Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilPatienter og pårørendepilStor øvelse på OUH den 20. marts

Stor øvelse på OUH den 20. marts

Politi

Eftermiddag og aften den 20. marts deltager OUH i en større fynsk og national beredskabsøvelse. Øvelsen vil give visse begrænsninger i færdslen i forhal og kælder på OUH, men alt patientbehandlingen og alle besøg foregår som normalt.
 

En række myndigheder afholder sammen med Fyns Politi Fyns Politi en større øvelse tirsdag den 20. marts. Øvelsen foregår i Odense omkring Odense Congresscenter (OCC) og Odense Universitetshospital (OUH) i tidsrummet klokken cirka 15 – 22. Alle besøg og patientbehandlinger på OUH afvikles som normalt

Øvelsen har dog et sådant omfang, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab og der vil som følge af øvelsen også være en del udrykningskørsel med politi- og redningskøretøjer til og fra OCC og OUH.

Øvelsen starter på OCC omkring klokken 15. I øvelsesområdet vil der blandt andet blive opsat afspærringer og være både politi og ambulancer til stede. Omkring klokken 17:30 går anden del af øvelsen i gang. Den foregår på OUH. Også her vil der være synligt politi, redningsberedskab og andre myndigheder til stede.


Information til patienter og pårørende
I forbindelse med øvelsen sørger ledelsen på OUH for, at de mange patienter, pårørende og ansatte på hospitalet løbende får information om, hvad der sker, og hvilke restriktioner det medfører på sygehusets område. Der vil blandt andet komme en del politi-, rednings- og beredskabskøretøjer til stede. Det betyder områder på sygehuset bliver spærret af. OUH vil have patientguider til stede, som patienter og pårørende kan opsøge, hvis de har behov for hjælp og information.

-Vi har sammen med Fyns Politi valgt at lægge den del af øvelsen, der foregår på OUH, sidst på eftermiddagen, så vores mange dagpatienter og patienter, der skal møde ind til undersøgelser, stort set vil være kørt hjem igen. Vores indlagte patienter vil næppe mærke noget til øvelsen. For de pårørende og andre, der kommer på OUH, imens øvelsen finder sted, vi vil under hele øvelsen være klar med den nødvendige information. Alle pårørende vil kunne komme på besøg helt, som de plejer, siger Søren Jepsen, beredskabsansvarlig overlæge på OUH.

Ud over Odense Universitetshospital deltager blandt andre Beredskab Fyn, Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark, Landsdelsregion Vest (Hjemmeværnet) og Beredskabsstyrelsen i øvelsen.

I forbindelse med øvelsen vil J.B.Winsløws Vej fra klokken ca. 17:30 til ca. 21:00 være lukket mellem Heden og Kløvervænget.
Der vil være færdselsregulering på stedet.


Siden er sidst opdateret: 27-08-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring