Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilDet bedste fra begge verdener - når samarbejde på tværs af regionen i akutmedicin giver bedre forskningsbetingelser til gavn for patienten

Det bedste fra begge verdener - når samarbejde på tværs af regionen i akutmedicin giver bedre forskningsbetingelser til gavn for patienten

Sund Forskning nr. 6 - Det bedste fra begge verdener

 

I Klinisk Instituts og Odense Universitetshospitals fælles forskningsstrategi ønsker man at styrke forskning, der foregår på et internationalt, nationalt og regionalt niveau. . Netop det regionale samarbejde har man  bl.a. sikret gennem fælles ansættelser på tværs af regionen med nogle af de øvrige sygehuse. Et af områderne er på akutmodtagelsen, hvor man med succes har etableret et sådant dobbelt ansættelsesforhold mellem Sydvestjysk Sygehus og OUH til gavn for patienten og forskningen.

- Jeg får det bedst fra begge verdener konstaterer professor i akutmedicin Mikkel Brabrand. Mikkel Brabrand er en af de forskere, som er med til at sikre et regionalt samarbejde inden for sundhedssektoren i Region Syddanmark. Han er nemlig ansat på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og på Odense Universitetshospitals Fælles Akutmodtagelse. Et setup som han er begejstret for. – I Odense er jeg ansat til at være en del af klinikken og i Esbjerg, hvor jeg var ansat først, har jeg fokus på forskning. Så jeg får begge input, som gør, at min forskning er tættere på den kliniske hverdag.

Risikovurdering i hele regionen

Mikkel Brabrands forskning har fokus på hurtigt og sikkert at kunne spotte både syge og raske patienter, der kommer ind akut. Formålet er hurtigt at kunne risikovurdere patienterne, således man er i stand til at forudsige den bedste behandling for patienten. Gennem det regionale samarbejde mellem de to sygehuse har han et bedre udgangspunkt; – Vi forsker i at finde tidlige tegn eller markører, der hurtigt kan være med til at identificere et sygdomsmønster for patienter. Gennem blodprøver, kliniske observationer eller sågar med varmefølsomme kameraer kan vi få vished, om patienten har nedsat cirkulation. Det er nemlig en markør på, at patienten er syg. I og med at jeg er ansat både i Odense og i Esbjerg, kan vi indsamle mere viden grundet en større – og bredere – gruppe af patienter. Det gør, at vores viden omkring patientens sygdomsforløb bliver meget mere detaljeret, end den ville have været, hvis jeg kun var ansat et sted.

Også på PhD niveau er der samarbejder, der er blevet affødt af den delte ansættelse; - Vi har i øjeblikket en fælles PhD studerende, som har fokus på End of Life. Projektet har fokus på, hvilke overvejelser og ønsker disse patienter har i den sidste tid. Denne PhD har samarbejde med både Geriatrisk Afdeling og den Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus.

Fordele ved regionalt samarbejde

135 kilometer er der fra Odense Universitetshospital til Sydvestjysk Sygehus. To sygehuse med to forskellige systemer.
 

Så da Mikkel Brabrand får spørgsmålet, om det ikke også kan være svært at være ansat i 2 organisationer, fortæller han; - Det er naturligvis altid interessant at navigere i 2 systemer og i 2 teams, men så længe man er åben og har forstående kollegaer og chefer, så går det. Men fordelene overstiger helt klart ulemperne, og jeg vil helt klart mene, at det er noget, som regionen bør have mere fokus på fremadrettet. Det åbner nemlig op for mange muligheder for regionen for at skabe de bedste forskningsbetingelser samt distribuering af den nyeste viden til flere hospitaler, så jeg kan helt klart anbefale det.

 


 

 MERE AT VIDE? 
 

Sund Forskning nr. 6 2018 - Mikkel Brabrand

Klinisk Professor og overlæge Mikkel Brabrand ved Odense Universitetshospitals Fælles Akutmodtagelse og SDU

Mail:

Mikkel.Brabrand@rsyd.dk

Telefon:

4073 6373

 

 

 

/Lene Hinnerup Hartmeyer


Siden er sidst opdateret: 18-12-2018 af Odense Universitetshospital.