Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Anne Estmann har modtaget 280.000 kr. til database om børn med gigt

Ph. d., specialeansvarlig overlæge Anne Estmann

Anne Estmann, specialeansvarlig overlæge på H.C. Andersen Børnehospital, har modtaget 280.000 kr. fra Gigtforeningen til at oprette en landsdækkende børnereumatologisk database.

DanBioPæd, som databasen hedder, skal løbende registrere en række oplysninger om børn med gigt, og bl.a. indeholde information om behandlinger, evt. bivirkninger, udviklingen i sygdommen og hvordan barnet og dets forældre selv oplever sygdommen.

Databasens vigtigste formål er at give et bedre overblik over hvert enkelt barns behandling, og at være med til at forbedre behandlingen generelt ved at styrke forskningen.

Den nye pædiatriske database skal sammenkobles med DanBio, der er en tilsvarende database for voksne gigtpatienter. Dermed bliver overgangen fra børne- til voksenafdelingerne også bedre, og der kommer helt nye muligheder for langtidsopfølgning, når børnene bliver voksne.

Børnegigt er en kronisk betændelsestilstand i et eller flere led. Omkring 1.200 børn i Danmark lever med børnegigt, og hvert år får omkring 120 børn konstateret sygdommen.

Læs mere
Læs også artiklen om Anne Estmann og DanBioPæd i Gigtforeningen blad LedSager fra februar 2018.
 


Siden er sidst opdateret: 11-04-2018 af Odense Universitetshospital.