Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilI alt otte projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og/eller OUH får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

I alt otte projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og/eller OUH får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Sund Forskning nr. 4., 2018 - penge og sundhed

Følger efter meniskoperation i knæ, hjernesygdomme og fluorstoffer er blandt de forskningsområder, der har fået penge.

 

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 750 millioner kroner til banebrydende forskningsprojekter på universiteter, hospitaler og forskningsenheder landet over inden for alle videnskabelige hovedområder.

Otte forskningsprojekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har fået midler:

 

Identificering af type IV (COL4A1/A2) bindevævsproteins rolle i forbindelse med hjertekarsygdomme (Unraveling the Role of Type IV Collagen in Cardiovascular Disease) - Lars Melholt Rasmussen, Klinisk Institut: 1.231.315 kr.
Hjertekarsygdom pga. åreforkalkning er fortsat den førende årsag til sygdom og død på verdensplan. Ny indsigt i sygdomsudviklingen er derfor nødvendig for at udvikle nye strategier inden for diagnosticering og behandling. I løbet af de senere år har store genetiske studier påvist, at en bestemt genetisk variation i et bindevævsprotein (COL4A1/A2) har en betydelig effekt på risikoen for hjertekarsygdom. Med det foreslåede projekt vil forskerne med en kombination af analyse af prøver fra patienter og dyreforsøg søge at forklare den genetiske risiko samt bestemme den diagnostiske værdi af COL4-målinger i blodet.

 

Strålebehandling af lungekræft, nye metoder og kortlægning af bivirkninger - Tine Schytte, Klinisk Institut/OUH: 1.507.207 kr
Patienter med såkaldt ikke-småcellet lungekræft (LA-NSCLC), der har spredt sig lokalt i lungevævet, behandles ofte med strålebehandling for at opnå helbredelse. Trods behandling er chancen for overlevelse hos denne gruppe patienter imidlertid fortsat dårlig, idet kun 20 % er i live efter 5 år. Med dette projekt forventes to spørgsmål besvaret: 1. Kan man forbedre behandlingseffekten ved at øge stråledosis, der rammer kræftsvulsten, uden samtidigt at øge risikoen for bivirkninger? 2. Kan stråledosis til hjertet relateres til eventuel skade på hjertet, i givet fald kan man identificere særligt strålefølsomme områder i hjertet?

 

Hormonforstyrrende flourstoffers indflydelse på varigheden af amning og efterfølgende immunfunktioner (Impact of perfluoroalkyl substances on breastfeeding duration and immune functions) - Tina Kold Jensen, Odense Børnekohorte, OUH og Institut for Sundhedstjenesteforskning: 2.334.174 kr.
Undersøgelsen skal klarlægge, om fostres og spædbørns udsættelse for hormonforstyrrende flourstoffer (perfluorinated alkylated substances) (bl.a. via modermælk) har betydning for varigheden af amningen, reaktion på børnevaccinationer og efterfølgende infektioner i småbørnsalderen. Det er muligt i Odense Børnekohorte, idet man vil måle niveauet af fluorstoffer hos 800 mor-barn-par - både hos mødrene i graviditet og børnene i 18-måneders alderen.

  

Forbedring af kvaliteten af observationsstudier på lægemidlers fremkaldelse af kræft (Improving the quality of observational studies on drug-cancer associations) - Anton Pottegård, Sygehusapotek Fyn, OUH og Institut for Sundhedstjenesteforskning: 2.214.720 kr.
Viden om sent opståede bivirkninger fra lægemidler, herunder kræft, er beskeden. Mens kun et lille antal lægemidler er officielt klassificeret som kræftfremkaldende, er mange flere klassificeret som ”sandsynligvis” eller ”muligvis” kræftfremkaldende, da der stadig mangler solide undersøgelser på området. Der er flere uløste metodologiske problemstillinger vedrørende såkaldt confounding, der kan føre til forkerte resultater i store registerstudier. Forskerne vil i dette projekt fokusere på håndteringen af disse.

 

Den funktionelle betydning af mikroglia celler i den normale hjerne og hjernen med Alzheimer’s sygdom (Functional Significance of Serotonergic Signaling in Innate Microglial Cells in the Normal and Alzheimer's Diseased Brain) - Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin: 2.590.128 kr.
Projektets formål er at få mere viden og hermed udvikle strategier for at stimulere bestemte celler i hjernen (mikroglia), som er involveret i den betændelseslignende tilstand (inflammatoriske reaktion), der optræder i hjernen ved Alzheimer's sygdom.


Betydning af fluorstof-eksponering for vægttabet efter diætbehandling - Philippe Grandjean, Institut for Sundhedstjenesteforskning: 563.314 kr.
De såkaldte fluorstoffer kan medføre hormonforstyrrende effekter og formodes at kunne påvirke vægtreguleringen. Projekt vil udnytte det allerede gennemførte og dansk-ledede DioGenes projekt med 548 deltagere, hvor der blev opnået betydeligt men varierende vægttab hos deltagerne. Plasma fra deltagerne vil blive analyseret for fluorstoffer, og resultaterne vil blive analyseret i forhold til studiets samlede resultater, herunder vægttab og -øgning som sådan, men også de øvrige betydende faktorer. Dermed vil projektet opnå ny viden om en global miljøforurening af mulig betydning for opståen og vedligeholdelse af fedme.


Myeoloid suppressorcellers regulering af neuroinflammatorisk sygdom (Myeloid suppressor cells in regulation of inflammatory brain disease) -  Trevor Owens, Institut for Molekylær Medicin:  2.587.680 kr.
Formålet med dette studie er at karakterisere og definere mekanisme til induktion af en celletype i kroppen, som kan hæmme inflammation i hjernesygdomme. Sådanne myeloide celler kan rekrutteres til terapeutisk fordel ved sklerose. Vi vil studere mekanismerne bag disse suppressorcellers regulering af neuroinflammatorisk sygdom.

Strukturelle knæledsforandringer efter meniskkirurgi sammenlignet med træning for den unge patient – vil en af de  to behandlingsformer minimere risikoen for slidgigt i fremtiden? (Structural knee joint changes following meniscal surgery compared with exercise in young adults – Does treatment type impact later osteoarthritis risk?) - Jonas Bloch Thorlund, Institut for Idræt og Biomekanik: 1.710.720 kr.
Meniskkirurgi er den hyppigst udførte ortopædkirurgiske procedure, og der udføres flere millioner operationer årligt i hele verden. Der findes i øjeblikket ingen evidens for om operation eller træning er den bedste behandling hos unge patienter med meniskskader. Forskerne gennemfører i øjeblikket et lodtrækningsstudie, der sammenligner forbedring af smerte og funktion ved henholdsvis meniskkirurgi eller træning og patientuddannelse til unge patienter med meniskskader. Bevillingen sikrer, at forskerne også kan undersøge og sammenligne tidlige tegn på udvikling af slidgigt imellem de to behandlingsformer.

 

FAKTA

Læs mere om projekterne og Danmarks Frie Forskningsfond på fondens hjemmeside.

 


 

 

 MERE AT VIDE? 

 

 

Journalist Marianne Lie Becker, SDU

 

Mail

mlbecker@health.sdu.dk 

 

Telefon

65 50 28 88

 

 

 

 

/Marianne Lie Becker


Siden er sidst opdateret: 08-06-2018 af Odense Universitetshospital.