejde med andre afdelinger på sygehuset, praktiserende læge, kommunale myndigheder, familie m.m.  

- Vi betragter livshistorien og genogrammet som lige så vigtige diagnostiske redskaber som PET-scanning og blodprøver. Vi har med patienter at gøre, som gennem det offentlige system er blevet reduceret til en bunke problemer med diagnoser, en masse piller, en masse uro og støj.

Genskabelse af tidligere version

- Vores arbejde går ud på at genfinde deres styrke og ressourcer. Vi forsøger sammen med patienten at genskabe en tidligere version af dem, som de bedre kan leve med i Danmark, og det handler i høj grad om, at patienterne får tilstrækkeligt overskud til at begynde at tænke på, hvordan de var og hvad de drømte om, inden deres liv forandrede sig på grund af krig, traumer, sygdom m.m. siger Morten Sodemann.     

Over 1700 patienter er siden 2008 blevet behandlet på Indvandrermedicinsk Klinik, og evalueringer viser, at langt de fleste har brug for mindre hjælp fra sundhedsvæsenet, når de har været gennem et forløb på med Indvandrermedicinsk Klinik.

- Jeg må ærlig indrømme, at jeg – da vi startede for 10 år siden – slet ikke være klar over, at der var så mange patienter med så svære problemstillinger, og jeg kan sagtens forstå, at mine kolleger på andre afdelinger har givet op, siger Mortens Sodemann.

Han fremhæver klinikkens helhedsorienterede blik, som er godt at have i et sundhedsvæsen, der er blevet så specialiseret, at særlig sårbare patienter risikerer at blive glemt eller pendulere rundt i systemerne uden at blive afklarede om deres sygdom.

-Vi tager gerne på hjemmebesøg, følger patienten rundt til undersøgelser eller deltager i netværksmøder med kommunen. Det kan lyde tidskrævende, men vi sparer faktisk både patienternes og Sundhedsvæsenets tid, siger Morten Sodemann.   

 

FAKTA

Patienterne på Indvandrermedicinsk Klinik har vist, at der især er tre værktøjer, som de føler sig trygge ved: Problemlisten, livshistorien og familielisten.
 

Problemlisten

Problemlisten er et redskab til at forstå komplekse og sammenvævede helbredsproblemer blandt flygtninge. Fysiske symptomer er blandet sammen med økonomi, familiestridigheder, usikkerhed om familiemedlemmers skæbne og uklare forhold omkring opholdsgrundlag, og det påvirker patientens egenomsorg og livskvalitet. Problemlisten hjælper patienten med at rede problem-garnnøglet ud igen.

Livshistorien

Livshistorien tilbyder patienten en struktur og en betydningsramme, som patienterne har en vis kontrol over og er relativt trygge ved. Ved at foreslå den struktur inviterer lægen til, at patienten styrer sin fortælling, og at lægen er interesseret i at kende patientens baggrund og person. Livshistorien er en knagerække med kroge, hvor patienten og lægen kan hænge problemer og forklaringer.

Genogram

Genogrammet bruges til at forstå familiestruktur og dynamik. At tegne et genogram er ikke kun en af de bedste måder at indsamle vigtige personlige oplysninger på, men også en god måde fysisk at udvise menneskelig nysgerrighed på, at skabe tillidsforhold og at komme længere ind i patientens personlige og sygdomsmæssige fortællinger. Genogrammet er et samtaleredskab, der opbygges og tillægges mening sammen med patienten.

(Kilde: ”Sårbar? Det kan du selv være” Redaktion Morten Sodemann, 2018.)

 

 


 

 MERE AT VIDE? 

 

Sund Forskning nr. 6 2018 - Morten Sodemann

Professor i global sundhed og overlæge Morten Sodemann på SDU/OUHs Infektionsmedicinsk Afdeling Q
 

Mail

msodemann@health.sdu.dk

 

 

/Bente Dalgaard

 

 


Siden er sidst opdateret: 18-12-2018 af Odense Universitetshospital.