Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilNyhederpil44.000 danskere har taget dem: Vi er nødt til at forstå, hvad det gør ved kroppen

44.000 danskere har taget dem: Vi er nødt til at forstå, hvad det gør ved kroppen

Professor Jan Frystyk, Endokrionologisk

Op mod 44.000 danskere har på et tidspunkt taget anabolske steroider for at ændre deres krop. Enten som fitness-udøvere eller transkønnede, der ønsker at ændre deres kvindekrop til en mandekrop. Men hvad gør de mandlige kønshormoner ved kroppen – og kroppens sundhed på sigt? Og hvordan kan vi bedst håndtere det? Det vil de nu finde ud af på det nye frontlinjecenter Klinik for kropsidentitet på OUH.

- Internettet og de åbne grænser betyder, at flere og flere har mulighed for at købe mandlige kønshormoner. Det giver dem muligheden for at bruge mandlige kønshormoner til at tilpasse deres krop til det, de ønsker. Men som det er i dag, er vores sundhedsvæsen slet ikke rustet til at behandle de her danskere, hvis deres forbrug af hormoner får følger. Vi ved nemlig ikke nok om, hvad hormonerne kan gøre ved kroppen. Vi har heller ikke mange tilbud til dem, der ønsker at skifte køn fra kvinde til mand, fortæller Jan Frystyk, som er professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling M på OUH.

Han står i spidsen for OUH’s nye frontlinjecenter Klinik for kropsidentitet, hvor de vil forske i konsekvenserne af at tage mandlige kønshormoner.

- Målet er, at forskningen her ikke kun skal gøre os klogere på, hvad de mandlige kønshormoner gør ved kroppen. Det skal gerne resultere i, at vi på OUH kan tilbyde den højt specialiserede hjælp og behandling, som de her grupper af danskere simpelthen ikke kan få i dag, forklarer Jan Frystyk.

Hvornår er der en risiko – og er den for livet?
På Klinik for kropsidentitet er første vigtige skridt at blive klogere på, hvad et forbrug af mandlige kønshormoner kan gøre ved kroppens sundhed – og dermed også for risikoen for følgevirkninger, som måske kan påvirke kroppen resten af livet.

- Vi ved, at der er en øget risiko for at blive infertil eller udvikle hjertekarsygdom. Men vi ved ikke helt præcist, hvordan og hvor meget steroiderne påvirker kroppen – og hvornår forbruget giver en reel risiko, forklarer Jan Frystyk.

- For eksempel ved vi ikke med sikkerhed om kroppen får en permanent sårbarhed, fordi hormonerne skubber til processer i forhold til aldring eller sygdomme. Hvis det er tilfældet, er vi jo nødt til at forebygge og være opmærksom på tidlige tegn på udvikling af hjertekarsygdom, selv mange år efter man har indtaget anabolske steroider, fortsætter Jan Frystyk.

Han håber, at forskningen dermed kan klæde sundhedspersonalet bedre på til at hjælpe både de mange danskere, der har haft et forbrug af steroider, men også de transkønnede, der ønsker at skifte køn fra kvinde til mand.

- Som for eksempel læge vil du ikke kunne undgå at møde patienter, der på et tidspunkt har haft et forbrug af steroider. Derfor vil vi gerne kunne uddanne bl.a. lægerne til at se og afhjælpe de ekstra helbredsmæssige udfordringer. Og så er det ikke mindst relevant for de transkønnede, der ønsker at skifte køn fra kvinde til mand. Dér vil vi gerne lære, hvordan man bedst muligt behandler dem med færrest mulige bivirkninger, siger Jan Frystyk.

Samtidig mener han, at forskningen på Klinik for kropsidentitet også kan bidrage med endnu større perspektiver, end udfordringen ved et forbrug af mandlige kønshormoner.

- Vi får faktisk også en unik mulighed for at opdage, om kønshormonerne er med til at styre blandt andet vores aldring. Vi vil derfor også oprette en biobank med DNA-prøver fra studiet her, så vi senere kan analysere, hvordan hormonerne påvirker vores gener, siger Jan Frystyk.

 


Fakta
På Klinik for kropsidentitet vil et tværfagligt team undersøge den samlede sundhedstilstand - både fysisk og mentalt - hos personer, der tager eller har taget anabolske steroider.

Op mod 44.000 danske fitness-udøvere har misbrugt anabolske steroider i kortere eller længere tid.
Derudover anslås der, at der findes 6000 transkønnede personer i Danmark, og antallet af transkønnede mænd er stigende.

 


 

Mere om frontlinjecentre ved OUH.


Siden er sidst opdateret: 21-11-2019 af Odense Universitetshospital.