Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

OUH støtter op om national organdonordag

Logo organdonationsdag 2017

Har du taget snakken om organdonation? Odenses borgere samt patienter, pårørende og andre gæster på Odense Universitetshospital kan i uge 41 blive klogere på, hvad det vil sige at være organdonor, og hvorfor der er behov for flere organdonorer i Danmark.

Erfarne sygeplejersker og læger fra OUH’s organdonationsteam vil torsdag den 11. oktober og fredag den 12. oktober være at finde i forhallen på Odense Universitetshospital fra klokken 10.00 til klokken 16.00, hvor de kan give svar på spørgsmål om organdonation.

Lørdag den 13. oktober vil man også kunne finde organdonationsteamet på gågaden i Odense.

Det sker alt sammen i regi af den nationale organdonationsdag lørdag den 13. oktober under overskriften ”Tag snakken om organdonation”. Læs mere på organdonor.dk

Hvordan tager jeg stilling?
Du kan tilkendegive din holdning til organdonation på tre lige juridisk gyldige måder:

  • Du kan registrere din holdning i donorregistret
  • Du kan udfylde et donorkort, og bære det på dig
  • Du kan fortælle din familie om din holdning til organdonation.

 


 


Siden er sidst opdateret: 11-10-2018 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring